Pakistansk nationalidentitet bygges på fortidens store fortællinger og drømmen om at vende tilbage til dem
Hovedpinen
LAHORE - Hvordan skaber man en helhed ud af et mangefarvet puslespil af folk, traditioner og tænkemåder? Og hvordan gør man det i en nation, der kun er lidt over 50 år gammel? Det har været Pakistans hovedpine ligesiden uafhængigheden i 1947.
Og det er det stadig.
Pakistans nye leder General Musharaf har som et af punkterne på sit politiske program at harmonisere landets fire provinser Punjab, Sind, North-West Frontier Province (NWFP) og Baluchistan. Provinserne er indbyrdes meget forskellige og har ikke altid det bedste forhold til hinanden - for eksempel hedder det, at Punjab altid er blevet favoriseret af de siddende regeringer.
Løsningen hedder Islam, mener Tallat Shakoor, religionsvidenskabsstuderende fra Københavns Universitet og halv pakistaner. Han har studeret sammenhængen mellem Islam og national identitet i Pakistans fire provinser.
"Uanset hvor man befinder sig i Pakistan, så er det sådan at 'vi er alle muslimer'. Hvad Islam så egentlig betyder for den enkelte er så et diskussionspunkt. For nogle betyder Islam mest af alt anti-vest, det bliver et spørgsmål om at manifestere sig som en del af Orienten fremfor et spørgsmål om tro. Og det er jo netop også det, det nationale projekt går ud på. Det er baseret på Islam, netop fordi at der er så mange forskelle landet over. Normalt er der mange fordomme provinserne imellem, men når der så kommer en trussel udefra, så er vi alle pakistanere," siger han.
Den nationalisme oplevede Tallat under Pakistans a-tomprøvesprægninger i Baluchistan i 1998.
"Der var en ekstrem stolthed over både Islam og Pakistan. Folk kørte rundt og skød med maskingeværer i luften. 'Nu er vi den Asiatiske Tiger, den første islamiske stat, der går i spidsen for Asien'."
"Der er ingen tvivl om, at Islam virker som en løftestang for det Pakistan, der som mange andre 2. verdenslande først er ved at komme sig over kolonialiseringen nu. Tag bare koblingen mellem Islam og kunst. De store erobringer og den overdådige arkitektur. Det er som om, man siger: 'Vi har været det her, vi har bygget den bygning, sådan var vi engang, så det kan vi blive igen'," siger Tallat Shakoor.
"Det er ikke forkert, at muslimer har erobret meget af den dengang kendte verden, men de var ikke en samlet front, det var ikke den samlede Ummat (den samlede muslimske menighed i verden, red.), der gjorde det. Der er en tendens til at føle, at man oprindeligt var en enhed og at det er den samme enhed, man er på vej tilbage til," siger han.
Tilbage i tiden
"Man griber tilbage i tiden til de store fortællinger, man nævner Nostradamus, der forudsagde, at Islam vil erobre verden, man bruger videnskaben - som for eksempel at Koranen siger, hvor stor månen er længe før naturvidenskaben - man griber tilbage til den gloværdige fortid. Det bruger man til at fortælle om sig selv. Hvis du kommer fra en fattig landsby i Baluchistan, så siger du ikke: 'Hvor jeg kommer fra, har vi ikke lys og vand'. Du fortæller om dig selv ved at fortælle om dengang muslimerne herskede over verden."
Men på trods af en glorværdig fortid og drømmen om at vende tilbage til den, så er Pakistan som islamisk stat et elitært projekt, mener Tallat Shakoor.
"Når alt kommer til alt, så er det nationale projekt et projekt for de intellektuelle, der til stadighed diskuterer, hvad en islamisk stat egentlig er. For de fattige er det bare et abstrakt begreb."
Tallat Shakoor læser i øjeblikket urdu på Islamabad Universitet.
