Læsetid: 5 min.

Peru vågner op

30. maj 2000

Resultatet af anden runde af Perus præsidentvalg blev langt fra nogen triumf for Perus egenrådige leder, Alberto Fujimori

LIMA - Forstenelse er vist den mest dækkende betegnelse for ansigtsudtrykkene hos de peruanere, der tidligt mandag morgen stimlede sammen om aviskioskernes smørrebrødssedler. Folket har talt hed det om søndagens valghandlinger, men tilsyneladende talte dette folk i gåder. I hvert fald lykkedes det de mange regeringsaviser og de oppositionelle at få det stik modsatte ud af søndagens valg. Eller rettere det samme: Alle råbte sejr.
Perus præsident Fujimori blev genvalgt for en tredje periode med 77 procent af de gyldige stemmer ved valget søndag, der var anden runde af det peruanske præsidentvalg. Som sådan kunne han og hans tilhængere erklære sig som sejrherrer.
De officielle stemmeopgørelser viste imidlertid også, at der var 35 procent ugyldige og blanke stemmer, og - trods stemmepligt - 16 procent som ikke stemte.
Hvis man derfor - som den respekterede, konservative oppositionsavis El Comercio gjorde det - regner antallet af blanke og ugyldige stemmer til Fujimoris modkandidat, Alejandro Toledos, støtter, fraregnet de blanke og gyldige stemmer fra første valgrunde, giver resultatet 54 procent til Fujimori og 46 procent til hans modkandidat Toledo. Og så har man endog ikke taget hensyn til de formentlig mange der - som Toledo selv - undlod at stemme i protest mod valgets forløb. Som sådan kunne denne fløj erklære sig som sejrherrer.

Skizofrent samfund
Denne skizofreni i udlægningen af valgresultatet afspejler ganske præcist det politiske skisma i det peruanske samfund. Den peruanske befolkning er delt i to lejre, der er så langt fra hinanden, at de lige så godt kunne leve på hver sin planet. For den ene halvdel er Fujimori garanten for økonomisk fremgang og for stabilitet - manden, der fik landet ud af en blodig borgerkrig. Andre skyer ham som en magtbesat diktator, der trodser forfatningens forbud mod at genopstille mere end én gang til præsidentposten og dominerer næsten alle landets medier.
Derfor opfordrede hans modkandidat Toledo til boykot af valget, og derfor har der gennem de senere dage været voldsomme protester i og uden for hovedstaden Lima.
"Styrt diktaturet!" og "Gentag valget uden Fujimori!" lød det blandt andet fra titusindvis af demonstranter, der natten til mandag protesterede mod valget, og som efterfølgende blev mødt af politiets tåregas. Byens telefonhus blev sat i brand, og flere offentlige bygninger blev stormet, mens 11 blev kvæstet under gadekampe i Iquitos i Amazon-landet.

Uden legitimitet
Ved at afholde valg under så polariserede forhold, uden internationale valgobservatører, og med et valgmaskineri der mildest talt ikke fungerede, som det skulle under første valgrunde - der blev afgivet 1,3 millioner flere stemmer end der var vælgere - har Fujimori samtidig afsvoret sig og sit valg enhver form for legitimitet.
Ganske vist står han til at kunne sætte sig trygt til rette i præsidentstolen for en ny fem-årig periode d. 28. juli som planlagt, men hvor han hidtil trods umiskendelig autoritære træk har kunnet trække på en bred folkelig opbakning, vil denne legitimitet undslippe ham nu.
En stor del af den peruanske befolkning er rasende. Alejandro Toledo har appelleret til fredelig modstand og civil udlydighed. Hans håb er at fremprovokere et nyvalg af anderledes retfærdig beskaffenhed. Han har påberåbt sig Martin Luther King som inspirationskilde. Men han skal den kommende tid bevise, at han er mere end en tilfældig katalysator for folkelig protest og ikke blot er en døgnflue på den politiske scene. Han har ikke været i sted til mere konkret at forklare, hvori hans civile ulydighedsbevægelse skal bestå.
En ting har han ret i. De voldsomme optøjer rundt i Peru i kølvandet på søndagens valg var forståelige men næppe en farbar vej i et land, hvor de hemmelige tjennester og hæren fortsat er i allerhøjete beredskab, selv om den beskidte krig mod den blodige guerilla Den Lysende Sti blev afsluttet for flere år siden. Syv år efter pågribelsen af Den Lysende Stis leder, Abimael Guzman, har Peru fastholdt sine terrorlove, summariske rettergange og specialmagt til hærenhederne.
Mere konstruktivt synes forslag fra provinsen at være . De handler om at kræve mere decentralisering som et modtræk over for Fujimoris valg og hans centraliserede styre.
Mange peruanere sætter i dag deres lid til udenlandske sanktioner. En af Toledos første træk bliver formentlig at rejse til Canada og deltage i Organisationen af Amerikanske Staters (OAS) kommende topmøde. Håbet er, at OAS-valgkommissionens fordømmelse af det demokratiske underskud i Peru vil blive omsat i konkret handling og løftede pegefingre fra OAS over for Fujimori.
Formentlig et spinkelt håb, al den stund OAS' beslutning skal træffes enstemmeligt. Mere end et medlemsland kan forventes at føle sympati for den peruanske præsident. Mere gods synes der at være i de nordamerikanske trusler om sanktioner, som er blevet antydet af USA's præsident Clinton og fremgår af en resolution fra Kongressen. Men i sidste ende tvivler mange dog på, at USA vil risikere at sætte venskabet med en nær allieret i narkokrigen over styr.

Kamp om demokratiet
I sidste ende vil kampen for demokratiet foregå i Peru. Toledo har appelleret til folkelig mobilisering og studenteraktioner. Men han er oppe mod hårde odds. Med en blodig borgerkrig i forholdsvis frisk erindring har de fleste ældre peruanere en instinktiv modvilje mod alt, der lugter det mindste af social uro. Og Fujimori holder habilt de terroristiske dæmoner og herved erindringen om sine egne historiske sejre over disse i live.
Apati har længe synes det mest fremtrædende træk i Perus befolkning.
Mange års autorkratisk Fujimori-styre har efterladt en grundlæggende illusionsløshed hos det peruanske folk. Peru er ikke et demokratisk land, som pludselig er blevet blevet diktatorisk. Peru er snarere et autoritært styre, som nu decideret synes på vej ind på diktaturets vej.
Og som El Comercios politiske redaktør bemærkede over for Information forleden, så har de fleste peruanere travlt med at klare dagen og vejen. Et årti med neoliberale reformer har knust fagforeningerne og efteladt 70 procent af befolkningen med deltidsbeskæftigelser, hvorfra de kan fyres med dags varsel.
Skal man sige noget positivt om valgfarcen i Peru, er det, at det peruanske folk synes at vågne af sin dvale. Toledos valgmøde efter "valg-nederlaget" lignede således mere en folkefest end et begravelsestog.
"Jeg ønsker klart og utvetydigt at sige, at vi lever i et diktatur i Peru, og at jeg har besluttet at lede jer, indtil jeg har sikret demokratiet", lød det efter valget fra den 54-årige Alejandro Toledo.

*Niels Boel er p.t. bosat i Sydamerika og tilknyttet u-landsorganisationen Ibis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu