Læsetid: 3 min.

Pyntesyge hærger danske kirker

20. maj 2000

I kirken må kunsten bøje sig for kristendommens traditioner og kirkegængernes smag. Ekspert frygter, at den folkelige indflydelse sænker kunstens kvalitet

Kirkekunst
"Jeg frygter, at pyntesygen og angsten for at skabe et anderledes rum, griber om sig, så man putter alt muligt ind i kirken, der ikke har kvalitet."
Sådan siger billedkunstneren Erik Heide efter fem år som formand for Udvalg for Kirkekunst.
Udvalget hører under Akademiraadet og har til opgave at rådgive stifterne, når der skal sættes ny kunst op i kirkerne eller ændres på den gamle udsmykning.
Erik Heide er ikke imod, at der skabes kunst til kirkerne. Han ser tværtimod interessen for at få moderne kunst ind i kirken som et positivt tegn.
Denne interesse har han selv nydt godt af som udøvende kunstner. Han har lavet arbejder til omkring 40 kirker.
Men hans egen karriere som kirkekunstner viser, at menighedsrådene er for fantasiløse, mener han.
"De bruger de samme kunstnere igen og igen og er bange for at prøve noget, der ikke er pænt og ligetil. Men evangeliet er jo ikke så fandens nemt," siger han.
Sammen med resten af det 10 mand store Udvalg for Kirkekunst har han set på snesevis af projekter om kirkeudsmykning. Nye altertavler, glasmosaikker, dekorering af prædikestol.

Skal sikre kvalitet
Siden 1998 har udvalget som led i en tre-årig forsøgsordning desuden været med til at udarbejde en række projekter og foreslå kunstnere til bestemte opgaver. Det skal sikre højere kvalitet i den udsmykning, menighedsrådene vælger.
Ud af 29 forslag har udvalget anbefalet 20.
"Resten har klart haft for dårlig kunstnerisk kvalitet," siger Erik Heide og pointerer, at udvalget udelukkende kigger på kunsten som kunst. Ikke som forkyndelse.
"Hvis menighedsrådet vil have en stol stående på alteret, og vi synes, det er en kunstnerisk forsvarlig stol, er det ok med os," som han siger.
Mange menighedsråd opfatter derimod kirkekunsten som en del af forkyndelsen.
"Vi udsmykker ikke kirker for eksperternes skyld. Det er jo ikke museer," siger formand for Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer, Birthe Lund.
Menighedsrådene er glade for den øgede magt, de fik ved en lovændring i 1992. Ændringen betød, at menighedsrådene kun skal søge vejledning, når det, der udskiftes eller tilføjes, er 'mur- eller nagelfaste' genstande.

Ynkeligt
I sidste ende kan menighedsrådet dog suverænt vælge den løsning, de synes bedst om. Uanset, hvad en eventuel vurdering fra Udvalg for Kirkekunst lyder på.
Og det har flere menigshedsråd benyttet sig af i de seneste år, selv i sager hvor udtalelsen fra udvalget har været så skarp som "savner helt kunstnerisk fornemmelse og kvalitet" eller "rent ud sagt ynkeligt i sit forsøg på at fremstå som et kunstværk".
Andre gange har menighedsrådene ved at bøje reglen fra 1992 undladt at lade udvalget vurdere et projekt. For eksempel ved at skrue nye glasmosaikker fast i et eksisterende vindue og kalde det 'løse kunstgenstande'. Det nyeste påfund stammer fra Sct. Marie Kirke i Sønderborg, hvor menighedsrådet har hængt to leasede malerier op. Da malerierne foreløbigt kun skal hænge i to år, kaldes de 'løse kunstgenstande'.
Erik Heide bryder sig ikke om denne egensindighed.
"Nogle menighedsråd tror, at egen smag er faglig indsigt. Det er det ikke. Jeg kunne ikke drømme om at at reparere min bil. Det kræver faglig indsigt, ligesom det gør at udsmykke en kirke."
Anne Mette Gravgaard er landssekretær i det private selskab Kirkefondet, der tilbyder vejledning af menighedsråd i forbindelse med køb af kirkekunst. Med sin dobbelte uddannelse som teolog og kunsthistoriker kan hun se sagen fra flere sider. Hun giver Erik Heide ret i, at pyntesygen er udbredt i kirkerne. Men hun bakker alligevel Birthe Lund op.
"Objektivt set god kunst, som den Akademiraadet typisk anbefaler, er sjældent velegnet i kirken. Kirkekunst er brugskunst. Det vigtigste er, at menighedsrådet gør sig klart, hvad deres menighed har brug for," siger hun.
Erik Heide mener ikke, at hensynet til brugerne bør have førsteprioritet. Nærmest tværtimod: "De er valgt til at tage vare på en stor kulturskat. Derfor bør de erkende deres begrænsning," siger han og tilføjer, at hvis det stod til ham, skulle der tages to ting ud af et kirkerum, hver gang der bæres noget ind. For at kompensere for den tiltagende pyntesyge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her