Læsetid: 6 min.

Råt og rummeligt

12. maj 2000

Den svenske direktør for Tate Modern, Lars Nittve, stiler mod at gøre det store museum midt i London til verdens vigtigste museum for samtidskunst

Moderne tider
"Mit håb er, at Tate Modern kan have sin fænomenale, dagsordensættende tid lige netop nu, i millenium," siger Lars Nittve, da Information møder direktøren for det nye, museum midt i London.
"I modsætning til den traditionelle kronologiske måde at præsentere kunst på, har vi har inddelt den moderne samling i fire temaer. Således kan publikum eventuelt nøjes med at se en række gallerier på f.eks. 45 minutter og alligevel få et indtryk af hele det 20. århundredes kunst og dermed få en fuld kunstoplevelse. Brugt på den måde er museet ikke for stort," siger Lars Nittve.
"Vi bestræber os i øvrigt på at lave et 'glokalt' museum, både åbent og internationalt - globalt - og helt snævert, lokalt. Vi vil gerne have betydning for folk, der bor lige omkring os også. Det må gerne kunne mærkes, at det her er et London-museum, og at folk omkring os bruger museet," siger han.
Lars Nittve er blevet englændernes kæledægge. Hans åbne stil og demokratiske sindelag, står i stærk kontrast til hans chef, den alvorstyngede og tilknappede Nicholas Serota. Den åbenhed har han taget med sig fra Louisiana, fortæller han. Han ynder at samarbejde på lige fod med de kunstfaglige medarbejdere. Han går ind for en 'flad struktur', der er et særsyn i det stærkt hierarkiske britiske samfunds- og kunstliv. Men hvilke museer rundt om i verden har han haft som sit forbillede?
"Museum of Modern Art i New York, Moderna Museet i Stockholm, Stedelijk Museum i Amsterdam og Louisiana I Humlebæk var de museer, jeg tænkte på i morges. De havde alle deres storhedstid og var dagsordensættende på kunstscenen på hver deres tid. MoMAs storhedstid var 40'erne og 50'erne, mens de skandinaviske og hollandske museer havde deres blomstringstid i 60'erne."

Konservative anmeldere
- Men de britiske kunstanmeldere er stærkt kritiske over for samtidskunsten for at sige det mildt. Hvordan kan museet trives med en så uvenligt stemt presse?
"Ja, pressesituationen her i landet er ret unik. Men det almindelige publikum adskiller sig ikke fra andre landes. Briterne er generelt interesseret i samtidskunst, lige så meget som f.eks. danskerne og svenskerne. Det er et underligt rekrutteringssystem til medierne, der skævvrider situationen her i landet."
- Vil skandinaviske kunstnere kunne drage fordel af, at du er blevet direktør for Storbritanniens og et af verdens største museer for moderne kunst?
"Jeg skal passe på ikke at forfordele de skandinaviske kunstnere pga. mit udgangpunkt. Netop i Skandinavien skabes uhyre spændende kunst i disse år. Og det må Tate Modern som et museum for samtidskunst naturligvis reflektere. Foreløbig har vi sat den finske videokunstner Eija- Liisa Ahtila på programmet til december næste år. Samtidig med en stor surrealist-udstilling. Hendes værker kan tilføre surrealismen nogle ekstra dimensioner og vice versa. Men der er mange detaljer i udstillingsprogrammet, som jeg endnu ikke kan afsløre."
- Har du lært noget fra Louisiana om at være mere opmærksom på publikum?
"Ja, det har jeg. Og her hjælper det, at museet ligger i hjertet af Europas største by. Det er meget nemmere at trække de nødvendige 2 mio. besøgende til end de 500.000, der er nødvendige for, at Louisianas økonomi hænger sammen. Der er derfor ikke så meget pres på udstillingerne her. Louisiana er et helt andet museum end Tate Modern. Det ligger på landet, og det smukke museum synes mere skabt for publikum end for kunsten. Her har vi en rå, industriel bygning midt i centrum, men man kan alligevel hele tiden orientere sig pga. udsigten."
- Hvordan arbejder Tate Modern?
"Vi arbejder både på lang sigt - med udstillingsprojekter helt frem til år 2006 - og på kort sigt - helt ned til en 6 måneders projektfase. Her danser vi med kunstnerne så at sige og lader dem føre an. Og så kan vi i kraft af vores størrelse samarbejde med museer som MoMA og Centre Pompidou om en udstilling med Picasso og Matisse. Vi vil altid have 3-4 udstillinger samtidig, og der vil altid være én med klassisk, modernistisk kunst."
- Hvilke kvalifikationer har du lagt vægt på hos de kunstfaglige medarbejdere?
"Kuratorerne skulle have erfaringer både fra museerne og fra de mindre kunsthaller, så de er vant til at arbejde hurtigt i teams på 6-7 mennesker og i større hold. Det er meget vigtigt, at museet forholder sig til kunstscenen direkte og lytter til, hvad der sker dér, at vi er fleksible og kan opfange signaler og udstille dem forholdsvis hurtigt."
- Hvorfor udstille den ny kunst i det store, etablerede museum, næsten før den er undfanget?
"Ny kunst kan få os til at forstå den hastigt skiftende verden, vi lever i. Den er derfor vigtig. Den har altid været vanskelig, fordi kunstnerne bryder regler og strækker og bøjer sproget, fordi de forsøger at at formulere det, der ikke kan formuleres."
"Så det tager tid at få folk til at forstå det nye. Vi kan stadig næsten ikke begribe Marcel Duchamp, der nu har været her i 80 år. Vi forsøger at give de besøgende en hjælpende hånd, men diskret."
- Hvad kan den moderne kunst gøre ved den, der møder den?
"Det er højst forskelligt og meget individuelt, hvad den kan gøre. Den er en arena for ting, der gøres, ting der får tilskrevet mening. Der er det ved kunst, at den opleves ved, at man rent kropsligt bevæger sig rundt imellem den. Man vælger selv, hvad man vil se. I modsætning til i biografen, hvor man sidder stille og tager imod eller når man læser."

*Tate Modern, Banside, London SE1: Louise Bourgeois til dec. Herzog & de Meuron: 11 stationer, arkitekturudstilling. Til 26. nov. Collection 2000: Landskab, emne, omgivelse. Stilleben, objekt, virkeligt liv. Nøgen, aktion, krop. Historie, erindring, samfund. Between Cinema and a Hard Place viser samtidskunst. Til dec. 2000. Alle udstillinger åbner fredag den 12. maj.

Fakta - Bagmændene
*Lars Nittve er kendt herhjemme for sit virke som direktør for Lousiana i Humlebæk. Inden da var han overinspektør ved Moderna Museet i Stockholm og var 1990-95 direktør for og medstifter af Rooseum i Malmø. Han er nu direktør for Tate Modern. Den amerikanske kurator Donna De Salvo indgår i den kunstneriske ledelse sammen med kuratorerne Emma Dexter og Frances Morris. Direktøren for Tates samlinger hedder Jeremy Lewison. Lars Nittves chef, Nicholas Serota, har siden 1988 været direktør for Tate Gallery og nu også for Tate Modern. Han følger den udenlandske kunst-scene på tæt hold og er ferm til at bygge bro mellem kunstnere, samlere og kunsthandlere i hele verden.

Fakta - Programmet på Modern Tate
*Frem til januar (2001) vises udstillingen 'Århundreets by: kunst og kultur i det 20. århundredes metropol'. Heri indgår ni zoner: Paris 1905-15, Wien i tyverne, Moskva i 20'erne, Lagos 1950-60'erne, Rio de Janeiro 1950-60'erne, Tokyo 1960-70'erne, New York i 70'erne og London i 90'erne. I juni-september kan ses udstillingen 'Arte Povera': kunst uden grænser. Juni-september vises udstillingen 'Stilleben i samtidskunsten', mens man fra september til december 2001 kan se udstillingen 'Surrealisme, køn og sexualitet'. Fra september til december 2001 vises en udstilling med den tyske kunstner Katarina Fritsch, samtidig med at man kan se værker af den finske videokunstner Eija-Liisa Ahtila.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her