Læsetid: 2 min.

ROCK

9. maj 2000

Et lille rockmirakel
*Det sjette album fra de ærkeamerikanske roots-rockere The Jayhawks er produceret af Bob Ezrin, der har Lou Reed, Alice Cooper og Pink Floyd på sit visitkort. Han får pludselig Gary Louris & co. til at lyde af hitliste på en plade, der, uden at miste jordforbindelsen, er et lille mirakel i subtile arrangementer, ligefremme melodier og en klædelig instrumental løssluppenhed. Titelnummeret er Beach Boy'sk i sin underdrejethed og Beatles-klingende i sin melodiske generøsitet, "I'm Gonna Make You Love Me" trækker på de bedste Top 40-traditioner og "Baby Baby Baby" guitaristisk storladen i sin besyngelse af en kærlighed så omfattende, at forskellen på elskende og elskede bliver akademisk. Erfarne Jayhawks-lyttere må lade country-puritanismen blive hjemme og nye lyttere snyder sig selv, hvis de ikke starter her.
The Jayhawks: Smile. Producer: Bob Ezrin. Columbia/Sony. Udk. i dag.

Kashmir uden kontur
*Det mest nævneværdige ved debutpladen med danske Melanies er, hvorfor netop deres kønt-melankolske konventionelle MTV-rock med småsøgte engelske tekster skulle være første udspil på den ellers så stilafsøgende Anne Linnets nye pladeselskab. Lyden er iscenesat af Kashmirs producer. Det kan man godt høre.
Melanies: Lazy Star. Producer: Joshua. Circle Records.

Pop uden pap
*Ricky Julian ser ud som endnu et skud på latinpopstammen, men han er såmænd fra Århus og søn af den lokale musikermusiker Robert Hauschildt. Debutalbummet Innocence er pop, og den får ikke for lidt, men når det hele ikke ender i kleenex-overforbrug og teenageappeal af instant on-off-slagsen skyldes det Julians totale indlevelse i genren, som skylder Bee Gees og The Rascals meget mere end Boyzone.
Han synger de sange, som han har skrevet dem - med vokalt overskud og et blødende, (selv)forelsket hjerte, og arrangementerne kender forskel på romantik og sentimentalitet. Tænk, hvis Melodi Grand Prix lød sådan. Det er faktisk ret uimodståeligt, så længe det varer. Er det ikke sådan, det er med uskyld ...
Ricky Julian: Innocence. Producer: Oli Poulsen m.fl. Kick Music.

Landevejsriddere
*Forestil Dem en plade, hvor kendte og ukendte danske sangere synger sange om og omkring hovedvej A1 som var den en sindstilstand. Nej vel, og så har De også en af forskellene på dansk og amerikansk rock. Hovedvejen I-10, som forbinder Stillehavet med Atlanterhavet, er en nervebane i amerikansk kultur, an interstate state-of-mind.
Sådan fremstår den i hvert fald på The I-10 Chronicles, et fremragende livsdueligt stykke musikalsk americana, hvor Willie Nelson synger "Everybody's Talking", Flaco Jimenez forgylder musikken med sin accordeon, Joe Ely lyder som en hel trucker-film og den semilegendariske Bill Hearne viser, hvor meget USA bliver ved at kunne tilbyde i autenticitet uanset globalisering og superstarfokusering.
Div. kunstnere: The I-Chronicles. Producere: John Wooler & Randy Jacobs. Back Porch Records/Virgin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her