Læsetid: 5 min.

S-bagland siger farvel til kronen

1. maj 2000

Socialdemokraterne siger ja til den økonomiske og monetære union, de for ni år siden kaldte borgerlig. Baglandet skifter holdning

Et historisk JA. Sådan opfatter mange socialdemokratiske tillidsfolk fra partiets kredse rundt omkring i landet ja'et til euro'en på den ekstraordinære kongres i Odense i weekenden.
For ja'et er massivt. Kun 15 ud af 501 delegerede stemte imod Poul Nyrup Rasmussen og partiledelsens anbefaling om at sige ja til den økonomiske og monetære union, partiet for bare ni år siden stemplede som en borgerlig konstruktion.
Og det er lige netop den kritik, partiets få nej-sigere holder fast i.
"Er man liberal og ønsker en markedsøkomisk politik, skal man sige ja. Hvis man er socialdemokrat og vil beholde den nordiske velfærdsmodel, skal man sige nej," siger Ove Scheel, byrådsmedlem i Frederikssund.
Trods trådene tilbage til tidligere vedtagelser, så står euro-modstanderne i partiet, Socialdemokratisk Netværk Europa (SNE), svagt. Efter mere end et halvt års arbejde, er det ikke lykkedes for det EU-kritiske netværk at mønstre mere end 300 medlemmer. Den manglende opbakning kan tages som tegn på, at tillidsfolkene i partietlangsomt, men sikkert har vendt sig fra den skepsis, der ellers altid har kendetegnet socialdemokraterne.
Der er tale om et skift af dimensioner. Af de godt ti tillidsfolk, der har udtalt sig til Information, har kun én stemt ja til samtlige folkeafstemninger om EF og EU. Alle andre har stemt nej mindst en gang.
En af dem er Poul Ove Dencker Larsen, formand for den partiet i Hørsholm.
"De første 30 år af EU-samarbejdet har man med løgne fået folk til at gå videre," siger han.
"Når man har sagt, at man ikke styrer mod Europas Forenede Stater, så tror jeg ikke, man har talt sandt. Det kan godt være, at samarbejdet ikke ender med Europas Forenede Stater, men det bliver noget, der ligner. Det har man aldrig været villig til at fortælle folk."
Trods sin dybe skepsis stemte Poul Ove Dencker Larsen alligevel ja til Amsterdam-traktaten i 1998.
"Jeg var kommet frem til, at skulle vi være med i det samarbejde, nyttede det ikke at blive ved at sig fra. Og derfor bliver det også et ja til euroen."
Poul Ove Dencker Larsen mener, at et nej til euroen betyder, at Danmark ikke udnytter de fordele, den fælles valuta kan betyde.
"Vores økonomi er så god, at det i dag er bedøvende ligegyldigt, om Danmark er med i euroen eller ej. Men man skal se på det i et længere perspektiv. I længden vil det give økonomiske fordele. Økonomien svinger, og før eller siden vil man opleve valutaspekulation."
En anden omvendt nej-siger er Asger Petersen, EU-sekretær i partiets Østerbrokreds i hovedstaden.
"Det kan ikke hjælpe noget, at vi som socialdemokrater render i alle mulige forskellige retninger. Nu er vi kommet hen til snorene og skal have truffet en afgørelse. Vi skal have enighed i partiet, og jeg siger ja," siger Asger Petersen.
Anette Greve, formand i Fakse har også sagt nej før, men siger nu ja til euroen:
"Jeg går ikke så meget op i det økonomiske, men jeg tror, det er for farligt, hvis spekulanterne kaster sig over den danske krone."
"Det var sidste chance for at markere skepsis, da vi stemte om Amsterdam-traktaten i 1998. Nu er der kommet mange positive sider ved EU, bl.a. beskæftigelsen og den økonomiske stabilitet," siger en anden ja-siger, Jonny Schwartz Larsen, byrådsmedlem i Rudbjerg .
"Det er dybt frustrerende, hvis andre tager beslutninger, som vi så bare skal sige tak til," siger lokalformanden fra Bjerringbro, Gudrun Christensen, der stemte nej ved afstemningen i 1972.
En enkelt formand er på vej i den modsatte retning. Kirsten Granum Thygesen fra Haarby fra Fyn har sagt ja ved alle folkeafstemninger. Nu er hun i tvivl.
"Et ja betyder, at vi ikke længere kan risikere at skulle devaluere kronen. Det giver mere stabilitet. Men jeg frygter, at EU om ti år vil sætte dagsordenen på det sociale område. Og så kan der komme harmoniseringer på et niveau, der er lavere end det danske. Det må vi have afdækket, før jeg tager stilling," siger hun med et kropssprog, der siger nej.

Nej-sigere udenfor
En politisk kongres er som en handelsplads, hvor meninger faldbydes. Indenfor i det lidt triste kongrescenter i Odense udsætter den ene taler efter den anden de stemmeberettigede delegerede for massiv påvirkning.
De fleste talere er overbeviste ja-sigere.
Udenfor i forårssolen er det en broget skare af nej-siger der fylder i billedet.
"Det er en illusion at sige, at ved at stemme ja til euroen, kan man føre en socialdemokratisk EU-politik til gavn for beskæftigelsen," proklamerede Hans Jørgen Vad. Han var taget fra Århus, hvor han er bestyrelsesmedlem i Enhedslisten, for at uddele løbesedler ved indgangen til kongrescentret. Hans argument for et nej til euroen var, at traktaten indeholder krav om, at ikke-inflation skal have høj prioritet.
Enhedslisten var ikke ene om at forsøge at påvirke socialdemokraterne. Også de unge fra SF's Ungdom gjorde forsøget med uddeling af guldpapirsindpakkede chokolade-euroer. Sammen med de søde sager fulgte løbesedler, der spurgte: "Vil du sluge Euro'en? - forgyldt ydre usundt indhold."
En håndfuld nej-aktivister ville ikke nøjes med statistrollen udenfor, så de formåede at slippe forbi dørmændene og løbe ind i salen, hvor de råbte: "Nej!, Nej!" inden de blev indfanget og sat tilbage på gaden.

Nyrups argumenter
Inde i salen linede Poul Nyrup Rasmussen ja-argumenterne op for at fortælle, hvad der har ændret situationen siden 1992, hvor EU-tilhængere og modstandere indgik det nationale kompromis om Europa-politikken. Det kompromis, som blev omsat til Edinburgh-aftalen med de fire forbehold (den fælles mønt, EU-statsborgerskabet, fælles politi- og retssamarbejde og fælles forsvar).
"Euroen, den fælles valuta, er nu en realitet for hele 11 lande, der dækker over halvdelen af vores samlede udenrigshandel," lagde statsministeren ud.
Herefter fastslog han, at Amsterdam-traktaten er en realitet og et gennembrud for tanken om et bedre samarbejde til gavn for beskæftigelsen og miljøet.
Endelig kom Nyrup ind på, at euroen er en forsikring mod valutaspekulation.
"De internationale kapitalmarkeders enorme styrke har vist, hvor sårbare vi er, hvor stærkt et behov vi har for et fællesskab, der kan værne os mod pludselige kriser," sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her