Læsetid: 6 min.

Sæt kryds ved en indvandrer

22. maj 2000

I Schweiz har flere kommuner bedt vælgerne om at tage stilling til ansøgere om statsborgerskab. Og så er det ikke let at være født i Jugoslavien

EMMEN - Forskræmte eller skeptiske, de fleste dog venligt smilende, præsenterer de 56 ansøgere om statsborgerskab i den schweiziske kommune Emmen sig på de 24 fotos med vedføjet stikordsagtig sammenfatning af personernes eller familiernes leveforhold. På en snes linjer redegør de for deres nationalitet, bopæl, beskæftigelse, familieforhold, indtjening, formue, hobby - og sågar deres børns hobby.
Jo, vælgerne i Emmen kunne dårligt undskylde sig med, at de var uinformerede, da de for nylig tog stilling til, hvem der skulle have adgang til statsborgerskab - og hvem der ikke skulle. Og deres afgørelse viste en forskrækkende brutalitet: Fire ansøgninger for i alt otte personer blev accepteret, 20 ansøgninger eller i alt 48 personer blev afvist.
Formentlig havde én eneste angivelse på præsentationen været tilstrækkelig: nationaliteten. De accepterede var således alle fra Italien, mens det store flertal af de afviste var fra eks-Jugoslavien. Med i afvisningerne røg en tyrkisk familie, en ungarer og en polsk familie (selv om hustruen var hollænder).

Afreagerede
Borgmester Peter Schnellmann i Emmen er chokeret: "Der er tale om frustration. I Emmen er en fjerdedel af befolkningen af udenlandsk oprindelse. En stor del af vore vælgere ønsker at sige, at nu må det være nok," siger Peter Schnellmann til Information:
"Afstemningen er det eneste sted, de kan afreagere. De overser så, at de ikke standser tilstrømningen på denne måde. Her drejer det sig jo om mennesker, der også bliver boende her efter afvisningen, blot uden schweizisk pas".
Flere andre schweiziske kommuner tilbød efter afstemningen i Emmen de afviste at få borgerskab hos dem. Det ville dog forudsætte, at de skulle flytte derhen. I Schweiz får man nemlig borgerskab i den kommune, man bor i. Og den bestemmer, om man kan få det.
I tilgift får en accepteret også schweizisk statsborgerskab, og derfor stiller den schweiziske stat nogle minimalfordringer som dog slet ikke er så minimale endda: Først og fremmest skal man have boet uafbrudt i Schweiz i 12 år, man skal have en uplettet levevis, og man må ikke have haft besøg af pantefogeden.

Fremmedhaderne
Hvordan den enkelte kommune afgør, om den vil optage dem, der opfylder de schweiziske minimalfordringer, bestemmer kommunen stort set selv.
I Emmen havde man hidtil overladt spørgsmålet til en kommission, der så sendte sagen videre til kommunalbestyrelsen og det særlige borgerråd, der udelukkende er valgt af dem, der har 'hjemstedsret' i Emmen.
Men fremmedhaderpartiet De Schweiziske Demokrater (der oprindeligt blev stiftet for at dæmme op for indvandringen fra Italien!) samlede sidste år underskrifter på et krav om, at afgørelsen skulle lægges ud til folket. Det blev vedtaget ved en afstemning, omend særdeles knapt.
Dermed skiftede man fra indsigt til folkestemning. Og derfor måtte eksempelvis familien Avramovich-Milovanovic og deres to børn (de voksne er født i Jugoslavien, gift, arbejder på virksomheden Swiss Steel, bor i Erlenstrasse, kvindens hobby er at læse, manden angiver familien som sin hobby, mens børnene på 12 og 10 spiller fodbold i SC Emmen og i øvrigt holder af håndbold og snowball) for nylig acceptere, at de blev "stemt ud".
"Samtlige ansøgninger var blevet anbefalet af de organer, der hidtil havde haft afgørelsen i disse sager. Afstemningen skar alle over en kam og rettede sig klart imod jugoslaverne. Der har været en række hændelser, som har gjort dem upopulære, lige fra krigene i Jugoslavien til voldsanvendelse her i Schweiz. Lederen af vort socialkontor er blevet truet på livet af en jugoslavisk asylansøger," siger Peter Schnellmann.

Alle er skam lige
Borgmester fremhæver, at afgørelsen rører ved nogle vigtige principper i den schweiziske forfatning:
"Der står, at alle skal behandles lige, og at der ikke må finde diskriminering sted. Men er det ikke at diskriminere folk, når man kun bedømmer dem ud fra deres oprindelse? Problemet er blot, at der ikke findes noget organ, som kan omstøde en afgørelse, som er truffet ved en folkeafstemning, selv om den er præget af vilkårlighed. Det kan i hvert fald kun en kendelse ved forfatningsdomstolen."
Den vej er det nok politisk uklogt at gå. Derfor prøver man for øjeblikket at finde mere pragmatiske løsninger. Både kommunen, kantonen og staten har nedsat arbejdsgrupper til afklaring af problemet. I Emmen har man foreløbig udskudt næste afstemning om optagelse i borgerskabet til næste år. Man vil give folk tid til at tænke sig om. Men hvad retning, deres tanker foreløbig går i, fremgår af valget til kommunalbestyrelse, som i mellemtiden har fundet sted.
Her gik det højreorienterede Schweiziske Folkeparti frem fra to til 11 ud af i alt 40 mandater. Ved skæbnens ironi mistede De Schweiziske Demokrater til gengæld deres eneste mandat.
Schnellmann erklærer dog, at han vil holde fast ved den integrationsvenlige linje. Han vil først og fremmest forbedre informationspolitikken og indrømmer, at brochuren med de 24 fotos af indvandrere måske kunne betegnes som uheldig. Men han tror ikke på, at den har været udslagsgivende.
Samtidig forlanger han mere støtte fra de kantonale myndigheder og fra andre kommuner, der hidtil har skubbet mange af 'deres udlændinge' hen til Emmen, hvor et liv i anonymitet er lettere end i en lille kommune.
"Men anonymiteten gør det netop vanskeligt at sikre den nødvendige integration af udlændingene i det offentlige liv. De fleste af dem er fuldstændigt integrerede i de virksomheder, de arbejder i. Men de færreste kan gøre sig kendte i en kommune med 27.000 indbyggere. Netop kommunens størrelse gør, at urne-afstemninger om opnåelse af statsborgerskab mere eller mindre bliver et spil om tilfældigheder," siger Peter Schnellmann.

Han talte jo nedsættende
Erfaringerne fra Eschenz peger i samme retning. Eschenz er en borgerligt
domineret kommune med 1.600 indbyggere i den stokkonservative landbrugskanton Thurgau i det nordøstlige Schweiz.
Ved årets afstemning om tildeling af statsborgerskab var der seks ansøgninger vedrørende i alt 12 personer. Fire ansøgninger eller ni personer blev accepteret, og to ansøgninger eller tre personer blev afvist.
"Der var tale om en subjektiv afvejning af de enkelte personer," siger borgmester Anders Stokholm (som i øvrigt er i familie med denne artikels forfatter, red.).
"Vor udlændingeandel ligger på 15 procent, naturligvis lavere end i Emmen, og der er ingen bestemt folkegruppe, som dominerer. Derfor er der heller ingen aversion mod bestemte grupper. De tre afviste var en gift kvinde fra Tyrkiet, hendes søn og datter. Dels er familiefaderen flyttet tilbage til Tyrkiet, dels skal sønnen have udtalt sig nedsættende om schweizere. Der er naturligvis det problematiske, at afgørelser ofte træffes på grundlag af, hvad der kun har været et rygte."
De nye schweizerborgere i Eschenz stammer fra Tyrkiet, Bulgarien, Grækenland og eks-Jugoslavien. En af tyrkerne, en 21-årig kvinde, var i øvrigt blevet afvist for to år siden. Dengang havde hun skiftet lærepladser, siden hun kom ud af skolen. Vælgerne i Eschenz fandt, at det tydede på ringe tilpasning. Derfor afviste de hende på trods af, at de dengang allerede tildelte de øvrige fire medlemmer af hendes familie statsborgerskabet. I mellemtiden har hun vist standhaftighed i sin sidste læreplads, og det har begrundet omsvinget i stemningen.

Præsentation vigtigt
Anders Stokholm mener, at præsentationen af ansøgerne spiller en stor rolle. Afstemningerne foregår på det årlige møde for alle kommunens vælgere. Her viser borgmesteren et lysbillede af ansøgerne, ("for at man ved, hvem det er, det drejer sig om"), og så giver han en kort beskrivelse af de enkelte, alder, uddannelse, erhverv, hvor de kommer fra, og hvor længe de har været i Schweiz.
Anders Stokholm konstaterer, at der denne gang var færre nej-stemmer end før, fordi man havde bedre kendskab til ansøgerne.
Han kender selv intergrationsprocessen, idet han først fik schweizisk statsborgerskab for halvandet år siden. To dage senere blev han opstillet til borgmesterposten.
Han ser løsningen på problemet i, at man adskiller schweizisk borgerskab og borgerskabet i en kommune, så staten kan tildele statsborgerret efter objektive kriterier. Der er da også politiske bestræbelser i gang i denne retning. Foreløbig må ansøgere som familien Avramovic-Milovanovic dog affinde sig med at være blevet afvist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu