SF-formand Holger K. Nielsen mener, at regeringen jamrer over forbeholdene og taber indflydelse i EU. Forkert, siger Marianne Jelved
Profeti
En selvopfyldende profeti. Sådan betegner SF-formand Holger K. Nielsen rapporten fra Dansk Udenrigspolitisk Institut, der slår fast, at Danmark er ved at få B-status i EU på grund af de fire danske forbehold.
"Regeringen har bare jamret over, at de ikke kunne få indflydelse i EU på grund af forbeholdene. Men det er et fortegnet og selvpinerisk billede, der er gået hen og blevet en selvopfyldende profeti," siger Holger K. Nielsen til Information.
Det ærgrer SF-formanden. Han ville helst, at regeringen havde forsøgt at præge EU's udvikling på de områder, der er dækket af forbeholdene. Også selv om Danmark ikke kan deltage i udviklingen af en politisk union. Der kunne have været andre muligheder, mener Holger K.
Her henviser SF-formanden til, at Danmark ikke er B-medlem, når EU-landene snakker beskæftigelse.
"Det er et bevis for, at det godt kan lade sig gøre for Danmark at få indflydelse, selv om vi har et forbehold over for den fælles valuta," siger Holger K. Nielsen.
Beskæftigelse vægtes
Særligt Poul Nyrup Rasmussen lægger vægt på udviklingen af samarbejdet om job og beskæftigelse i EU. Det gør han selv om beskæftigelsespolitikken ikke ligger inden for den økonomiske og monetære union. Beskæftigelsespolitikken er en del af den økonomiske politik, EU-landene i fællesskab udstikker retningslinjerne for.
Den radikale leder Marianne Jelved "forstår ikke" SF-formandens ræsonnementer.
"Vi har prøvet at sætte en anden dagsorden for den europæiske udvikling. Jeg har arbejdet meget for, at den økonomiske vækst skal være bæredygtig i miljømæssig forstand. Men det, der optager de andre lande, det er udviklingen på tre områder, hvor Danmark har et forbehold", siger den radikale leder, økonomiminister Marianne Jelved til Information.
Hun mener ikke, at Danmark kan "dæmme op" for de andre EU-landenes interesse her med forbeholdene.
"Vi fik de andre EU-lande til at acceptere de fire forbehold mod, at vi ikke forhindrede de andre lande i at gå videre," siger Marianne Jelved.
Præcis her tager Marianne Jelved fat i et af de store problemer med den politiske strategi, der ligger bag Danmarks fire EU-forbehold. For her har Holger K. Nielsen og Marianne Jelved aldrig været enige, selv om de begge skrev under på den aftale om forbeholdene, som vælgerene sagde ja til ved folkeafstemningen i 1993.
Holger K. Nielsen lægger vægt på, at Danmarks forbehold skulle være en begyndelse til en mere omfattende accept fra EU's side af, at alle lande ikke nødvendigvis skulle være med til hele EU-samarbejdet. Siden 1993 har forbeholdene ikke haft den effekt. Det er stadig kun Danmark, der står uden for EU-samarbejdet på de fire områder.
Nu vælger Holger K. Nielsen at se frem. Han mener, de østeuropæiske lande skal have mulighed for at blive optaget i dele af og ikke i hele samarbejdet. De skal med andre ord også have deres særlige rum på områder, der har samme betydning for dem, som forbeholdene har for Danmark.
Marianne Jelved vil gerne et helt andet sted hen. Hun opfatter EU som et samarbejde, der sikrer små lande indflydelse på linje med de store. Derfor skal Danmark ikke opbygge særlige rum for det danske medlemskab, men deltage i hele EU-samarbejdet.
"Jeg synes, Danmark skal være fuldt og helt medlem af EU. Forbeholdet over for den fælles valuta er det mest afgørende," siger Jelved.
JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde lægger sig nærmest på linje med Holger K. Nielsen. Han mener ikke Danmark har fået så stor indflydelse på EU's udvikling, som da vælgerne sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992. Danmark får altså ikke indflydelse, hvis vælgerne siger ja ved folkeafstemningen den 28. september, men kun hvis danskerne siger nej.
