Læsetid: 4 min.

Sierra Leone er begravet i våben

27. maj 2000

Hverken et famlende afvæbningsprogram for tidligere soldater eller en international embargo har mindsket antallet af våben i Sierra Leone

Planen var egentlig god nok. En FN-embargo skulle stoppe alle våbenleverancer til Sierra Leone, og et nationalt demobiliseringsprogram skulle indsamle de våben, der allerede var i landet.
Ingen af delene har imidlertid fungeret, og antallet af våben i Sierra Leone er i dag større end nogensinde før. Blandt andet fordi afvæbningsprogrammet reelt har frigjort flere penge til køb af våben.
En national kommission i Sierra Leone har siden fredsaftalen fra juli 1999 arbejdet på at afvæbne og reintegrere tidligere soldater. I januar i år meldte kommissionen, at 23.000 soldater nu var endegyldigt afvæbnede, og programmet blev udråbt til at være en stor gevinst.
"Man måler programmets succes på det antal våben, der afleveres ud fra princippet om, at ét våben svarer til én mand, men sådan hænger tingene ikke sammen. Der er tale om oppustede tal fra regeringen for at få flere penge fra internationale donorer," siger Emmanuel Kwesi Aning, forsker ved Center for Udviklingsforskning.
Kommissionen opererer med en praksis, der gør det muligt for en soldat at blive registreret som afvæbnet - og dermed modtage 300 amerikanske dollars - hvis han kommer med et gevær eller en granat.
"Når en fattig soldat afleverer et gammelt, rustent gevær eller en håndgranat, der intet betyder for ham, får han 300 dollars. Og med 300 dollars i lommen kan han købe en masse flere og bedre våben. Alle prøver at snyde på den måde, og på den måde er man reelt med til at betale for en oprustning," siger Emmanuel Kwesi Aning.

Dårligt bytte
Hele afvæbningsproceduren tager otte uger, hvor de tidligere soldater bor i specielle lejre. De får hver et tæppe, en kniv, en gaffel, en ske, to tallerkener og en vanddunk efter endt ophold.
"Hvis jeg var soldat og havde et våben, der gav mig adgang til penge, diamanter, sikkerhed og magt, ville jeg aldrig bytte det for de småting. Man bør i stedet tænke på, hvad der kan træde i stedet for disse våben, eksempelvis uddannelse," siger Emmanuel Kwesi Aning.
Også Anton Baaré, der på vegne af Verdensbanken har rådgivet den sierraleonske regering om afvæbningen, finder denne praksis helt utilstrækkelig:
"At få en mand til at aflevere et våben er ikke nok. På den måde vil der være masser af våben i overskud."
Som eksempel på dette overskud af våben nævner Anton Baaré, at den tidligere juntaleder Johnny Paul Koroma på få dage i starten af maj kunne bevæbne tusindvis af militssoldater til tænderne i området omkring Freetown.
I alt findes der i Sierra Leone 81 lejre, hvor fingeraftryk fra de tidligere soldater skal sikre, at de ikke bliver registreret og betalt flere gange. Men også denne praksis er hullet, mener Kwesi Aning.
"Lejrene kommunikerer slet ikke sammen, og de har hver især ikke teknikken til at kunne se forskel på fingeraftrykkene."

FN afleverer våben
Ankomsten af de mange FN-soldater til Sierra Leone har betydet yderligere muligheder for oprustning med moderne, militært isenkram for landets oprørssoldater. I februar rapporterede FN, at oprørsbevægelsen RUF har stjålet mindst "500 automatrifler, seks kanoner, antiluftskytsvåben, tre pansrede mandskabsvogne og fem lastbiler fra kenyanske og guineanske tropper." Og tilfangetagelsen af omkring 500 FN-soldater i maj har udstyret rebellerne med yderligere militære muskler, heriblandt morterer, luft-til- jord-missiler og tunge maskingeværer.
På internationalt plan har FN siden 1997 søgt at stoppe strømmen af våben ved hjælp af en våbenembargo, først rettet mod hele Sierra Leone og siden hen kun mod oprørs- bevægelsen RUF. Intet er dog blevet gjort for at håndhæve embargoen.
FN gav i 1997 den vestafrikanske interventions-styrke ECOMOG mandat til at overvåge Sierra Leones grænser, men styrken opgav meget hurtigt at sikre grænserne mod smugleri af ressourcemæssige og praktiske årsager.
Helt frem til maj i år, hvor ECOMOG trak sig ud af Sierra Leone, var der derfor ingen reel overvågning.
Det samme gør sig imidlertid gældende i dag, hvor FN's UNAMSIL-styrke har overtaget fredsbevaringen. I FN-mandatet står nemlig intet om håndhævelse af våbenembargoen.
"Våbnene flyder ind uafbrudt, og det ved FN naturligvis," siger Emmanuel Kwesi Aning.
Det samme mener organisationen Human Rights Watch, der har samlet oplysninger om trafikken af våben til Sierra Leone.
I en udtalelse fra 15. maj opremses adskillige tilfælde af våbensmugling til rebellerne i Sierra Leone, enten gennem nabolandet Liberia eller Burkina Faso.

FN-passivitet
Dette smugleri er FN fuldt vidende om. I hovedkvarteret i New York er nemlig nedsat en komité, der officielt skal overvåge embargoens effekt, og allerede i 1998 skriver komiteen, at våben og ammunition "helt åbenlyst" krydser Sierra Leones grænser til nabolandene.
I de tre år, komiteen har eksisteret, har den imidlertid ikke foretaget sig meget andet end at sende breve til de lande, der er under anklage for våbensmugling og bede om flere oplysninger.
"Brevene fra FN-komiteen er totalt værdiløse og komiteen har ingen som helst rolle spillet. Burkina Faso og Liberias præsidenter er fuldstændigt ligeglad, så længe de har en kø af potentielle købere, der venter," siger Emmanuel Kwesi Aning.
Og flere våben er på vej til Sierra Leone - også af mere legale kanaler.
Den britiske forsvarsminister, Geoff Hoon, udtalte således onsdag, at det formentlig kommer på tale at bevæbne Sierra Leones hær yderligere, så den selv kan klare rebellerne. I første omgang skal 10.000 håndvåben afsted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her