Analyse
Læsetid: 5 min.

Et spark i kronjuvelerne

1. maj 2000

'Den nye økonomi' handler om langt mere end internet, svingende børskurser og nyrige pseudo-virksomheder. BaseCamp på Holmen var i weekenden rammen om det første møde om 'den nye økonomi' i Skandinavien

Stort set alle aviser faldt i den seneste måneds tid dagligt for fristelsen til at lave dugfriske historier om investorer og småsparere, der enten havde tjent uhyrligt mange penge, eller var gået neden om og hjem, fordi deres aktier var faldet.
På (i hvert fald) fjerde år har aktieanalytikere og erhvervsjournalister spået dét store kraks snarlige komme. Samtidig har økonomien aldrig været så stærk som nu. Den amerikanske økonomi er inde i sit niende voldsomme vækstår, en vækst skabt af opkomsten af den såkaldte nye økonomi.
Men fascinationen af de mange milliarder og de lynhurtige internet-gazeller skygger for en større forandring af erhvervs- og arbejdsliv, der vil ramme alle brancher. Det er selve kulturen på markedet, der er under opbrud.
At kurserne stiger og falder så voldsomt, som det unægteligt er tilfældet, er i langt højere grad en effekt af et voldsomt inflow af penge på aktiemarkederne, end det er en effekt af den nye økonomi. Stadigt flere mennesker har penge at investere med, og det pumper kurserne i vejret - og mod drastiske fald.
Denne nye kultur og økonomi var, hvad 170 repræsentanter fra Skandinaviens ledende internet-, konsulent- og medie-virksomheder var sat i stævne for at diskutere i denne weekend. På Restaurant BaseCamp skulle der under konferencen 'Get Fast - Navigating the New Economy' findes en skandinavisk måde at forstå, fortolke og udvikle denne nye kultur og økonomi. For selvom den nye økonomi er mest manifest i USA, mente arrangørerne fra Huset Mandag Morgen og tidsskriftet Fast Company det væsentligt, at vi i Skandinavien ikke blot indhallerer hele balladen uden at tænke os om først.

Tanken bag konferencen var derimod, at der er brug for at overveje, hvad den nye økonomi er, og hvad vi vil bruge den til. Derfor havde arrangørerne indkaldt en række skandinaviske og amerikanske eksperter. De var alle enige om følgende.
nStadig større dele af de produkter, forbrugerne køber, er vævet sammen i net. Produktionen af meget billige chips, der kan koble biler, telefoner, computere og tøj sammen i netværk, får økonomien til at opføre sig anderledes og voldsommere end tidligere. Hvis man køber en fax-maskine, bliver alle andres fax-maskiner mere værd. Det er disse såkaldte netværkseffekter, der driver den nye økonomi op i en gear, der ikke ligner noget, vi har set før.
nInformation bliver mere værd end atomer. Hvis man kan tabe et produkt på foden, og det gør ondt, kan man være sikker på, at det ikke er synderligt meget værd i kroner og ører. Det er informationen, der skaber værdierne. For eksempel ligger kun 16 procent af en ny bils værdi i bilens fysiske elementer. Resten af den økonomiske værdi er design markedsføring, informationssystemer osv. Det immaterielle bliver mere værd end det materielle.

Det betyder ikke, at vi alle skal designe websider og lave konsulentarbejde. Den nye økonomi ligger oven på den traditionelle økonomi, hvor der bliver delt post ud, samlet motorer, hakket rødløg, og hvor penge er noget, man køber mad for. Men kulturen i den nye økonomi udfordrer den gamle, og vil i stigende grad have indflydelse på hele økonomien og alle brancher.
nDe nystartede virksomheder i den nye økonomi behandler deres medarbejdere anderledes end traditionelle virksomheder. Af lyst, men mest af nød. For de medarbejdere, som virksomhederne i dag kæmper om, er blevet langt mere illoyale end det tidligere har været tilfældet. De vil ikke arbejde i hierarkiske systemer og vil have indflydelse og ejerandel for deres arbejde. Det udfordrer gamle hæderkronede virksomheder, der ikke længere automatisk får de bedste medarbejdere, bare fordi de er størst. Både pengene (på aktiebørserne) og - langt værre - medarbejderne flytter sig fra de gamle til de nye hurtige virksomheder. Det tvinger de gamle til at omstille sig og tænke nyt.
nDen digitale teknologi gør det muligt at spare en lang række distributions- og administrative opgaver væk. Kommunikationen mellem kunden og producenten kan med den nye teknologis hjælp blive mere direkte og gennemsigtig. Markederne bliver lettere at gennemskue, og konkurrencen bliver mere intens.
nDigitale produkter kan kopieres i det uendelige, uden at det koster nogen noget. Produktionen af det første stykke software er ofte meget dyrt, medens den kommende million kopier er gratis. Der findes altså ikke knappe digitale ressourcer, men derimod nuller og et-taller nok. Det kan derfor betale sig for en virksomhed at give sit produkt væk. Hvis blot man sørger for at binde kunderne til sig, således at man kan hente pengene hjem på anden vis. En lang række standard produkter bliver derfor billigere og billigere - hvis de ikke allerede er gratis.
nI en netværksbaseret økonomi kan virksomheder ikke længere håndtere alle dele af produktionen. I stedet fokuseres der på kernekompetencer; det man er allerbedst til. Resten af produktionen foregår i samarbejde med andre. En virksomhed er derfor ikke mere værd end dens placering i et netværk. Og derfor er det lige så vigtigt at styrke sit netværk, som det er at styrke sin egen organisation.
nHastighed, omstillingsparathed og beslutningsivrighed bliver grundlæggende vilkår for stadigt større dele af økonomien. Fordi det går så halsbrækkende stærkt, skal man have mulighed for at lave fejl. I den nye økonomi er det de hurtige, innovative og vilde, der vinder, ikke de store. Selv erhvervslivets kronjuveler kan blive udfordret af tre drenge i en carport på SU og med et Acceptcardlån i baglommen. Netop fordi etableringsudgifter til nye virksomheder aldrig har været så lave, som de er nu.

Get fast-konferencen er alt det bevismateriale, man kan ønske sig for, at den nye økonomi ikke længere er et perifært fænomen. Det er ikke blot en stibe computernørder, der sidder i Silicon Valley og påfører sig mavesår og colaforgiftninger i ét væk. Arbejdet, erhvervskulturen og de ting, vi omgiver os med hver eneste dag, er under forandring af netop den nye økonomi. Alt dette forandrer fundamentale samfundsmekanismer på ejerforhold og ressourcefordeling.
Men hvad skal denne forandring, vækst og frigørelse bruges til, blev der spurgt ud i rummet til konferencen.
En af oplægsholderne, Jonas Ridderstråle, der er assisterende professor ved Stockholm School of Economics, svarede, at det vi skal til nu, er at definere, hvordan vi vil diskutere og skabe markedets sjæl. Vi behøver ikke at lave den samme udgave af den nye økonomi, som den amerikanerne har skabt. Der er masser af plads til at beslutte, hvordan den skandinaviske model skal se ud.
"Vi har i dag en velsmurt, men indholdstom maskine, som vi kalder markedet. Nu skal vi til at finde ud af, hvad der skal være markedets sjæl. Hvordan vil vi arbejde? Hvad vil vi bruge overskuddet til? Hvem er vi, og hvad vi vi bruge vores liv på? For hvis vi ikke gør det, ender hele den nye økonomi i grådighed," sagde Jonas Ridderstråle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her