Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

12. maj 2000

Lars Windfeld
*AGF's målmand og anfører er blevet erklæret fodbold-invalid efter at have pådraget sig en alvorlig muskelskade. AGF tager officielt afsked med Windfeld som spiller i Superliga-kampen mod AB den 21. maj på Århus Stadion.

Graeme Souness
*Den tidligere spiller og manager i Liverpool overværede onsdagens kamp mellem Brøndby og OB. Den skotske legende, der nu er manager i Blackburn, ville ikke fortælle om formålet med besøget. Brøndbys 36-årige Mogens Krogh fremsatte grinende sin egen teori: "Souness er vel ude efter en ny målmand, og jeg kan da godt nappe et par år i England."

Spåmænd
*Vore svenske kolleger på Aftonbladet har muntret sig med at rangere de 16 deltagerhold i fodbold-EM i næste måned: 1. Spanien. 2. Holland. Portugal. 4. Frankrig. 5. Tjekkiet. 6. Italien. 7. Rumænien. 8. Norge. 9. Tyrkiet. 10. England. 11. Belgien. 12. Jugoslavien. 13. Tyskland. 14. Sverige. 15. Slovenien. 16. Danmark. Klip ud og gem, så er der lidt at grine af, når mesterskabet er afviklet.

Peter Schmeichel
*Vor højtråbende landsholdskeeper købte ved juletid Hvidovre IF, og nu vil han også eje Hvidovre Stadion. Direktøren i Hvidovre IF A/S, Michael Christensen, har har indledt forhandlinger med Hvidovres borgmester, Britta Christensen.

Laue Traberg Schmidt
*En af dette blads trofaste støtter skal fremover stå i spidsen for de københavnske ungdomshuse og idrætscentre, der er samlet under organisationen KUC. Traberg, som er generalsekretær for Red Barnet, afløser den skandaleramte Poul-Erik Oppelstrup, der måtte gå efter usportslig omgang med KUC's kreditkort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her