Læsetid: 5 min.

I studiets dybe, stille ro...

25. maj 2000

...sker der stadig ting og sager. Det er her tekniknørderne opfinder nye klangbegreber og lydverdener - af og til af helt musikalsk karakter

Nye cd'er
Det var her technoen blev opfundet, og det var her den elektroniske musik fostrede store enere som Juan Atkins, Carl Craig og Aphex Twin: I studiet - eller måske rettere hjemmestudiet bestående af en sequencer, en rytmeboks, en synthesizer, måske en sampler, måske en DAT-båndoptager og i nyere tid helt sikkert en computer til at samle trådene i og erstattende sequenceren. I denne livmoder af lyd fostrede og fostrer ensomme musikalske enheder - ofte bestående af én person - gale, nogle gange geniale fabuleringer.
Bedroom scientists kaldes disse folk, som ikke kun er
alene med deres musikalitet - det er der jo så mange, der er - men også har et helt personligt og indadvendt projekt: at komme dybere ind i maskinernes musikalitet. Et på sin vis narcissistisk projekt, der ikke handler om kommunikation, men om en nærmest videnskabelig tilgang til det sammensurium af frekvenser, som udgør musik. Mens house-, techno- og breakbeat-producere lige så ofte kommunikerer ud til et publikum, så søger disse excentriske hjemmenørder altid dybere ned i studiemanipulationens uendelige muligheder. Og det resulterer i både ligegyldigt indadvendt nulren og i uafrysteligt fascinerende tidender fra musikkens grænseegne. Det er en svær balance, fordi projekterne er så dybt personlige og ofte præget af anal kontrolmani eller et infantilt behov for eneherredømme i et psykoakustisk univers.
Et barokt - hvis ikke senromantisk - eksempel er William Orbit, der for alvor blev berømt for sit samarbejde med Madonna om albummet Ray of Light, og som for et par måneder siden udgav det ellers flere år gamle album Pieces in a Modern Style. Det er syntetiske fortolkninger af kompositionsmusik spændende fra Vivaldi til John Cage, og Orbits projekt synes at være, at skabe en tryg, dæmpet livmoder af lyd. Alle partiturets instrumenter varetages af fløjlsbløde, fyldige synthesizere, der udjævner klanglig spændstighed og sliber kanterne af også de udfordrende komponister, og det klinger på nostalgisk vis af svundne romantiske tider og af Jean-Michel Jarres samt Walter (senere Wendy) Carlos' analoge synthklange. Store komponister reduceres til futuristisk muzak, og Orbit demonstrerer på både sentimentalt klæbrig og på intelligent udfordrende vis elektronisk musiks idylliserende potentiale.

Impressionistisk lyd
Men det var et sidespring, for de lydmagere, som vi i indeværende artikel har med at gøre, har ikke pop-appeal i deres umiddelbare samtid og udfordrer alene via deres excentricitet netop den småborgerlige genkendelighed, som Orbits plade er så svanger med. Og alligevel flyver tiden så hurtigt i disse dage, at navne som Aphex Twin og Autechre fra deres hjemmestudier rammer en nysgerrig nerve i tiden og pludselig viser sig at besidde et vist crossover-potentiale.
Det gælder også den hypede, tyske duo Funkstörung, der med deres første reelle album Appetite For Discstruction arbejder med gennemprogrammerede og komplekse strukturer, der har støjen som yndlingsæstetik - ofte med for voldsomme inspirationer fra netop Sheffield-duoen Autechre.
Det er ofte svært at skelne mellem, hvad der er kaotisk organiserede og knudrede mikroguirlander af lyd, og hvad der er egentlig støj i Funkstörungs verden. Men fascinerende er det, at følge duoen fra Rosenheims rykkende, klippende, hoppende sønderprogrammeringer af klange og rytmespor. Det myldrer med digitalt liv og modsvares af duoens romantiske synthharmonier, der overlejrer de eksperimenter, som måske i nær fremtid vil bløde ind i mainstream i nedtonet form.
Funkstörung giver også selv bud på, hvordan dét kan lyde med hele fem numre med vokal (for det skal der jo til på hitlisterne): metallisk hiphop og buklende triphop finder deres form i numre, der desværre savner et ordentligt vokalt modspil til de groovy eller stift funky og skurrende grundspor, der ikke er larmende originale, men rummer energiske accelerationer og klangvidenskab til timers fordybelse.
Støjen antager langt mere ambient og psykologisk karakter på Rotterdam-baserede Speedy J's andet album A Shocking Hobby. En industriel, langsomt skurrende funk, der ikke flytter nogen grænser, men alligevel præsenterer en personlig, impressionistisk klangverden, som befinder sig et sted mellem virtuelle lydrejser og reelle absorberinger af sværindustriens lyde. Det er manende og malende, dragende og foruroligende.

Klaustrofobisk rige
Vil man udfordres på et mere intellektuelt niveau, så er Bogdan Raczynski et godt bud. Legesyge og gennemarbejdede formeksplosioner gennemsyrer hans tredje album Thinking of You, som leder tankerne hen på Squarepushers lige så hysterisk accelererede breakbeats og kvantehop. Man kommer vidt omkring i Raczynskis klang-, rytme- og melodifigur-kartotek, som han ynder at køre på overophedet tegnefilmhastighed. Det er imponerende og lever flere gange op til den paradoksale betegnelse braindance, men det har også en tendens til at ebbe ud i krukkeri eller privatsprog. Og Raczynski kommer - trods for sin imponerende associationsevne og sine musikalske håndbremsevendinger - til at stille et ufrivilligt spørgsmålstegn ved den excentriske hjemmestudiemusikers værdi for omverdenen.
Der vil altid dukke interessant lyd op fra denne kant, men den generelle mærkelighed, som præger 'genren' er alligevel ved at blive trættende i al sin ofte iscenesatte excentricitet og er trods alle sine anarkistiske postulater ved at stivne i en selvbevidst kaotisk form. Bogdan Raczynski er stadig ganske fascinerende, men han har også en rem af huden.
Så er kreativiteten langt mere blomstrende og legesygen langt mere ukrukket og belønnende for udenforstående på Luke Viberts samarbejde med slide-guitaristen BJ Cole på Stop The Panic. Vibert har altid været en af scenens darlings, men har her forladt isolationen for at parre sin elastiske og melodiøse musikalitet med en håndværkers ditto. Vibert står stadig for programmeringerne, mens Cole står for improvisationerne og strengelegen, mens både strygere, guitarer, percussions mm. varetages af gæstemusikere.
Resultatet er en typisk vibert'sk, men også mere poppet og jovial hybridmusik rig på gummiagtige melodier, elegante programmeringer uden blær og Coles både svævende og kattepotelette slidetoner. Samarbejdet fortaber sig på et par tracks i muzak, men mødet mellem en bleg hjemmenørd og en aldrende improvisator er ikke desto mindre en kærkommen udluftning i et kongerige af klaustrofobikere - og få mestre.

*William Orbit: Pieces in a Modern Style (WEA/Warner) Funkstörung: Appetite For Discstruction (Studio K7/V.O.W.)
*Speedy J: A Shocking Hobby (Novamute/Playground)
*Bogdan Raczynski: Thinking of You (Rephlex/V.O.W.)
*Luke Vibert/BJ Cole: Stop The Panic (Law & Auder Recordings/MNW)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her