Læsetid: 3 min.

Sven Holm lægger op til flirt med sproget

5. maj 2000

Morsomme, hverdagsagtige og erotiske opsamlingsnoveller fra Sven Holm

Noveller
"Sproget er fattigt i vore dage, men man kan godt få det til at forslå hvis man gider," påstår en af Sven Holms personer i det novelleudvalg, der netop er udsendt i anledning af prosaisten, dramatikeren og tvspil-forfatteren Sven Holms 60 års fødselsdag.
Selv har Holm intet besvær med at få sproget til at forslå. Måske fordi han ikke kun godt gider, men tilmed får sproget til at afgive al sin sødme, sanselighed, humor - og ikke mindst erotik. Faktisk er Sven Holm en af dansk litteraturs få ægte erotikere, han lægger op til sproget, som en elsker lægger op til en kvinde, med flirt, ømhed og udfordring i passende mix. Hans mandlige hovedpersoner synes ganske enkelt at blive i langt bedre humør, når en kvinde kommer ind i lokalet, og forfatteren låner dem gerne ordene til at udtrykke deres fascination af ansigter, sko og legemsdele. Detaljer, der alligevel først kommer fuldt ud til deres ret, når de - efter en forpustet optakt af henrevet beskrivelse - sammenføjes til den rette indtagende person af kvindekøn, hvis skønhed langtfra er konventionel, men netop unik.
Tragisk går det derimod folk, der overhører safternes sus. Som i skolebogsklassikeren Frk. Urst i Dyrehaven, hvor en pæn, men erotisk nødstedt frøken omsider får udløst sine drifter i en dionysisk lystmassakre på sine to medbragte sølvpudler. Og komisk i antiklimaks-historien Utroskab, hvor det mandlige jeg af en svigefuld gift dame sendes fra mødested til mødested, for til slut - som en anden høvisk elsker fra middelalderen - at måtte nøjes med at beundre hendes ynder højt oppe på balkonen.
Mest psykologisk gribende er, synes jeg, titelnovellen Sin egen Vogter fra 1979, der næsten er en romantorso med langsom udgang:
Drengen Eske lægger bogstaveligt talt låg på sin eksistens ved at insistere på at være, ikke sin brors, men sin egen vogter. Eske vokser op i en politisk vakt, diskuterelysten familie, men skal ikke selv nyde noget: "Han så hvordan de prøvede at stikke sætninger ind i hovedet på hinanden, hvordan de skiftevis forsvarede sig og blottede sig i et hjælpeløst og uorganiseret slagsmål. Mere end noget andet kunne sådan et optrin gøre ham skamfuld selv om han ingenting havde med skuespillet at gøre, og selv om han bagefter ikke med ét eneste ord kunne gengive hvad diskussionen havde drejet sig om."
Eske unddrager sig disse opslidende diskussioner om Cuba etc. etc. - hvad man i lyset af 1970'ernes politiske stillingtagen hen over middagsbordene til alt mellem himmel og jord måske kan have nogen forståelse for. Men konsekvensen bliver grum. Ved at forlænge sin vagtsomhed langt ind i følelselslivet, ved aldrig at involvere sig, tale over sig, forelske sig eller i det hele taget give noget fra sig, får han uheldigvis ikke mere, men mindre ud af livet.
Forfatterens fine gehør for hverdagsrealisme kammer smittende let over i det groteske. Og det er tit her, i gråzonen mellem realisme, vid og vanvid, jeg synes bedst om hans noveller. Det synes Holm sikkert også selv, for det er dem, der er flest af. Derimod forekommer hans mere modernistiske dommedagsvisioner, som indrammer samlingen, at være et lidt mindre naturligt element.
Men der er under alle omstændigheder nok at tage af i denne fine samling. Faktisk er der noget rart ved disse udvalg af de bedste danske forfattere, der stiller historier fra forskellige perioder til rådighed for nye læsere. Rifbjergs Kort Sagt, Nordbrandts Egne Digte og nu altså Sven Holm, udvalgt af Johannes Riis. Hvad i øvrigt med et Dorrit Willumsen-udvalg næste gang?

*Sven Holm: Sin egen vogter. 23 udvalgte noveller. 328 sider, 275 - kr. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu