Læsetid: 3 min.

Tolkeuddannelse truet af lukning

16. maj 2000

Trods stor efterspørgsel på tolke må Handelshøjskolen i København formentlig opgive uddannelsen til statsprøvet tolk

Der er brug for gode tolke for at hjælpe flygtninge og indvandrere til rette i det danske samfund. Samtidig er jobbet som tolk en mulighed for de mange mennesker med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, som - trods gode danskkundskaber - er hårdere ramt af arbejdsløshed end den danske gennemsnitsbefolkning. Alligevel er uddannelsen til statsprøvet tolk ved Handelshøjskolen i København alvorligt lukningstruet. Årsag: manglende søgning.
"Det afgørende er, om der er kunder nok i de forskellige sprog. Sådan er det nu en gang med åben uddannelse - den er meget markedsstyret," siger Ole Helmersen, dekan ved Det Erhvervssproglige Fakultet ved Handelshøjskolen i København.
Han fortæller, at skolen, inden tolkeuddannelsen blev genoprettet i 1997, af Undervisningsministeriet fik "den klare opfattelse, at der var langt større interesse fra en række af de myndigheder, der bruger tolke", for at betale for at sende folk på uddannelsen.

Stort behov
Karsten Godballe, fungerende leder af Københavns Kommunes Tolkeformidling, er glad for uddannelsen på Handelshøjskolen:
"Der er helt sikkert et stort behov for en opkvalificering af tolkene. I Københavns Kommune stiller vi ret store krav, men det er ingen hemmelighed, at der er en række private tolkebureauer, som ikke stiller voldsomt store krav. Når det gælder medicinske forhold, kan en dårlig tolkning have katastrofale følger," siger han.
Københavns Kommunes Tolkeformidling arbejder med 220 forskellige freelance-tolke, der tilsammen arbejder på mere end 40 sprog. Tolkenes status som frelancere er baggrunden for, at Københavns Kommune ikke betaler tolkenes uddannelse til statsprøvet tolk på Handelshøjskolen: "Hvis vi bekoster en dyr uddannelse til en freelancer, risikerer vi, at vedkommende siger farvel i morgen og bruger uddannelsen i en anden sammenhæng," siger Karsten Godballe.

Ulykkelig situation
Sektionsleder Bente Glahn fra Dansk Røde Kors' asylafdelings tolketjeneste kalder det "en meget ulykkelig situation", hvis uddannelsen til statsprøvet tolk nedlægges:
"De tolke, der har været igennem uddannelsen til statsprøvet tolk, har et helt andet bevidst og professionelt syn på, hvad tolkning er," siger Bente Glahn.
Røde Kors har 20 tolke ansat. Heraf er to i øjeblikket i gang med uddannelsen til statsprøvet tolk - betalt af Røde Kors.
Uddannelsen har gennem den seneste lille snes år ført en omskiftelig tilværelse ved Handelshøjskolen. Da den senest blev genoprettet i 1997, var det med 98 lektioner pr. semester. Dette timetal er i dag mere end halveret til blot 48 lektioner. Det fører ifølge den fagansvarlige for uddannelsen, Nina Hamerik, til en højere dumpeprocent.
Dekanen siger, at nedskæringen skyldes, at der er oprettet hold, hvor der lige akkurat var deltagere nok:
"Når 15 deltagere, der starter på første semester, på grund af frafald bliver til 10 på andet og 7 på tredje, er vi nødt til at tilpasse udbuddet," forklarer Ole Helmersen. Han erkender, at uddannelsen dermed er kommet ind i en ond cirkel, hvor et stadigt lavere timetal gør den stadig mindre attraktiv.

FAKTA
statsprøvet tolk
*Uddannelsen til statsprøvet tolk fungerer som åben uddannelse med en deltagerbetaling på 5.000 kroner pr. semester. Hvert semester består af 48 timers undervisning fordelt på otte uger.
*Uddannelsen foregår efter klokken 17, så deltagerne kan passe et arbejde ved siden af. Hvert hold består af 12-16 deltagere.
*Uddannelsen har de senere år dækket vigtige flygtninge- og indvandrersprog som arabisk, serbokroatisk, polsk, tyrkisk og farsi.
*Et hold i serbokroatisk og et i tyrkisk, som skulle være startet 1. februar i år, blev ikke oprettet på grund af for få tilmeldninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu