Læsetid: 2 min.

Trøjborg til modangreb i sag om eksportkreditter

13. maj 2000

Folketingets Udenrigsudvalg var velorienteret om bistandspenge, der gik til erhvervsstøtte. Kritikken fortsætter fra organisationerne

Folketingets partier er blevet løbende orienteret om Udenrigsministeriets brug af danske u-landspenge til dækning af tab i forbindelse med udlån fra Eksportkreditfonden.
De seneste dage har flere medlemmer af udvalget ellers kritiseret udviklingsminister Jan Trøjborg hårdt for metoden, som sikrer, at danske bistandsmidler vender tilbage til Eksportkreditfonden, hvis formål alene er at støtte eksport af danske varer.
SF's Jørn Jespersen har kaldt det "absurd og anstødeligt". Og den radikale formand for udvalget, Inger Marie Bruun-Vierø, har kritiseret, at pengene ikke bruges fattigdomsorienteret, som dansk u-landsbistand skal det.
Imidlertidig er udvalget allerede på et samråd med ministeren den 8. februar blevet orienteret om både principperne i metoden, og om hvor mange penge, ministeriet har brugt på gældslettelse i forbindelse med eksportkreditter:
Udviklingsminister Jan Trøjborg siger: "Det er ærgerligt, at den indsigt, som udvalget har haft rig mulighed for at erhverve sig, ikke har sat sig dybere spor."
"Det her handler ikke om snyd og bedrag, men om prioritering: hvad vil man? Der er ingen i udvalget, der vil noget andet end det, jeg gør."
Til kritikken fra det Radikale Venstre om, at bistandsmidler tilbageført til Eksportkreditfonden ikke har den krævede fattigdomsorienterede virkning, siger Trøjborg:
"Det er en saglig misforståelse. Den her metode har netop fattigdomsorientering, fordi vi har målrettet gældslettelsen til de aller fattigste lande. Så uanset hvor meget man springer op og falder ned, så har ulandene stadig den her gældsbyrde, hvis ikke vi hjælper dem af med den. Med renters renters rente på."

Kritikken fortsætter
Mens debatten om, hvem der har fået hvad at vide, fortsætter, øges kritikken af metoden, som baserer sig på regler fastsat af OECD.
Anne Collins fra det Bruxelles-baserede gældsnetværk, Eurodad, siger til Information:
"Brugen af offentlige midler til støtte af hjemlige virksomheders salg i udviklingslande fører ofte til meget risikable udlån. Derfor øger det i sidste ende ofte gælden hos det land, der køber eksportvarerne," siger Anne Collins.
Hun finder det problematisk, at pengene til dækning af tab fra Eksportkreditfonden tages fra det generelle bistandsbudget:
"Penge til gældslettelse skal findes oven i de eksisterende bistandsbudgetter og ikke i stedet for," siger Anna Collins og peger på, at det er ved at være en markant tendens, at en større og større andel af en række EU-landes officielle u-landsbistand bruges til gældseftergivelse:
"Portugal og Italien - som brugte 78 procent og 57 procent af deres officielle udviklingsbistand på gældseftergivelse i 1998 - er de værste. Men Danmark brugte 15 procent af sin officielle udviklingsbudget på gældseftergivelse i 1998," siger hun.
Lars Koch fra det danske handels- og gældsnetværk, Nord/Syd Koalitionen, opfordrer Danmark til at gå international enegang og bryde med OECD's regel om, at gældslettelse i forbindelse med eksportkreditter skal medregnes i den officielle udviklingsbistand. Først og fremmest for at lægge pres på andre vestlige bistandsdonorer, som får godskrevet store beløb som u-landsbistand på grund af OECD-reglerne:
"Det, der sker i øjeblikket, når England, Frankrig og USA eftergiver en masse gæld, er, at de så puster deres bistandsbudgetter kunstigt op. Det har Danmark en klar interesse i at forhindre," siger Lars Koch til Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her