Læsetid: 2 min.

Udvisningsdømte i langtidsvaretægt

25. maj 2000

Systemet skaber farlige mennesker ved at varetægtsfængsle kriminelle udlændinge lang tid ud over den idømte straf for derefter at løslade dem uden arbejdstilladelse, advarer advokat

Kriminelle udlændinge, der er dømt til udvisning, får en ekstra fængselsstraf på ofte over et år, hvis de ikke kan sendes ud af Danmark.
21. maj - i søndags - sad 27 udvisningsdømte varetægtsfængslet i henholdsvis Sandholmlejren i Nordsjælland og Vestre Fængsel i København, oplyser kriminalinspektør Jørgen Tagge, Den Centrale Politiafdeling (DCP) under Rigspolitiet. Dertil kommer formentlig et antal, der sorterer under landets 54 politikredse.
Topscoreren blandt de 27, en bangladeshish statsborger, havde i søndags siddet fængslet i 483 dage ud over sin dom. Han blev løsladt i denne uge.
Der opstår typisk problemer ved udvisningen, når der er usikkerhed om den dømtes identitet, og når den dømte - ofte en asylansøger - selv nægter at samarbejde med politiet. Det sker tit med henvisning til, at han risikerer overlast i hjemlandet.
Udlændingelovens paragraf 35 giver mulighed for at varetægtsfængsle "når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse", "indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes".

Løsladt af Højesteret
I 1997 løslod Højesteret en algerisk statsborger, der havde siddet varetægtsfængslet efter paragraf 35 i alt et år og fire måneder - dog kun et halvt års tid efter afsoningen af sin seneste dom. Forsvarsadvokater med erfaringer fra sager af denne art udleder, at der dermed er fastlagt en praksis, så varetægtsfængslingen ikke strækker sig væsentligt ud over et år. Det afvises af Jørgen Tagge:
"Der ligger forskellige højesteretskendelser, men der er sådan set ikke fastsat nogen øvre grænse," siger kriminalinspektøren. Sagen om bangladesheren, der i søndags havde siddet fængslet 483 dage efter afsoningen, synes at bekræfte hans ord.
Når der sker løsladelse efter varetægtsfængsling i et år eller mere, løslades de kriminelle udlændinge til et "tålt ophold" i Danmark - et liv uden ret til at arbejde eller til at blive integreret i samfundet.
Den fremgangsmåde skaber farlige mennesker, advarer advokat Mette Lauritzen.
Hun er forsvarer for den 31-årige algerier Rashid Ismaini, der har været i Danmark siden 1993. Han har fået afslag på asyl og blev i 1997 idømt fire års fængsel og udvisning for røveri. I juni 1999 blev han prøveløsladt fra sin straffedom - kun for omgående at blive varetægtsfængslet.
Nu har han siddet i Vestre Fængsel i næsten et år ud over sin dom. Han nægter at medvirke til at blive sendt til Algeriet, hvor han ifølge egne oplysninger frygter forfølgelse fra myndighedernes side. Politiet begrunder blandt andet kravet om fængsling med, at han vil prøve at forlade Danmark illegalt.

Intet at miste
Højesterets praksis tyder på, at domstolene ikke vil acceptere fortsat varetægtsfængsling af Rashid Ismaini i meget mere end et år:
"Der er ingen tvivl om, at min klient må løslades inden længe. Han kommer så ud i den samme situation, som han var i, inden han blev anholdt for røveri. Hvad skal sådan en mand stille op med sig selv og sit liv? Han har jo ikke noget at miste," siger Mette Lauritzen.
Jørgen Tagge erkender, at der er risiko for, at en røveridømt udlænding, der løslades uden tilladelse til at tjene penge på legal vis, begår ny kriminalitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu