Den tyske udenrigsminister Joschka Fischers vision om et føderalistisk EU er hverken særlig ny eller særlig klar, siger kritikere
BRUXELLES - Tysklands grønne udenrigsminister, Joschka Fischer er en mand, der holder af visioner. Derfor kom han i fredags med sin vision for hvordan Europa skal se ud om 10 år.
En føderation med en valgt europæisk regering og et parlament i to kamre, hvor det ene skal bestå af folk, der allerede er valgt ind i de nationale parlamenter. Samtidig understregede han betydningen af det tysk-franske sammenhold i EU.
Fischer vil have en tegning over Europa, der skitserer hvordan huset kommer til at se ud.
Han bryder sig ikke om den tågede måde, EU udvikler sig på i små og halvstore ryk, hvor statslederne i kompromissets og det muliges navn piller så lidt som muligt ved EU-traktaten ad gangen. Fischers vision har samtidig det mål at berolige den tyske befolkning og politikere, der allerede ved Maastricht-traktaten havde kvababbelser over de tyske delstaters tab af magt til EU.
Visionen slår derfor til lyd for, at det klar nedfældes, hvad EU skal have ret til at blande sig i. Og det skal ske i en egentlig EU-forfatning, mener Fischer.
Mangler klarhed
En række politiske iagttagere, som Information har talt med, er dog ikke imponeret over klarheden i Fischers vision.
Lykke Friis, forsker ved DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut, mener, at der mangler både substans og klarhed på vigtige steder:
"Han taler om, at han ikke ønsker en forbundsstat, men en føderation. Men han er meget diffus, når det gælder om at skelne mellem de to."
"På samme måde med ideen om en europæisk regering. Her siger han, at det enten kan være en videreudvikling af ministerrådet eller en videreudvikling af Kommissionen med en direkte valgt formand. Men han lader det bliver der."
"Han gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at være klarere. Men det vil ikke forhindre, at føderationen kan blive brugt som skræmmebillede i den danske debat," siger Lykke Friis.
Hun genkender en del af visionerne fra en tale, Fischer holdt til Europa-Parlamentet i januar 1999.
En EU-diplomat påpeger, at den manglende klarhed gør det hele lidt gratis, fordi det bliver sværere at forpligte Tyskland senere, og spår derfor visionerne hurtig glemsel.
John Palmer fra Bruxelles-tænketanken European Policy Center er mindre skeptisk:
"Det er første gang, vi har set en tysk politiker af den ny generation bekende sig så klart til visionen om Europa i et historisk perspektiv, og samtidig giver han klar støtte til udvidelsen. Fischer er ikke fra den gamle garde af SPD'ere og CDU'ere. Jeg tror, at EU går i retning mod en forfatning. Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det vil gå," siger Palmer, der mener, at ideen om to kamre er interesserant.
Tysk indenrigspolitik
Fra den konservative Konrad Adenauer Stiftelse i Bruxelles vurderer Daniella Senk, at der er tysk indenrigspolitik i, at udspillet kommer nu:
"Fischer er blevet kaldt udbrændt og deprimeret i toneangivende tyske aviser, og der har været kritik af manglende visioner for Europa og svækkelse af den fransk-tyske akse. Nu førsøger han komme på banen igen," siger Senk.
Lykke Friis understreger igen, at der mangler præcision i Fischers støtte til et EU i flere hastigheder. Frankrig har også støttet, at den ny traktat skal give nemmere adgang til, at et mindretal af EU-lande kan gå videre, som for det for eksempel gælder med euroen i dag:
"Det er klart, at Berlin ikke er blevet enige med Paris endnu om det her. En ting er at tale om det, noget andet er et konkret udspil til en traktattekst," siger Friis.
Hun afviser, at den fransk-tyske akse med Fischers tale skulle have fået en større genoplivning.
