Læsetid: 4 min.

At være eller ikke at være - foran

12. maj 2000

Opskrift på overlevelse
i vidensamfundet fra Lars Kolind

Ny bog
Lars Kolind, tidligere koncernchef i virksomheden Oticon og lederskikkelse i spejderbevægelsen, nuværende herremand i det jyske, formand for Kompetencerådet og bestyrelsesformand for Kristeligt Dagblad, har skrevet en bog om Vidensamfundet. Den bærer undertitlen Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede, udkommer i dag og skal nok blive rost.
For Lars Kolind er et både indsigtsfuldt og fremsynet menneske, der vil Danmark og danskerne det bedste. Der er bud efter personer, der i denne nervøse opbrudstid vover at opstille samfundsvisioner og sågar foreslår strategier for deres realisering, og derfor vil der blive lyttet til Kolind.
Hans bog er fra først til sidst båret af den dynamik, handlekraft og selvsikkerhed i analysen, som kendetegner succesfulde erhvervsfolk og følgelig appellerer til alle dem - herunder mange politikere - som mest kender til rådvildhed. "Just do it," skriver Kolind på nu-dansk og præsenterer sit program for et Danmark, der forener frihed og fællesskab, et Danmark der opnår større konkurrencekraft uden at falde fra hinanden.
Men man kan også læse Lars Kolinds bog som andet og mere end en dagsorden for forbedring af uddannelserne, den offentlige sektor, beskæftigelsen, det private erhvervsliv og sågar folkekirken. Man kan læse bogen - selve dens sproglige klædedragt - som et tankevækkende tidsbillede af det moderne Danmark.
Det tankevækkende er den måde, markedsmæssig konkurrence synes at være blevet altings omdrejningspunkt og præmissen for enhver overvejelse om, hvad der bør gøres. 'To be or not to be' er ikke længere tilværelsens grundspørgsmål. Livet handler ikke om at være. Det handler om at være i spidsen.
"Man skal være foran," skriver Lars Kolind i det centrale afsnit, der handler om vigtigheden af stadig kompetence-udvikling - for det enkelte menneske, for virksomheden, for landet. "Skulle Danmark ikke tage føringen? Ved at blive verdens første kompetenceland," noterer Kolind, der påpeger, at Danmark i dag rangerer som nummer otte på World Competetiveness Index-listen, en nøje udregnet liste over global konkurrencekraft.

Varemærket Danmark
"Lad os udvikle Danmark som varemærke" ved at igangsætte et Folketings-velsignet projekt, der via diskussionsoplæg og offentlig debat indkredser, hvad Danmark og danskerne skal kendes på. Det vil give "et forspring både når vi er på ude- og hjemmebane."
Der er ikke noget odiøst i denne tilbagevendende snak om at være foran, om forspring, om det danske som vare, om folkeskolerne som indbyrdes konkurrerende og eksporterbare erhvervsvirksomheder osv. Og dét er netop pointen: Det er ikke i dag odiøst at tale om tilværelsen i markedets termer. Det er sådan, det er i vidensamfundet. Fordi globalisering og teknologiudvikling gør verden til ét fælles marked med stærkt skærpet konkurrencepres. Verden er sådan, at det enkelte menneske for at klare sig må søge kompetenceudvikling hele livet igennem, må stræbe efter at lære og vide meget mere end tidligere. Sådan at det f.eks. bliver nødvendigt - ifølge Kolind - at indføre edb og engelsk som fag fra første klasse.
I den forstand rammer han tidsånden fuldstændig præcist. I hvert fald den ånd, der svæver rundt i de dagsordensættende lag i politik, medier, erhvervs- og organisationsliv. Og det er så her spørgsmålet rejser sig: I et samfund, der byder på større velstand og flere muligheder end nogensinde for det store flertal, er det dybest set ulogisk, at konkurrencepresset skal vokse.
Ud fra en betragtning om livskvalitet burde det jo tværtimod dæmpes, nu da ethvert rimeligt behov er dækket. For det er jo ovenikøbet sådan - det lægger Lars Kolind ikke skjul på - at de, der er længst fra basal behovstilfredsstillelse i dag, ikke hjælpes frem af videnssamfundets skærpede konkurrencevilkår.
"Kløften mellem dem, der har succes, og dem, der ikke har, bliver større," skriver han.

Ikke til debat
Det bemærkelsesværdige er, at denne udvikling ikke i sig selv kan sættes til debat, endsige udsættes for kritik. For Kolind - som for andre toneangivende aktører - handler det alene om, hvordan man øger overlevelsesevnen, undgår at sakke agterud og gør sig gældende på givne udviklingsmæssige præmisser.
Hvad det angår fremtræder Kolinds bog offensiv og fuld af iværksætterånd med f.eks. dens forslag om reform af folkeskolen, dens kompetenceregnskaber og dens tanker om partnerskab mellem det offentlige og erhvervslivet. Det er godt nok i sig selv. Men er det ikke dybest set uambitiøst, når Kolind afstår fra at diskutere en mere grundlæggende modstrid mellem udviklingens aktuelle tvangsformer og de værdier for menneskelig trivsel, der handler om solidaritet, bæredygtighed, lighed?
Kolind betoner i høj grad behovet for værdidebat, men det er debat på snævre systempræmisser. Og grundlæggende systemkritik afstår han fra.
"Vi er trådt ud af kritikkens tidsalder. Samfundskritik opfattes efterhånden ligefrem som 'sårende'," har Suzanne Brøgger for nylig bemærket. Det er ærgerligt, at en mand som Kolind ligger under for det. For kritik holder samfundet intellektuelt til ilden. Og - som Kolind skriver - "Den, der har evnen, har også pligten."

*Lars Kolind: Vidensamfundet - Dagsorden for Danmark i det 21. århundrede. Gyldendal, 176 s., 229 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu