Læsetid: 4 min.

Valutafond holder Pakistan i jerngreb

15. maj 2000

Militærregeringen står over for sin hidtil alvorligste økonomiske og politiske prøve

Det skulle have været et bevis på det pakistanske militærregimes vilje til at gennemføre økonomiske reformer. I sidste måned udstedte regeringen et ultimatum til smuglerne i stammeområderne i den nordvestlige del af landet: Inden den 1. maj skulle de indstille deres kriminelle trafik mellem Pakistan og Afghanistan, som menes at løbe op i 2,5 milliarder dollar.
Men da de svært bevæbnede smuglere forberedte sig på at gå til modstand, trak Islamabad i land og forlængede fristen. Smuglerne lovede at betale told af deres varer, men regeringen har endnu ikke gjort det klart, hvornår de lovløse tilstande vil blive bragt til ophør.
"Pakistanerne har altid let ved at snakke, men synes aldrig at tage skridtet fuldt ud," siger en højtstående embedsmand i finansministeriet i Washington. "Vi har i årevis hørt på deres løfter om at indføre skattereformer, men endnu har vi ikke set resultater."
Efter syv måneder ved magten har militæret ikke gjort noget ved de økonomiske reformer, selv om det ikke har skortet på retoriske floskler om beslutsomheden.

Tvivl om lån
Men nu er tiden ved at løbe ud. Senere på måneden kommer en delegation fra Den Internationale Valutafond (IMF) til Islamabad for at forhøre sig om, hvorvidt Paki-stan vil opfylde fondens betingelser for et nyt stort lån på ca. 2,5 milliarder dollar over tre år.
Samtidig truer handlende og islamiske fundamentalister med proteststrejke og kræver et brud med IMF.
Uden lånet vil Islamabad ikke modtage projektbistand og finansiel støtte på adskillige millioner dollar, som i øjeblikket blokeres af Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank og andre donorer.
Endnu vigtigere er det, at der ikke vil blive forhandlet om en hårdt tiltrængt henstand på tre til fem år for de 38 milliarder dollar, som Paki-stan skylder udlandet. Det to-årige moratorium på den kortsigtede gæld på 3,6 milliarder dollar til Parisklubben (multilateral bistand) og Londonklubben (handelsgæld) udløber den 1. januar 2001.
Uden et nyt moratorium kan Pakistan gå bankerot den følgende dag. Vestlige bankfolk siger, at landet så bliver stillet over for kravet om tilbagebetaling af 5,5 milliarder dollar i 2001 - en umulig opgave i en situation, hvor beholdningen af udenlandske reserver er stagneret på 1,5 milliarder dollar.
IMF og Verdensbanken siger, at tidligere ministerpræsident Nawaz Sharifs regering fik det sidste moratorium med den begrundelse, at en atomstat i økonomisk kaos ville være en fare for den internationale stabilitet. Men Sharif gennemførte aldrig de lovede reformer, "og denne gang bliver der ikke taget hensyn til den slags argumenter," siger en embedsmand i Verdensbanken.
I Pakistans nye statsbudget, som skal være på plads i juni, ønsker IMF en generel omsætningsafgift, fuld skat på landmændenes indtægter, hårde indgreb mod smuglerne, reduktion af importtolden, devaluering af rupeen og en løsning på den langvarige strid mellem regeringen og landets største uafhængige elektricitetsselskab, Hubco. Hubco-projektet, som kostede 1,2 milliarder dollar, er delvis finansieret af Verdensbanken.
Det er store krav, men finansminister Shaukar Aziz er fuld af fortrøstning. "Vi vil opfylde IMF's betingelser med et program, som også vil stimulere den økonomiske vækst," siger han.
Frygten for, at USA skal blokere for IMF-lånet, hvis ikke Pakistan ændrer sin politik over for Indien og Afghanistan, synes i øjeblikket at være ubegrundet.
"Vi forventer, at Pakistan opfylder de økonomiske betingelser," siger en embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium. Europæiske lande indtager en lige så aggressiv holdning og går ind for at tilbageholde al IMF-bistand, hvis ikke alle betingelser bliver opfyldt.
Efter at have forholdt sig passivt i seks måneder er regeringen nu nødt til at indarbejde en række barske skattelove i juni-budgettet, men den presses hårdt af de handlende, som truer med at indlede en tre dage lang proteststrejke den 19. maj.

Fundamentalister imod
Dertil kommer, at en ny koalition af islamistiske partier siger, at den vil tilslutte sig strejken for at sikre, at regeringen ikke bøjer sig for "den amerikanske dagsorden" og indstiller Pakistans støtte til de militante oprørere i Kash-mir og Taliban-styret i Af-ghanistan. De fundamentalistiske partier ønsker et fuld-stændigt brud med IMF.
Hæren står nu over for et akut dilemma: Enten opgiver den fremtidige økonomiske reformer for at bevare et element af folkelig støtte, eller også tilfredsstiller den det internationale samfund, som så til gengæld vil muliggøre lokale og udenlandske investeringer i landet.
"Intet vil give regimet større international legitimitet og genoprette Pakistans blakkede image i udlandet end en aftale med IMF," siger embedsmanden fra Verdensbanken. "Det bliver hæren nødt til at indse."
Men forskellige hjemlige lobbyer forlanger præcis det modsatte. I løbet af de kommende uger vil militærregeringen blive sat på sin hidtil alvorligste prøve.

Ahmed Rashid er pakistansk forfatter og journalist.

Oversat af Birgit Ibsen.

*Artiklen er en del af en artikelrække om Pakistan, som blev indledt med en temaside i lørdags d. 13.5. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her