Læsetid: 5 min.

Veteraner der aldrig får fred

3. maj 2000

Meldinger om at også børn af danske Golfkrigs-veteraner nu bliver syge, puster nyt liv i den ulykkelige, hårdnakkede sag om virkninger uden årsag

På 25 års-dagen for afslutningen af Vietnam-krigen kunne Information - som de fleste andre medier - berette om, hvordan krigen lever videre for mange af de amerikanske og vietnamesiske soldater, der deltog. Mange får tilsyneladende aldrig fred for eftervirkningerne af de rædsler, de var udsat for under krigen.
Sådan er det tilsyneladende også med den første krig efter det ny vestlige koncept, hvor hovedvægten lægges på massiv højteknologisk indsats og neddæmpet anvendelse af egne soldater: Golf-krigen mod Irak i 1990-91. Som i bl.a. USA og Storbritannien er der i Danmark en større gruppe militært og andet udsendt personel, som den dag i dag - ni år efter - oplever både fysiske og psykiske mén af opholdet i krigszonen. Søndag blev det som den seneste udvikling i sagen hævdet i avisen Jydske Vestkysten, at et større antal børn af danske Golf-soldater er ramt af krigens senvirkninger i form af bl.a. eksem, gigt og vejrtrækningsproblemer. Avisen har interviewet 100 soldater, hvoraf 36 angiver at være sygdomsramte, og blandt disses i alt 28 børn angives 13 at lide af sygdomme, der ligner fædrenes. Krigens traumer arves tilsyneladende af børnene.

Oplysningerne er så opsigtsvækkende, at ikke alene oppositionens Hans Engell (K), men også forsvarsminister Hans Hækkerup straks mandag bad om nærmere besked. Ministeren har anmodet Forsvarets Sundhedstjeneste om at klarlægge, om børnenes symptomer kan stamme fra noget, fædrene er blevet udsat for, da de var i Golfen. Generallæge i sundhedstjenesten Hans-Michael Jelsdorf siger til Information, at man allerede har udsendt en pressemeddelelse om, at bekymrede forældre kan henvende sig - i første omgang for at blive registreret, i næste omgang eventuelt for at indgå i en egentlig undersøgelse, hvis henvendelserne tilsiger det. Pressemeddelelsen følges op med et brev til hver af de næsten 700 danske soldater, politifolk, Røde Kors-medarbejdere og andre, som var i Golfen, og som i 1997-98 var omfattet af en større arbejdsmedicinsk undersøgelse, forestået af arbejds- og miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.
"Vi har allerede fået henvendelser fra 12, der er bekymrede for symptomer hos deres børn, og der kommer formentlig flere, når vores brev, når ud," sagde Hans-Michael Jelsdorf tirsdag midt på dagen.
Sagen er gådefuld. Måske en af den slags sager, som aldrig bliver afsluttet, fordi de medicinske undersøgelser ikke giver utvetydig dokumentation for en årsagssammenhæng, samtidig med at de involverede fastholder, at de har et problem.
Blandt de 700.000 amerikanske soldater og de 100.000 soldater fra Storbritannien og andre allierede lande, som deltog i krigshandlingerne i 1990-91, begyndte der i 1992 at komme meldinger om diffuse sygdomssymptomer som hovedpine, træthed, hukommelsessvigt, vejrtrækningsproblemer, hudlidelser, feber m.m. En stor undersøgelse af 60.000 amerikanske Golf-veteraner viste, at hudlidelser, hovedpine og træthed var fælles og forekom med en forhøjet hyppighed på 20 procent blandt veteranerne. Britiske undersøgelser gav et tilsvarende billede af forværrede helbredsproblemer, og da danske Golf-veteraner længe nok og højt nok havde klaget over sygdomssymptomer, iværksatte man i 1997 den undersøgelse, der blev forestået af klinikken på Bispebjerg Hospital under ledelse af professor Finn Gyntelberg.
Til forskel fra de amerikanske og britiske soldater havde de danske ikke deltaget i krigshandlingerne i Irak og Kuwait. De blev sendt til Golfen efter krigens afslutning på fredsbevarende opgaver, og de var som sådan ikke i samme grad som kamptropperne blevet udsat for krigens forskelligartede påvirkninger. Alligevel viste den arbejdsmedicinske undersøgelse, afsluttet i 1998, at hver femte af de udsendte danskere havde betydelige eftervirkninger, ganske svarende til de amerikanske soldaters i såvel hyppighed som form. I tilgift havde de danske Golf-veteraner mere mavebesvær end normalt.
Adskillige bud er blevet givet på, hvad der kan have forårsaget Golfkrigssyndromet: Udsættelse for giftigt og radioaktivt uranstøv fra de granater af forarmet uran, som det amerikanske militær brugte og forurenede krigsskuepladsen med. Forgiftning med nervegas brugt af de irakiske styrker. Brugen blandt de allierede styrker af et medikament, pyridostigmin-bromid (PS), der skulle beskytte soldaterne mod netop nervegas. Vaccination af soldaterne - uden deres samtykke - med et stof, der skulle beskytte mod irakernes tænkelige brug af botulisme som biologisk våben. Brugen af sprøjtemidler mod insektangreb.
For ingen af de nævnte stoffer har det hidtil været muligt at fastslå en klar årsagssammenhæng, som kan lukke diskussionen og sikre de mange Golf-veteraner en erstatning for de lidelser, de er udsat for. Nye amerikanske undersøgelser af en meget lille gruppe veteraner, der har svimmelhed blandt symptomerne, har hos de pågældende påvist hjerneskader af en type, der kan fremkaldes af såvel nervegas som af stoffer som PS. Selv om der her skulle være en sammenhæng, synes det ikke at være nok til at forklare det samlede symptombillede i den samlede, meget store, grupe af veteraner i USA, Storbritannien, Danmark og andre lande.

Hos Forsvarets Sundhedstjeneste og Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital har man undret sig over, at de danske veteraner har samme symptomer og i samme omfang som de amerikanske soldater, selv om danskerne først kom til Golfen efter krigen og derfor ikke i samme grad kan være udsat for uranstøv og kemiske påvirkninger. Endnu mere gådefuldt er det, at sygdomsbilledet og -hyppigheden også findes hos de af de danske veteraner, som ikke kom til det krigshærgede område i 1991, men derimod var på fredssikrende opgaver i den kurdiske del af Irak.
Finn Gyntelberg og hans forskerkolleger konkluderer i deres videnskabelige afrapportering i Ugeskrift for Læger i november 1999, at der er tegn på fælles risikofaktorer for de danske og amerikanske soldater, uafhængigt af om man har deltaget i krigshandlingerne eller ej. Der er altså et statistisk sikkert medicinsk problem. Og der er ingen sikker forklaring. Nogle af symptomerne kan formentlig forklares som 'post-traumatisk stress-syndrom', dvs. som udløst af de grimme oplevelser, også danskere blev udsat på de fredsbevarende opgaver. De udprægede maveproblemer kan måske skyldes områdets dårlige hygiejne, bakterier i vandet o.lign. Men et gennemgående symptom som f.eks. hudlidelserne er der ingen forklaring på.
Symptomerne består, forklaringerne mangler, og derfor består også veteranernes utryghed og bekymring. Om dét er nok til at forklare deres udsagn om, at nu også deres børn er ramt, ved ingen endnu. Finn Gyntelberg har foreløbig udtalt, at han ikke tror på nedarvning af Golfkrigs-syndromet.
Men både eksperter og myndigheder ved, at bekymringen ikke forsvinder af sig selv. Derfor tilbyder man nu at lytte til de berørte familier. Og indstiller sig formentlig på endnu en større medicins-statistisk undersøgelse i sagen, der ikke vil dø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu