Læsetid: 3 min.

Vin og folk

27. maj 2000

Til næsen

Vinskribenternes forårssæson er ved at være forbi. Slutspurten har været hård, med næsten daglige smagninger, men nu begynder roen at sænke sig op til sommeren. Godt for lever, nyrer og privatliv.
Her i opløbet har der været to arrangementer, som har fået Deres vinredaktør til at gøre sig nogle tanker om vin, økonomi og mennesker. Disse tanker skal De nu delagtiggøres i.
Først var der det flotte møde på stjernerestauranten Nouvelle. Vært var vinens paraplyorganisation i Bordeaux; der var mødt tre meget velklædte og business-agtige excecutives op, og der manglede hverken det ene eller det andet. En lignende generøsitet og interesse mindes jeg ikke fra den kant siden omkring 1993, hvor der pudsigt nok havde været nogle dårlige år med prisfald og
afsætningsproblemer i Bordeaux.
Så kom fra 1994 (delvis) og især 1995 nogle rigtig gode årgange, priserne tordnede i vejret, alt hvad der var, kunne sælges til USA og Østen, og det lille danske marked blev glemt.
Mange vinhandlere klagede over, at de dårligt kunne få kontakt med deres handelspartnere i Bordeaux, og hvis de kunne få lov at købe, var det til fuldstændig eksorbitante priser.
Vore velklædte og veltalende værter i forrige uge bebudede, at de stod foran et større fremstød for Bordeaux på det danske marked. De var øjensynlig kommet i tanke om, at her plejede at være et marked for mellemkvaliteterne til mellempriser - dvs. ca. 60-120 kroner, når vi taler Bordeaux.
De klassificerede Cru'er og de bedste Bourgois'er sælger stadig sig selv på navnet, men efter nogle middelgode til dårlige årgange kan de ikke trække næste lag med pr. automatik. Og så er man altså kommet i tanke om vort lille, rare marked igen.
Jeg er bange for, at fremstøddet kan blive en skuffelse for de glattalende forretningsfolk. De er tilsyneladende mest bange for de oversøiske konkurrenter, men Spanien og til dels Italien m.fl. har i deres fravær bearbejdet markedet herhjemme vedholdende og med kvalitet for pengene.
Måske de danske forbrugere vil vise sig mere trofaste over for dem end over for de labile venner i Bordeaux.
Hvis De er til betalelig Bordeaux, kan De jo købe vinene fra det danskejede Château Seguin, som fortjent henter den ene præmie efter den anden i kategorien Bordeaux Supérieur.

Den anden smagning, jeg vil fortælle om, var med topvine i mange prisklasser fra dygtige producenter fra Rhône, samlet i gruppen Rhône Vignobles. De sendte ikke executives - næh, de kom selv. Og de holdt ikke deres smagning på en stjernerestaurant med udsigt til Thorvaldsens Museum og Gl. Strand, men på en prunkløs lille restaurant ude på en sidevej på Frederiksberg. Og så var de ikke særlig gode til management-sprog.
Faktisk lignede de nogle bonderøve. Og det var de - bønder, der lever blandt deres vinstokke og i deres egne kældre, og som selv ejer skidtet og har fingrene nede i det. Derfor kunne de give ansigt og navn til vinen på en helt anden og mere vindende facon. At de så også kunne vise vine i alle prisklasser, som uden nogen form for anstrengelse kunne konkurrere på kvaliteten med deres kol-
legers fra Bordeaux, skal så heller ikke komme dem til skade.
De seneste årgange har været rigtig flotte i Rhône, vinpressen og forbrugerne elsker dem med god grund,
så desværre siger markedets naturlove, at priserne kun kan gå én vej. Skynd Dem derfor, mens herlighederne er til at komme i nærheden af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her