Læsetid: 4 min.

Voldsomme kampe mellem Israel og Hizbollah-militsen

6. maj 2000

Den libanesiske Hizbollah-milits sendte fredag en ny byge af Katusja-raketter mod det nordlige Israel efter israelske luftangreb

TEL AVIV - Tidligt fredag morgen bombede fly fra det israelske luftvåben mål i Libanon, og den islamiske milits Hizbollah svarede igen senere på morgenen ved at sende en ny bølge Katusja-raketter ned over Nordisrael.
Denne ny tilspidsning af konflikten langs den israelsk-libanesiske grænse betegnes af analytikere som den værste krise i over et år. En Katusja-raket ramte fredag morgen vandrerhjemmet i byen Shlomi i det vestlige Galilæa, hvor stedets politiske ledere kort efter skulle have holdt møde for at drøfte den kritiske situation.
Udviklingen tog fart torsdag, da Hizbollah affyrede den første serie Katusja-raketter i denne runde af konflikten. En israelsk soldat blev dræbt under bombardementet og fire civile såret.

Beirut igen uden lys
Under de israelske luftangreb blev to libanesere dræbt og 14 meldes såret og de materielle ødelæggelser er omfattende. Et Hizbollah våbendepot er gået op i flammer og to af landets kraftværker blev sat ud af drift. Det ene står for strømforsyningen til store dele af hovedstaden Beirut, mens det andet ligger udenfor Tripoli i det nordlige Libanon.
En tredjedel af landets indbyggere er blevet berørt af dette og må klare sig med elforsyning i ned til een eller to timer dagligt. Dette giver mindelser om det israelske angreb tidligere på året, hvor tre kraftværker blev bombet med lignende konsekvenser for civilbefolkningen i landet.
"Med angrebet prøver Israel at fortælle den libanesiske regering, at sørger man ikke for at tøjle Hizbollah må den se i øjnene, at lignende angreb vil fortsætte," forklarer mellemøsteksperten Joel Peters fra det israelske Ben Gurion Universitet.
"Vi advarer den zionistiske fjende mod at fortsætte voldtægten af Libanon, for vi vil svare igen," siger militsen i en pressemeddelelse, som fortsætter: "Vi står fast på at forsvare vort folk, vort land og dets infrastruktur. Så vi fyre Katusja-raketter mod bosættelserne Kiryat Shmona og Shlomi."
Anden del af det israelske natangreb skal opfattes som en advarsel til Syrien. Dette blev rettet mod hovedvejen mellem Beirut og Damaskus, som forblev lukket i løbet af fredagen som følge af skaderne. Det vurderes også, at den sidste tids tilspidsede situation har stor skadevirkning på den libanesiske økonomi, som i forvejen slås med en voldsom krise og ustabile valutaforhold.

I beskyttelsesrum
"Intet land vil acceptere, at der bliver affyret Katusja-raketter mod dets territorium," forklarede Israels ministerpræsident Ehud Barak sig på et pressemøde fredag. Han bliver suppleret af den israelske general Giora Eiland, som siger:
"Hvis der kommer flere Katusjaer, vil det være naturligt at Israel svarer igen!"
Den nordisraelske civilbefolkning blevet beordret i beskyttelsesrum efter torsdagens angreb, og sent fredag var der ingen ændring i denne instruks. Ældre borgere blev evakueret til byer længere mod syd og hospitalerne sat i højeste alarmberedskab.
Oppositionens leder, Likud-partiets Ariel Sharon, udtaler, at dette er et direkte resultat af Israels blide og eftergivende kurs i Libanon og at det må være på høje tid at reagere hårdt. Regeringen afviser Sharons udtalelser som et forsøg på at starte en ny Libanonkrig.

Fredsprocessen
Kampene perspektiverer de advarsler, Syrien gennem de sidste måneder har givet Israel mod at trække sig ensidigt ud af den israelske besættelseszone i Sydlibanon.
Dette har Ehud Barak meddelt vil ske inden 7. juli, og allerede i den forløbne uge forlod den første base besættelseszonen, hvilket har bragt situationen ud af kontrol.
Syrien, som kontrollerer Hizbollah og selv opretholder en militær tilstedeværelse på 35.000 mand i Libanon, ønsker Israels tilbagetrækning som en del af en større fredsaftale i regionen, hvorunder styret i Syrien venter på at få tilbageleveret Golanhøjderne, som Israel besatte under seksdageskrigen i 1967.
"Ingen ønsker en ensidig israelsk tilbagetrækning," fortsætter Joel Peters. "Men Barak har låst sig selv fast på en deadline, hvilket har bidraget til, at fredsprocessen er gået i hårdknude og gjort forholdet mellem de stridende parter let antændeligt."

Krisemøde indkaldt
Fredag eftermiddag besluttede det israelske sikkerhedskabinet, at man ikke vil gengælde fredagens Katusja-angreb. Man henviser til, at ingen blev alvorligt såret og at skaderne kun var materielle.
Med dette efterkommer Israel flere vestlige landets henstillinger til at vise tilbageholdenhed. USA kom tidligere på dagen med en sjælden fordømmelse af Israel, hvori landets vigtigste allierede udtrykte utilfredshed med angreb på civile mål og understregede vigtigheden af stoppe optrapningen af de israelsk-libanesiske kamphandlinger.
Den Arabiske Liga har indkaldt til krisemøde i Cairo lørdag aften. I samråd med den libanesiske præsident, Salim Hoss besluttede generalsekretær Esmat Abdel Meguid at indkalde ligaens permanente repræsentanter for at diskutere faren ved Israels militære operationer. Oman varetager for tiden ligaens formandskab.
"Det, vi ser nu, er, at konfliktens parter er ved at markere deres individuelle opfattelse af, hvordan reglerne skal være," siger Joel Peters. "Barak siger, at selvom Israel trækker sig ud af Libanon, skal modparten ikke tage for givet, at muligheden for gengældelse er faldet automatisk bort. Og syrerne fortæller gennem Hizbollah, at Israel ikke skal regne med fred og ro, hvis tilbagetrækningen gennemføres. Jeg mener ikke, situationen er ude af kontrol, men den kan godt komme det, hvis parterne ikke viser stor omtanke. Men dette er ikke det samme som at sige, at det er slut for denne gang. Dette kan nemt fortsætte, og hvordan den fremtidige magtbalance kommer til at se ud, får vi først en fornemmelse af efter 7. juli!," siger Joel Peters til Information

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her