Læsetid: 4 min.

Mod bedre vidende

15. juni 2000

Politikkens lalleglade tro på, at alt nok skal gå, er brutal og kynisk, mener Peter Johannes Schjødt i sin melankolske kritik af den politiske optimisme

Debatbog
Alt imens de danske politikere har tænkt sig at vie deres sommerferie til ØMU-debatten, og den lallende danske kulturminister bruger sit politiske liv på at fortælle den danske befolkning, at Lykkehjulet dog er noget af det danskeste i dette land, udgiver Forlaget Fremad en lille melankolsk bog om, at det hele er ved at gå ad helvede til.
Peter Johannes Schjødt er til daglig redaktør på radioens P1, men har sideløbende udgivet tre debatbøger om det danske velfærdssamfund. Alle tungkritiske overfor den herskende politiske tro på, at det hele nok skal gå.
Peter Johannes Schjødt er åbenlyst inspireret af den tyske sociolog Ulrik Becks bog Risikosamfundet fra slutningen af 80'erne.
Hvor industrisamfundet fordelte goder, fordeler risikosamfundet onder. Industrisamfundet var, mener Ulrik Beck, en kamp mod naturen. Mennesker frisatte sig fra naturens luner, ved i stadig stigende grad at beherske og gennemhulle naturen.
Hvad, man ikke tænkte over, var, at industrialisering, kemikalisering af landbruget, urbanisering og så videre, ikke kun havde positive effekter på menneskelivet. Udviklingen havde også uintenderede konsekvenser som forurening, social ensomhed osv. Fra at det var naturen, der truede menneskelivet, bliver det i risikosamfundet menneskets egen produktion og aktivitet, der truer. Samtidig mener Ulrik Beck, at forskellen mellem industri- og risikosamfund er, at hvor industrisamfundet fordelte goder hierarkisk, fordeler risikosamfundet onder demokratisk. I industrialderen - særligt i begyndelsen - var de sociale forskelle markante. I risikosamfundet derimod bliver fertilitetsnedgangen, problemerne med sædkvaliteten og kræfttilfældene fordelt ud over hele befolkningen med nogen afvigelse naturligvis.

Show offentlighed
Denne samfundsanalyse tager Peter Johannes Schjødt meget alvorligt.
Grundspørgsmålet i Kritik af den politiske optimisme er, hvorfor politikken ikke tager dette problem - eller problemerne som sådan alvorligt. I stedet for et seriøst fokus på, at vi er ved at forgive og forgifte os selv og hinanden, render politikerne rundt i en show-offentlighed. Det er, ud over at det ikke er til at holde ud at høre på, aldeles utilgiveligt. For optimismen bliver kynisk, når den kun kan overleve mod bedre vidende. Marxismen har igennem de seneste 30 år fået drøje hug for at have en tro på, at vi med historisk nødvendighed ville ende i det kommunistiske tusindårsrige. At alt - trods alt - en dag vil blive godt, og menneskene - omend det lod vente på sig - en dag ville befinde sig i frihedens rige, hvor man kunne yde efter evne og nyde efter behov.
Peter Johannes Schjødt mener, at nutidens tankegods (hvad enten man kalder det for liberalisme eller socialdemokratisme) lider af den samme skavank. Det politiske liv er præget af det, Peter Johannes Schjødt kalder en kynisk optimisme; En tro på, at alt nok skal løse sig i sidste ende. Den teknologiske udvikling har godt nok skabt en masse problemer, men det vil den teknologiske udvikling sikkert løse. Væksten har godt nok skabt en masse ressourceproblemer, men det problem kan alene løses med mere økonomisk vækst.

Latterlige alternativer
Der er altså kontrol over tingene i det politiske liv. Alle problemer løser sig selv. Eller også er de mulige at planlægge sig ud af. Samtidig bliver de, der ikke tror på, at alle løsninger ligger på den flade hånd, latterliggjort. "De, der tager fat om problemet og kommer med mere radikale alternativer til samfundsudviklingen, kaldes for urealistiske. De realistiske er dem, der optimistisk tror på, at den nuværende udvikling kan styres, uden der skal laves noget fundamentalt om," skriver Peter Johannes Schjødt. Optimismen er dermed ikke alene lalleglad, men også brutal, fordi den støder alle former for modmagt til side med et stort hånligt grin.
Men, siger forfatteren, det afgørende tåbelige ved den moderne periode, er, at mennesket render rundt og tror, at verden opfører sig som mennesket har tænkt sig.

Ryggen mod fremtiden
På mange måder minder Peter Johannes Schjødt om den historiens engel, som den tyske filosof Walter Benjamin elskede. Engelen blev suget ind i fremtiden med ryggen til, og så bedrøvet tilbage. Hele samfundskonstruktionen og civilisationen er skruet forkert sammen, mener Schjødt. Vi er på gale veje, og vi ved det udmærket godt. Men fordi vi ikke kan overskue at tage et endeligt opgør med udviklingen, laller vi rundt og diskuterer Lykkehjul og ØMU.
For er der noget mere uvæsentligt end ØMU-debatten i en tid, hvor forskerne roder i generne, virksomhederne globaliserer og netværker alt, hvad de kan, hvor der udvikles nano-teknologiske bomber, og nedslidningen af naturen tiltager stadigt mere hidsigt?

*Peter Johannes Schjødt: Kritik af den politiske optimisme. 208 s. 248 kr., Forlaget Fremad. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her