Mulighederne for valgsvindel er blevet begrænset, men det mexicanske evig-hedsparti PRI har stadig nogle esser
Der synes næsten ikke at være grænser for, hvilke midler, der tages i brug i kampen om mexicanernes stemmer ved valget søndag den 2. juli. Dog er man blevet forskånet for politiske mord som det, der kastede lange skygger over valget i august 1994, og som stadig udgør et politisk traume i mexicansk politik - mordet på den officielle kandidat Luis Donaldo Colosio lige efter et valgmøde.
Men ellers tages stort set alle midler i brug. Internettet er et af dem. Alle partier og deres præsidentkandidater har hjemmesider og e-post adresser, som folk kan kontakte. Den førende oppositionskandidat, den højrekatolske Vicente Fox, modtager ifølge sit partis webmaster omkring 2.000 e-mails dagligt. Af dem er omkring én procent med et fornærmende eller truende indhold.
Også den officielle kandidat, tidligere guvernør og indenrigsminister Francisco Labastida, modtager den type elektronisk korrespondance. Mange af henvendelserne har seksuelle undertoner eller siger ligeud, at kandidaten er homoseksuel og dyrker relationer med andre kandidater.
Også gamle metoder tages i brug for at genere modkandidaterne. Det er for eksempel ikke ualmindeligt at stødgrupper fra et andet parti forsøger at spolere et valgmøde ved at bryde ind, råbe og skabe kaos.
Afbrændte chilier
I delstaten Yucatán tog medlemmer af det højrekatolske PAN (Partido de Acción Nacional - Det Nationale Aktionsparti) en gammelkendt metode i brug, som også den revolutionære bondeleder Emiliano Zapatas styrker anvendte under revolutionen 1910-19. I mandags måtte 2.000 tilhængere af regeringspartiet PRI (Partido Revolucionario Institucional - Det Institutionelle Revolutionsparti) flygte grædende fra deres valgmøde kun tyve minutter efter at det var begyndt, fordi en gruppe PAN-tilhængere afbrændte flere hundrede stærke chilier af den stærkeste variant, habanero, så vinden drev røgen ned over modstanderne. Den lokale PAN-leder sagde bagefter smilende til dagbladet La Jornada: "I krig og kærlighed gælder alle kneb".
Den intense og ofte beskidte valgkamp afspejler, at valget den 2. juli er afgørende vigtigt for landets (og partiernes) fremtid. For første gang i de 71 år PRI har siddet uafbrudt ved magten er der reel mulighed for at partiet taber. Og selv om dets kandidat, Francisco Labastida, skulle vinde, vil PRI ikke få flertal i Kongressens andetkammer, Deputeretkammeret, og måske heller ikke i Senatet.
Ligeledes er der udsigt til af det andet store oppositionsparti, det moderat venstreorienterede PRD (Partido de la Revolución Democrática - Den Demokratiske Revolutions Parti), vinder kampen om overborgmesterposten i Forbundsdistriktet, landets næstvigtigste politiske post, som partiet vandt første gang for tre år siden, da det efter mere end 70 år med administrative udnævnelser til posten igen blev muligt at vælge bystyret.
Det vil sige, at det som den peruanske forfatter Mario Vargas Llosa for ti år siden kaldte "det perfekte diktatur," under alle omstændigheder er ved at gå i opløsning.
Men det betyder langtfra, at PRI mister al sin magt. Tværtimod. PRI vil også med et nederlag være landets langt største og mest magtfulde parti - i hvert fald indtil videre. 71 års kontrol over statsapparatet, fagforeningerne, bondeorganisationerne og en masse andre organisationer har naturligt nok skabt et vidtstrakt netværk, som sikrer partiet indflydelse og kontrol ud i den fjerneste afkrog af landet.
Det udnytter PRI også i sine forberedelser til valget, især i de fattigste landområder, hvis stemmer kan blive afgørende for valgets udfald. Gennem forskellige bistands- og hjælpeprogrammer til de fattigste binder man folk til PRI og forpligter dem, presser dem til at stemme for de officielle kandidater.
Skattepenge bruges
Ifølge mexicansk valglov må ingen funktionær eller institution anvende offentlige midler til at støtte bestemte kandidater. Ikke desto mindre er det det, der sker. For et knap par år siden besøgte jeg flere mindre byer og landsbyer nordøst for Mexico By. I en af dem, Huayacocotla i delstaten Veracruz, fortalte medlemmer af en lokal menneskeretsgruppe, at i de kommuner, hvor borgmesteren ikke er PRI, holder de statslige myndigheder fødevarebistand og anden hjælp, inklusive fra FN, ude som straf for ikke at have stemt på PRI.
I andre kommuner, fortæller Conchita Hernández i den bløde eftermiddagsstilhed, hvor selv de soldater, der patruljerer i regionen er gået i ly for solen, tildeler medarbejdere fra delstatens og forbundsregeringens institutioner fødevaretilskud, mad til skolebørnene og hjælp til såsæd og gødning med klare antydninger af at man til gengæld forventer stemmer på PRI.
"Det almindeligste er, at de giver en pakke med fødevarer for at folk stemmer. Aftenen før et valg går de fra hus til hus og så uddeler de fødevarepakkerne, og så stemmer du på mig i morgen. Efter at du har stemt, bliver de ved med at give dig pakken, som indeholder olie, majs og en smule ris. Det er latterligt lidt, men for folk, der tjener 15 pesos (dengang ca. 13 kr.) om dagen er det en del," siger Hernández.
En anden udbredt metode er at sikre sig et helt lokalsamfunds stemmer. Til det anvender regeringen de forskellige hjælpe- og udviklingsprogrammer man har etableret siden slutningen af 80erne. De bruges mange steder til at forpligte lokalsamfundet til at stemme for PRI.
Disse stemmekøb kan ifølge mexicanske eksperter omfatte 5-10 pct. af de samlede stemmer - hvilket netop kan blive afgørende for om PRIs Labastida eller PANs Fox vinder.
Samfundsforskeren Silvia Gómez Tagle fra tænketanken Colegio de México har kigget nærmere på fænomenet og konkluderer , at selv om den politiske pluralisme er slået igennem især i de større byer, så er der stadig mange områder, hvor PRI er totalt dominerende, især i de fattigste landområder.
Men også uden for disse områder forsøger PRI sig med de gamle metoder. For nogle uger siden udsendte ledelsen af den PRI-dominerede lærerforening i flere delstater en skrivelse til tillidsmændene om at de hver skulle sørge for at registrere 20 kolleger som vælgere for PRI, med nummeret på deres valgkort som bevis. Typisk for at tiderne er skiftet, kom nyheden hurtigt frem. Men forsøget blev ikke standset.
'Sultens stemmer'
Mens Labastida officielt tager afstand fra disse metoder, har partiets dinosaurer med tidligere indenrigsminister, undervisningsminister og delstatsguvernør Manuel Bartlett i spidsen klart sagt om bistands- og hjælpeprogrammerne: "Ja, forbundsprogrammerne er priistiske og er der til at vinde præsidentposten. Vi behøver ikke at nægte det, der findes ikke neutrale programmer," pointerer han, og tilføjer, at han overalt på sine rejserpræsenterer og promoverer programmerne for at få folk til at stemme på PRI.
PRI kan med andre ord vinde på hvad nogle medier kalder 'fattigdommens stemmer' eller 'sultens stemmer',det vil sige stemmerne fra de fattigste, for hvem der som regel ikke er tale om noget reelt valg. Ifølge en undersøgelse foretaget af den amerikanske organisation Mund og den mexicanske borgerorganisation Alianza Cívica (Borgernes alliance), vil mindst 33 pct. af modtagerne af hjælp fra programmerne stemme PRI.
Ifølge den mexicanske regering er den økonomiske situation den bedste i flere år med høj vækst, aftagende inflation og stigende beskæftigelse, blandt andet takket være Det Nordamerikanske Frihandelsområde NAFTA, som har været i kraft i seks og et halvt år. Det har betydet en vækst i samhandelen med partnerne Canada og USA på 156 pct.
Alligevel er antallet af fattige og ekstremt fattige stadig voksende. Det har gjort fattigdommen til et tema i valgkampen, især for de to store oppositionspartier PAN og PRD, uden at det for alvor er slået igennem i debatten. Debatten har især centreret sig om mulighederne for at PRI mister regeringsmagten. Ideologier og politiske projekter er rykket i baggrunden. I takt med at meningsmålingerne har vist, at venstrefløjens, dvs. PRDs, kandidat Cuauhtémoc Cárdenas er rykket ned på en fjern tredieplads, har adskillige fremtrædende venstreorienterede talt for undgå stemmespild, og har anbefalet at stemme på PAN's Vicente Fox, selv om han aldeles ikke vil give nogen løfter om at imødekomme blot enkelte af venstrefløjens ønsker om en mere socialt betonet og nationalistisk politik.
Det har fremkaldt en hæftig debat på venstrefløjen og fjernet adskillige tidligere kampfæller fra hinanden.
Den umiddelbare spænding ved valget er for mange koncentreret om hvorvidt PRI kan fortsætte ved magten og derved slå Sovjetunionens Kommunistiske Partis rekord som det parti i historien, der har siddet længst tid uafbrudt ved magten, eller om det må nøjes med en andenplads. PRI har siddet 71 år ved magten, SUKP styrede Sovjetunionen i 74 år.
Men uanset udfaldet vil Mexico ikke længere være politisk det samme. PRIs totale amgt vil være brudt, også selv om partiet vinder præsidentposten.
