Læsetid: 4 min.

En blodig kamp om privilegierne

22. juni 2000

Zimbabwe er regeringsmagten lig med økonomiske privilegier. Derfor skyr Mugabe og ZANU PF partiet ingen midler i kampen om at beholde magten

I
Analyse
Harare - Præsident Robert Mugabe ænser ingen midler og skåner ingen modstandere i kampen for at blive ved magten i Zimbabwe. Men det store spørgsmål er, om drab, overfald, trusler og propaganda er nok til at vinde valget for ham og hans ZANU-PF parti, der har regeret landet siden uafhængigheden i 1980.
Store dele af befolkningen er nemlig grundigt træt af hans korrupte styre og landets elendige økonomi, så de ønsker en bedre regering
Politikere i Zimbabwe lever livet farligere end deres kolleger i Europa. Hvis de er medlemmer af et oppositionsparti, risikerer de at få deres hus brændt ned, deres familiemedlemmer overfaldet eller i værste fald at blive dræbt.
Men også politikere i regeringspartiet lever usikkert, selv om menneskerettighedsorganisationen Amani Trust har dokumenteret, at over 90 procent af alle overgreb under de seneste måneders valgkamp er udført af folk med forbindelse til ZANU-PF. De er således ikke udsat for vold i samme grad som deres modstandere, men de har satset hele deres liv på partiet.
Hvis de ikke forbliver i regering, forsvinder alle deres privilegier. De har oftest intet civilt erhverv at falde tilbage på og deres politiske karriere vil diskvalificere dem fra de fleste stillinger.
Politik er deres økonomiske sikkerhedsnet og livlinje, men kun så længe de er ved magten.

Levebrødspolitikere
Mugabes ZANU-PF parti er for første gang i Zimbabwes historie truet ved et valg. Når befolkningen i den kommende weekend går til stemmeurnerne for at vælge 120 nye parlamentsmedlemmer, er der modkandidater til ZANU-PF i alle valgkredse.
Det er det nye fagforeningsstøttede parti Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), der udgør den største trussel mod Mugabe og andre levebrødspolitikere. Men kampen for demokratiske forandringer har været blodig og voldelig, for ZANU-PF vil ikke opgive dets magtprivilegier uden kamp.

Nye koste fejer bedst
Den seneste opinionsundersøgelse giver MDC mindst 70 ud af de 120 mandater på valg, men disse undersøgelser er behæftet med stor usikkerhed. Det er dog et faktum, at mange folk vil stemme pÅ MDC især i byerne.
MDC er ikke et politisk parti, som vi forstår det i Europa. Det er en bevægelse, hvis tilhængere er en samling af mange forskellige grupper, der gerne vil se en ny regering.
MDC har et politisk program, men det er trods sine socialdemokratiske idealer ikke baseret på en egentlig ideologi. Interessant nok kalder mange forretningsfolk MDC's jordpolitik for "mere kommunistisk end ZANU-PF," mens venstreintellektuelle har stemplet partiet som "småborgerligt og konservativt."
MDC's program indeholder mange logiske og konkrete tiltag for at forbedre Zimbabwes økonomi og samfund, og der er en lang række af kvalificerede kandidater til at udføre disse ideer, men processen efter valget kan let få selv de bedste intentioner til at køre af sporet. Det er derfor ligeså svært at forudsige, hvad den demokratiske forandring vil indebære, som at forudsige, hvad der sker, hvis ZANU-PF bliver ved magten.

Læren fra Zambia
Hvis man tager eksemplet fra Zambia, hvor den tidligere fagforeningsformand Frederick Chiluba blev præsident på løfter om flerpartistyre og demokrati, så bliver man skuffet. Den nye, 'demokratiske' regering i Zambia har mange af de samme skavanker som den tidligere med hensyn til korruption og svag regeringsførelse. Den risiko eksisterer også i Zimbabwe. På kort sigt er det dog den politiske vold, der skræmmer. Hvis MDC vinder valget, har krigsveteranerne lovet fortsat vold. Og hvis ZANU-PF vinder, kommer der sandsynligvis demonstrationer mod valgsnyd. I tilfælde af en ZANU-PF sejr, vil mange internationale donorer sandsynligvis trække sig ud af landet. Det er allerede nu i flere rapporter beskrevet, at dette valg ikke er frit og retfærdigt på grund af den politiske vold.
Ingen donorer har endnu direkte tilkendegivet, at de vil trække sig af den grund, men de fleste er begyndt at forberede sig på, at det vil ske ved at have indefrosset al bistand til efter valgets afholdelse. Grunden til, at donorerne ikke melder klart ud, er den ikke usandsynlige mulighed for en MDC-sejr. Hvis MDC vinder, vil donorerne formentlig vende tilbage til Zimbabwe. Så donorerne holder lav profil indtil valget, så deres handlemuligheder efter valget bliver større.
Tankevækkende nok er Danmark i henhold til dette års budgetter en af de største donorer i Zimbabwe, fordi de fleste store donorer har stoppet deres bistand.
Danida har indefrosset et par vejbyggerier, men har ikke ændret i støtten til de store sektorprogrammer inden for sundhed, landbrug og transport.

FAKTA
det sydlige afrika er rystet af krise
De regionale konsekvenser af krisen i Zimbabwe har vist sig især i Sydafrika, der er det økonomiske lokomotiv for det sydlige Afrika. Den sydafrikanske valuta og fondsbørs er faldet i år på trods af gode nøgletal. Sydafrikanske aviser er enige om, at det er situationen i Zimbabwe, som skræmmer investorer væk fra hele regionen. Den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki har prøvet at bruge stille diplomati over for Mugabe, men uden synligt held indtil videre. Dette er Mbeki blevet stærkt kritiseret for i sydafrikanske medier, der kræver en hårdere linje over for Mugabe.
De over 1.000 besættelser af hvide farme i Zimbabwe er i mindre grad blevet kopieret i flere andre lande syd for Sahara. Kenya, Namibia og Sydafrika har lignende uløste jordproblematikker med rige, hvide jordejere. I disse lande er der en opinion for at efterligne Zimbabwes eksempel, men den er uden officiel støtte - og derfor endnu uden effekt.

*Hans Meier Andersen er informationsmedarbejder for MS-Zimbabwe og bosat i Harare

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu