København vil bygge 7.000 nye havneboliger, men de pensionsselskaber, der er udset til at bygge dem, vil ikke være med
Sydhavnen.com
Få dage efter den storstillede lancering af planer om 7.000 nye boliger i Sydhavnen og Nordhavnen, står det klart, at Københavns Kommune har gjort regning uden vært.
Der er nemlig ingen af de store pensionsselskaber, der vil være med til at føre planerne om tusindvis af nye lejeboliger ud i livet. Høje byggeudgifter kombineret med pinsepakkens stramning af pensionsbeskatningen betyder, at det ganske enkelt vil være en dårlig forretning for pensionsselskaberne at investere i boliger.
"Vi vil højst kunne få en forrentning på 3,5 procent. Og det betyder, at økonomien ikke kommer til at hænge sammen," siger underdirektør Thyge Hansen fra pensionsselskabet Danica.
Samme melding kommer fra PFA, der tidligere opførte mange lejeboliger.
"Som det ser ud i dag med de nuværende beskatningsforhold, er afkastet for ringe sammenlignet med andre investeringer. Så hvis Københavns Kommune spørger, om vi vil være med, er svaret nej," siger PFA's informationschef Hans Jørgen Søes med en henvisning til, at afkastet er højere på aktier og obligationer.
Siden pinsepakken i 1998 har pensionsselskaberne betalt 26 procent i skat af deres afkast. Og da boliginvesteringer sjældent giver et afkast, der er større end seks-syv procent, er de ikke længere attraktive.
Der er heller ingen interesse hos AP Pension, der sidste års afsluttede det seneste private udlejningsbyggeri i Københavns Havn, Cappelakaj.
"Det var det sidste boligbyggeri for vores vedkommende. Nu har vi besluttet os for udelukkede at bygge erhvervsejendomme," siger informationschef Hans Dam.
Kramers ønsketænkning
Med pensionsselskaberne massive nej, kan det blive overordentligt svært for Københavns Kommune at blande ejerformerne i de ny boligområder. I forbindelse med lanceringen af helhedsplanen, understregede overborgmester Jens Kramer Mikkelsen ellers, at kommunen ville satse på at få bygget en stor andel af lejeboliger til folk med gennemsnitsindkomster.
Men den idé ligner ønsketænkning. For ifølge Danicas Thyge Hansen, bliver det svært at holde byggepriserne nede i havnearealerne, da grundmodningen sandsynligvis bliver meget dyr på grund af de vanskelige jordbundsforhold.
"Det kommer nok til at koste 12-15.000 kroner pr. kvadratmeter at bygge i Sydhavnen og Nordhavnen. Og det betyder, at jeg skal have omkring 1.500 kroner pr. kvadratmeter i husleje om året, hvis jeg skal have et fornuftigt afkast. Med andre ord: Det bliver boliger til liebhaver-segmentet, og det tør jeg ikke rigtig at satse på i stor målestok," siger Thyge Hansen.
I Københavns kommune er man dog klar over, at det kan blive svært at få pensionsselskaberne med. I overborgmesterens boligpolitiske oplæg foreslår han således, at det skal gøres attraktivt for pensionskasser at bygge udlejningsboliger ved at lempe deres beskatning og så til gengæld indføre et krav om, at 10 procent af de opførte boliger udlejes til andre end pensionsselskabernes medlemmer. Ideen er ikke afprøvet på skatteminister Ole Stavad.
Uden pensionsselskabernes medvirken, vil almennyttige boliger skulle tegne sig for havnens lejeboliger. Dermed vil planen have lange udsigter. For når det gælder almennyttige boliger, skal Københavns Kommune selv finansiere 14 procent af byggeudgifterne. Det har kommunen ikke været vild med i lang tid. Sidste år blev der ikke brugt penge på det, og i år bliver det kun til 60 boliger.
