Læsetid: 4 min.

'Vi bygger en ny region'

7. juni 2000

Årets Balticum Film & TV Festival på Bornholm byder på to nye film om henholdsvis Arne Munch-Petersens skæbne og tilblivelsen af Øresundsforbindelsen

Balticum-film
Et af de arrangementer, der har været imødeset med størst spænding på årets Balticum Film & TV Festival, var forpremieren på Tómas Gislasons film om den danske kommunist Arne Munch-Petersens forsvinden i Sovjetunionen i 1937.
Filmklipperen Gislason sprang i 1994 ud som instruktør med Fra hjertet til hånden, et dynamisk og ukonventionelt portræt af Jørgen Leth. Siden fulgte den næsten to timer lange Patrioterne (1997), et ambitiøst forsøg på gennem en rejse ind til hjertet af det amerikanske mørke at forbinde personlige angstfornemmelser med hele det kompleks af regeringsfjendske konspirationsteorier og selvbestaltede militsgrupper, som i disse år gennemsyrer USA.
Også Den højeste straf er udformet som en dyster odyssé, hvor flere lag undervejs fletter sig sammen, dog ikke til et maskeret selvportræt, men snarere til et komplekst udsagn om et samfundssystem og en fortid, som i mange henseender slet ikke er så fjern endda. Filmen handler om to danskere, kommunisten Arne Munch-Petersen og sømanden Claus Jensen, som hver på deres måde mødte deres skæbne i Stalintidens Sovjet.
Politikeren og forfatteren Ole Sohn blev i 1987 kontaktet af Arne Munch-Petersens enke, den 85-årige Elna Hiort Lorentzen, som i alle årene havde levet i uvished om sin mands skæbne. Og i 1991 fik han som den første udlænding adgang til at grave i KGB's arkiver i Moskva.
Sohns research udmundede i første omgang i en bog om sømanden Claus Jensen, hvis skæbne ved et tilfælde blev bestemt af Munch-Petersens sag. Og i Den højeste straf vender forfatteren ledsaget af et filmhold tilbage til arkiverne for at komme til bunds i de to danskeres møde med det, som en amerikansk præsident mange år senere døbte 'Ondskabens Imperium'.
På Balticum festivalen har man i tidens løb kunnet se stribevis af film om lignende emner, men fra et dansk synspunkt er Den højeste straf naturligvis af særlig interesse. Hertil kommer, at Tómas Gislason sammen med klipperne Jacob Thuesen og Pernille Bech Christensen i den nye film videreudvikler de montageteknikker og brugen af dramatiserende effekter hentet fra fiktionsfilmen, der har placeret ham som en af tidens mest udfordrende dokumentarister.
Den højeste straf vil blive nærmere behandlet i forbindelse med biografpremieren i august.

En ny region
Den anden Balticumpremiere med danske aktier er ligeledes en dokumentarfilm i biografformat, nemlig Gå på vandet om Øresundsforbindelsen.
I fem år har to svenske filmfolk, Lars Westman og Fredrik Gertten, fulgt tilblivelsen af det, som mange kalder et af Nordens betydeligste bygningsværker nogensinde.
Filmen byder på alt, hvad en bro-fetichists hjerte kan begære af imponerende panoramabilleder og svimlende udsigter fra toppen af byggekraner og bropiller, ligesom både hverdage og mærkedage er fastholdt. Heller ikke politikere og bygherrers udtalelser og visioner mangler, som når eksempelvis den svenske brodirektør udtaler, at "vi bygger ikke en bro, vi bygger en ny region."
På intet tidspunkt i filmen er man i tvivl om, at det her drejer sig om andet og mere end stål og beton. Det er en historisk begivenhed, et stykke symbolsk ingeniørarbejde, som mere end trafik og pendlermuligheder handler om historie og national identitet på måder, som vil gribe dybt ind i både dansk og svensk kultur.
Men når det er sagt, handler Gå på vandet mere end noget andet om dem, der har bygget broen. Filmen følger en håndfuld mennesker på begge sider af sundet, som på forskellige måder er involveret i eller berørt af projektet.
Der er brobissen Vagge, der har bygget broer det meste af sit liv, og som efter denne opgave har lovet at rejse hjem til Sønderjylland og gifte sig med Jytte. Der er kranføreren Stig, som med bred skånsk accent fortæller historier fra et arbejdsliv, der har bragt ham det meste af kloden rundt. Der er bromodstanderen Jill, som med tårer i øjnene må se sin drøm om demokratisk indflydelse synke i grus. Og der er kantinedamen Janne, en moderne eventyrer, ene kvinde blandt 600 mænd, som midt i forløbet bliver udtaget til at deltage i TV3's Robinson.
Det er disse menneskers historier, der for alvor fænger. Og dét i en grad, så Vagges bryllupstale til Jytte ved filmens slutning langt overgår det forkølede kindkys mellem den danske kronprins og den svenske kronprinsesse, som i bygherrernes hjerner skulle have været det store medieclou.
Sovjetunionen er faldet, og Øresundsbroen er rejst. Det er, hvad historiebøgerne vil konkludere. Men at det til enhver tid er de mange individuelle menneskelige historier, der gør, at vi overhovedet er i stand til at engagere os i den store Historie, er dokumentarfilm som Den højeste straf og Gå på vandet værdige beviser på.

*Balticum Film & TV Festival, Gudhjem, Bornholm, 3.-9. jun.
*Den højeste straf. Instr: Tómas Gislason. Baseret på materiale af Ole Sohn. 88 min. Distr.: Det Danske Filminstitut. Biografpremiere aug.
*Gå på vandet. Instr: Lars Westman & Fredrik Gertten (Sverige) i samarbejde med Claus Vittus (Danmark). 80 min. Distr.: Det Danske Filminstitut. Vises på TV2, 1. jul. kl. 21.10

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu