Læsetid: 3 min.

Danske drikkevarer

10. juni 2000

Til næsen

Det er sjovt med statistikker - når de drejer sig om noget, man ikke interesserer sig for, forekommer de ofte overflødige og engang imellem endog en anelse komiske. Anderledes forholder det sig, når de rammer ned i ens interessefelt. Der er lige kommet nye tal for danskernes drikkevaner, og det ser vi på om lidt.
Men først en smule historie - hvad har danskerne egentlig drukket de seneste århundreder? For nu at male med en bred pensel: Indtil sidste halvdel af 1800-tallet drak de dårligt øl og brændevin. Vin var noget, kun en ganske snæver overklasse kendte til, mælk var en sæsonvare begrænset til sommertiden, og det ovennævnte "øl" var egentlig blot vand, der var kogt og gæret med en smule byg. Det var ikke særlig stærkt, det har smagt grimt, og når man drak det sådan, var det mest, fordi vandet var for skident til at drikke ubehandlet.
Det store omsving kom omkring 1870-80. Det skyldtes to ting - revolutionen i dansk bryggerkunst, som især er knyttet til I.C. Jacobsens navn på den ene side, og omlægningen af dansk landbrug med andelsbevægel-
sen efter tabet af Sønderjylland.
Med den industrialiserede fremstilling af øl og forbedrede distributionssystemer blev det pludselig en drik, man kunne indtage med velbehag, og hvad mælken angår, betød omlægningen af landbruget til animalsk produktion i forbindelse med smøreksporten til England sammen med forbedrede kølemetoder, at voksne danskere i by og på land fra da af
og op til 1950'erne drak mælk i et omfang, som ellers er
ganske uset i verdenshistorien.

Det næste store skred kom med charterturismen og den nye velstand i 1960'erne. Det var vinen, der da blev demokratiseret med Skjold Burne og Irma som to af lokomotiverne i detailhandelen.
Først blev den almindelig ved festlige lejligheder, så blev den en almindelig weekend-drik, og i dag nærmer vi os latinske drikkevaner med vinen som et dagligt eller i alt fald hyppigt indslag i ernæringen. Samtidig er øllet på retur, mælk atter blevet til en børnedrik, og sodavand et alt for fremtrædende produkt - ikke mindst i teenage-kulturen.
Og så til nogle tal fra de seneste statistikker. Her viser det sig, at vin er den enkelte dagligvare, danskerne bruger flest penge på, nemlig 4,1 mia kr. Der bliver stadig drukket flere liter øl end vin, men taler vi værdi, kommer øllet med 3,1 mia kr. først på tredjepladsen (efter cigaretter). I Sverige er mælk nr. 1 - i Finland er det brød.
I 1999 blev der solgt 158,8 mill. liter vin i Danmark, svarende til, at hver dansker over 14 år drak 35,6 liter. Og det er helt overvejende rødvin, vi drikker. Rødvin og rosé udgør 73,3 procent af forbruget, hvilket efterlader sølle 26,7 pct. til hvidvinen.

Hvor får vi så vinen fra? Blandt leverandørerne ligger Frankrig stadig på en klar førsteplads med 41,8 procent - uændret fra året før. Spanien er efter lang tids fremmarch gået lidt tilbage på andenpladsen, og det spanske tab opvejes ca. af Italiens fremgang. Tilsammen står de tre store europæiske vinlande for knap 73 procent af den vin, vi drikker.
På fjerdepladsen kommer det første af de oversøiske lande, nemlig ikke overraskende Chile med pæne 7,2 procent.
Før vi kom med i det, der nu hedder EU, var vor daværende EFTA-partner Portugal helt dominerende med over halvdelen af det danske vinmarked. Som et kuriosum kan man i dag konstatere, at landet med 2,5 procent er nede på en syvendeplads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her