Læsetid: 3 min.

Ekstase i svaneham

8. juni 2000

Sorten Muld og MBT Danseteater sætter nye sanseskælvende standarder for samspillet mellem musik og kroppe

Dansekoncert
Århus har gået rundt med fornemmelsen i kroppen den sidste uge. Men København oplevede det først tirsdag aften: At Sorten Muld har fået sat billeder og dans på deres forjættende og mosebrygsdrivende folkevisetoner, så musikken bliver endnu mere dunkel og underfundig.
Ideen er Marie Brolin-Tanis, koreograf og grundlægger af MBT Danseteater i Århus. Hun har nu skabt en koreografi for fire dansere, der understøtter Sorten Mulds folkevisehistorier, lykkeligt uden at ville illustrere dem.
... og hvem har du favnet i natten ... bliver et sansefængslende møde mellem lyd og kroppe. Et møde, som bliver tættere og tilsidst direkte omslynget i favntag. Her ryddes ethvert forbehold af vejen, og sanserne blot skælver af fryd, så tilskueren uundgåeligt glider med ind i den nordiske ekstaseverden af længsler om kærligheden, der er stærkere end alle forbud.
"Hvem har du favnet i natten/Hvorfor er kjolen så stram om dit bryst?", synger klarøjede Ulla Bendixen med den ubekymrede stemme og den spinkle, bølgende overkrop, som dækkes af svanefjer og spindelvæv i Bodil
Buonaventsens drømmeskønne kostumer.
Ulla Bendixen er ligeså urokkelig overjordisk - eller underjordisk - som ved Sorten Mulds Festuge-forestilling Tragica 3.0 i Århus i 1998. Bly på samme alfelette måde, men med nyt overblik og nyautoritet på scenen - klart en elverdronning, ikke længere blot en prinsesse.
Og Sorten Mulds musikere flår i violinerne og blæser trylletoner ud af fløjterne, mens rytmen dræver i bassen og i det metalliske slagtøj. Sjældent nærværende er de, smilende og spilleglade, langt væk fra det traditionelle indelukkede solbrille-image hos stjernemusikere - frejdigt lyshårede og imødekommende i deres svuppende gummistøvler.
For scenografen Hans-Olof Tani har skabt en mystisk moseverden af vand og tåge og en skæbnebestemt ni-kantet tømmerflåde, som alle mand må bestige - og som ingen slipper væk fra uden at drukne.
Konsekvent og æstetisk er rummet, men samtidig fascinerende fyldt med folkevisernes advarsler om åen, hvor "strømmen var for stærk, og gangeren gled". Og om pigen, hvis hemmelige elsker er blevet dræbt, og som ude af sig selv af sorg "tog kanden for munden og drak/hun drak indtil hjertet i livet udsprak/ snart lå hun bleg ved hans side".
Koreografisk har Marie Brolin-Tani i høj grad ladet sig inspirere af sine danseres forcer. Af den sydafrikanske Mandla Mcunus muskelbundtede blødhed og erotiske ryg, af den danske Tina Tarpgaards lange linjer og maniske udholdenhed, af den norske Sonny Lindbäcks rigide nakke og magtliderlige stivhed.
Alligevel er den armvuggende sydafrikanske Desiré Davids den danser, der i sit visuelle udtryk kommer tættest på Sorten Mulds lyd: Hun har en dejsende blødhed og en uforklaret, tranceskønhed over sig, som også gør hende til en perfekt 'partner' for sangerinden Ulla Bendixen, når de pludselig mødes krop ved krop og går sammen i ét billede og én sansning.
Både koreografien og forestillingen som helhed vokser i intensitet. Og hen imod slutningen kommer dansen decideret op på siden af af musikken - og bliver jævnbyrdig i den skæbnegivne kamp om, hvem der må ende i åen: Enhver med drifter mod noget mere ...
For som der står i folkevisen om Bonden og Elverpigen: "Der boede en pige i åens stride strøm/aldrig man glemmer en skikkelse så skøn."

*'... og hvem har du favnet i natten ...' med MBT Danseteater og Sorten Muld. Koreografi: Marie Brolin-Tani. Musik: Sorten Muld. Scenografi og lys: Hans-Olof Tani. Kostumer: Bodil Buonaventsen. Dansescenen, Øster Fælled Torv, København. Sidste gang i aften kl. 20.30. Tlf. 35 43 58 58

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu