Læsetid: 4 min.

Vi elsker dig, Mary

10. juni 2000

Frankrigs håb Mary Pierce spiller i dag finale mod Conchita Martinez fra Spanien

French Open
Tirsdag slog den blonde franske amerikaner sig ind i semifinalen overfor den ægte amerikanske vare, Monica Seles (4-6, 6-3, 6-3).
Torsdag vandt hun så en nervøs semifinalekamp mod sin schweiziske doublemakker Martina Hingis (6-4, 5-7, 6-2).
Hvis kvinden med efternavnet Pierce i eftermiddag vinder finalen i French Open, så bliver det et 'Mary, vi elsker dig,' men taber hun, så er det sidste franske håb, trænet af far Pierce, blot en 25-årig amerikaner, som er født i Canada, og fortsat bor i USA. Moderen er tilfældigvis fransk, men verbalt udtaler frøken Mary Pierce sig kun på franskturistisk manér.
Hendes navn er Mary, ikke Marie.
Pierce smiler, hun leger, spiller bolden under benet.
"Siden jeg er begyndt at tro på Gud, er jeg blevet et meget lykkeligere menneske. Selvfølgelig er det vigtigt for mig at vinde, men jeg ved, at solen altid skinner den næste dag," fortæller hun alvorligt efter sine to sejre.
"Jeg er helt sikkert glad for al den opbakning, jeg får her i Frankrig. Jeg er glad for at være her med mine venner og min familie, men jeg bor i USA," fortæller hun videre, og det var ikke helt, hvad den franske presse havde lyst til at høre. Nu hvor hun kan vinde French Open, ja så er hun helt sikkert fransk, selv med sine hele tre forskellige pas.

Kramper
Guldfletningen hænger ned af ryggen. Håret skrabet væk fra det lille ansigt.
Over de brede skuldre klistrer en sponsoreret, tætsiddende, sort Nikekjole sig med en hvid stribe, der skærer den 1.80 m høje skikkelse over i to.
En barm, hvis frodige kavalergang pyntes med en rosenkrans af hvide perler, som forsvinder ned i kløften mellem de to bryster. De 64 kg er hjulpet godt på vej med et dagligt indtag af kreatin, som stadig kan købes på legal vis.
Dette indtag kunne dog være årsag til det heftige krampeudbrud, frøken Pierce var udsat for ved 4-2 i 3.sæt og to timers kamp i semifinalen mod Martina Hingis.
En massiv skare af frejdige hooligans, og loger fyldt med henslængte Panamahatte og cigarrøg.
Under den skyplettede himmel genlyder manegen af både vulgære og amourøse tilråb.
"Mary, vi elsker dig," lyder det.
"Hr. tag din kasket af," skriger de til Monika Seles.
"Du bliver aldrig bollet," skriger de, da Mary Pierce bøjer sig for at binde sine snørrebånd, så man kan se hendes sorte underbukser. Mary laver en dobbelfejl.
"Må vi få lidt mere respekt for spillerne tak," siger dommeren. En mobiltelefon ringer, og Mary fjanter tilsyneladende upåvirket rundt, smiler, retter på sin barm, slår grus ud af sine små hvide tennissko.
I kvartfinalen henrettes Monica Seles som en arrig lille hveps, der spiller tohåndsbaghånd, tohåndsforhånd, tohåndsflugtning, 'aaii, aaaaiiii,' skriger hun, men lige meget hjælper det, selv om hun i slutningen af første sæt bliver lukket ind i kampen af en nervøs Mary, ja så klapper hele manegen hende i gruset.
"Jeg ville da ønske, at det var mig de bakkede sådan op," siger Seles loyalt.
Hun var det sidste amerikanske håb.
'Maryyyyy,' er det sidste franske håb.
Derefter ryger Martina Hingis. Sidste år blev schweiseren skreget ud af publikum i finalen mod Steffi Graff, og hun brød sammen i sin moders arme.
"Det er hårdt dernede," siger Martina, "men jeg har stadig god tid, jeg er kun 19 år gammel," siger hun forventningsfuld. Det er den eneste Grand Slam-turneringen schweizeren aldrig har vundet. I øvrigt lyder det, at Martina Hingis har et forhold af mere intim karakter til den fire år ældre Magnus Norman.

En kedelig mand
"Jeg er bare en helt almindelig kedelig mand, der arbejder sin røv i laser," beskriver svenskeren sig selv. Men han gemmer et tennispotentiale, kedelig eller ej.
Magnus Norman listede sig på kedelig vis ind i finalen. Selvom Marat Safin smadrede hele tre head 660-ketchere mod ham i kvartfinalen, ja, så lykkedes det ham kun at vriste et enkelt sæt via kavalerketcher nummer fire.
Den rolige svensker fortsatte let og elegant i semifinalen mod argentineren Franco Squillari. (6-1, 6-4, 6-3)

Kuertens hårde vej
Gustavo Kuerten fra Brasilien sveder på banen mod Juan Carlos Ferrero fra Spanien. Det varme blod flyder, når de to blonde fyrer den lille gule tyr frem og tilbage i den røde manege. Ferrero er ung og farlig. Han har intet at miste. Han debuterede i Roland Garros kun 20 år gammel. Fra år 1998 røg han 345 pladser op af ranglisgten, så han er svær at stoppe. Det er varmt, og en kastevind får gruset til at fyge. Gustavo Kuerten vinder første sæt 7-5, taber de to næste 4-6, 2-6, men kommer så stærk igen og vinder de to sidste sæt 6-4 og 6-3. Da var der spillet tre timer og 38 minutters.
Kuerten skal nu forsøge at gentage sin succes fra 1997, hvor han vandt turneringen.
Det bliver spændende at se, om Frankrig endelig får en vinder. Og om nordens vi-
king kan varme de danske hjerter. Men Danmark slår helt sikkert Frankrig i fodbold i morgen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her