Læsetid: 2 min.

Fad læsning om læsning

8. juni 2000

Endelig en, der ikke beskriver det som en afvigelse at læse bøger, tænker man - men
Anne Fadiman skuffer fælt

Essay
En almindelig læsers bekendelser, kalder den amerikanske journalist Anne Fadiman sin bog i undertitlen. Det henviser eksplicit til Virginia Woolf, der samlede sine litterære essays under betegnelsen The Common Reader.
Fadimans forord til sin essaysamling citerer Woolfs karakteristik af denne almindelige læser, der "adskiller sig både fra kritikeren og akademikeren," som læser "for sin fornøjelses skyld snarere end for at formidle viden eller korrigere andres meninger" og først og fremmest går frem efter "et instinkt for selv at skabe en art helhed ud af de stumper og smuler, han kan tilegne sig."
Den slags passionerede læsere er der ikke for mange af blandt dagens mange institutionelle pligtlæsere. Man kan tænke på Barthes, Susan Sontag og et par stykker til... Så det lød da løfterigt, tænkte jeg, da jeg greb bogen, yderligere opmuntret af Fadimans udsagn om det besynderlige i, "at bøger så ofte omtales, som om de var brødristere," og læseren en forbruger som alle andre.
Fadimans motiv til at samle det, der oprindeligt var klummer i et tidsskrift, til en bog er tværtimod at beskrive, hvor stor en rolle bøgerne spiller i lystlæserens liv - lige fra indsamlingen af sære ord og sjældne udgaver over fornøjelsen ved at læse bøger på de steder, de handler om, til den afgørende kærligheds- og troskabserklæring det er, når ægtefæller blander bogsamlinger.

Hollywood-stil
Med andre ord: Endelig en, der ikke beskriver det som en afvigelse at læse bøger, og som med lige stor selvfølgelighed taler om klassiske forfattere som Livius og Vergil og om moderne amerikanske skribenter.
Desværre viser det sig hurtigt, at Fadimans begreb om "den almindelige læser" afviger temmelig kraftigt fra Virginia Woolfs. Det omtalte læsepensum til trods skriver Fadiman nemlig snarere som den almindelige ugebladslæser.
Som enhver kommerciel tekstforfatter følger hun sloganet 'Get Personal': Alt, hvad hun siger om bøger, anvendes stort set til at illustrere personlige pointer og anekdoter i bedste hjertegribende Hollywoodstil, især vedrørende den idyllisk-romantiske familie med ægtemand og børn, slægt og venner, hun angiveligt omgiver sig med.
Essayet om dedikationer dvæler eksempelvis ved en bog med inskription, som en veninde "lige så lidt vil skille sig af med som sin søns første mælketand" for afslutningsvis at kulminere med dedikationen i en bog, "jeg aldrig har været i seng med, men derimod adskillige gange med dens forfatter": "Til min elskede kone... Dette er er også din bog. Som også mit liv er dit." Efter den slags intimiteter længes man unægtelig efter en anden forfatter, som kunne skrive om le plaisir du texte, den personlige lystlæsning og ganske anderledes skarpt analysere logikken i en dedikation.
Læs Barthes i stedet for det fade afkog.

*Anne Fadiman: Ekslibris. Kompetent oversat af Claus Bech. 164 s. 225 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her