Læsetid: 2 min.

Farvel til atomkraften

16. juni 2000

*I går morges tog Tyskland det første skridt væk fra atomkraften. Efter planen lukker det første værk nytårsaften år 2002. Afalen mellem regeringen og atom-industrien vækker dog modstand fra alle sider, og CDU truer med at ophæve den så snart som muligt.

Kronologi

Tysk atomkraft i 45 år
*1955: Forbundsrepublikken beslutter under kansler Konrad Adenauer (CDU) at satse på fredelig udnyttelse af kernekraften. Ministeriet for atomspørgsmål oprettes.

*1957: Tyskland bygger den første forsøgsreaktor på det tekniske universitet i München.

*1959: Den første atom-lov. Loven har til formål at understøtte udbygningen af atomkraften.

*1961: Strøm fra forsøgsreaktoren Kahl, Bayern, ledes for første gang ind i det civile el-net.

*1968: Værket Obrigheim i Sydtyskland åbner.

*1972: Stade-værket ved Hamborg åbner. Under indtryk af den efterfølgende olie-krisen vedtager den socialdemokratisk-liberale koalitionsregering planer for opførelse af i alt 40 værker inden 1985.

*1975: De første folkelige protester mod atomkraft. Året efter kommer det til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi ved Brokdorf, hvor der skal bygges et værk (åbnet i 1986).

*1979: Katastrofen i Harrisburg, USA. En reaktorkerne smelter delvist ned. Voldsom tysk modstand mod planerne om at indrette to centrale mellemlagre i Ahaus og Gorleben.

*1980: Med miljøbevægelserne som fundament dannes partiet De Grønne. Protesterne mod atom-transporter kræver hver gang beskyttelse af flere tusinde betjente.

*1986: Tjernobyl-katastrofen får atomkraft-tilhængerne i SPD til at tvivle. Der gives ikke tilladelse til opførelse af flere værker.

*1989: Det sidste værk, Neckarwestheim II, kobles på nettet. Efter den tyske genforening begynder nedrivningen af de usikre østtyske værker.

*1998: Atomkraften leverer ca. en tredjedel af strømmen i Tyskland. Der konstateres mindre lækager i de beholdere, der anvendes til transport af radioaktivt affald. Transporternes stoppes af miljøminister Angela Merkel (CDU). I efteråret danner De Grønne regering med SPD. Et af hovedmålene i regeringsaftalen er et stop for atomkraften. Forhandlingerne med el-koncernerne begynder 14. december.

*1999: Ved årets begyndelse meddeler miljøminister Jürgen Trittin (De Grønne), at brugt atombrændsel ikke længere må sendes til oparbejdning i Frankrig og Storbritannien. Resultatet bliver en diplomatisk krise. En ny atom-lov må revideres flere gange. Efter en kort krise genvinder el-koncernerne fatningen og fremsætter deres betingelser. De Grønnes håb om en hurtig lukning slukkes.
19. juni: El-koncernerne kræver 35 års driftstid for at afstå fra erstatning. De Grønne vil kun strække sig til 25 år.
I efteråret tilbyder Jürgen Trittin 30 års driftstid, de grønne græsrødder er oprørte.

*2000: På en partikongres enes De Grønne om 30 år som det absolut sidste tilbud. Kansler Gerhard Schröder siger, at aftalen skal være i hus inden sommerferien.
15. juni: Aftalen underskrives.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her