Læsetid: 4 min.

Fattigdommen vokser trods gyldne løfter fra de rige

27. juni 2000

Verden er langt fra de mål, der blev sat på det sociale topmøde i København i 1995, siger FN, Verdensbanken, IMF og OECD i ny, fælles rapport om fattigdom

Det er stadig muligt at reducere verdens fattigdom kraftigt i 2015. Men det kræver en stærkere indsats for uddannelse, sundhed, miljø og fordelingspolitik. Kvinderne og de fattige skal inddrages i flere beslutninger. Den økonomiske vækst skal styres sådan, at de fattige får flere muligheder for arbejde og indtægter. Landene skal sænke deres handelsbarrierer, holde deres inflation og renter nede og styre de offentlige budgetter bedre. De rige lande skal åbne deres markeder, eftergive mere gæld og målrette bistandshjælpen bedre.
Det budskab blev i går udsendt af FN's generalsekretær Kofi Annan på vegne af FN, OECD, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF).
Det er første gang disse fire store internationale organisationer går sammen om en rapport om bekæmpelse af fattigdom.
"De rige lande har en uomgængelig rolle: De må åbne deres markeder mere, give større og hurtigere gældslettelse og målrette deres udviklingsbistand bedre," sagde Kofi Annan.
Rapporten fra de fire store internationale organisationer blev offentliggjort på førstedagen af konferencen 'København+5' i Geneve.
Konferencen er en opfølgning på det sociale topmøde i den danske hovedstad i 1995. Og som omtalt i Information lørdag, er der grund til at have nedbøjede hoveder over de opnåede resultater efter erklæringerne i København for fem år siden.
Det medgiver rapportens forfattere også. De påpeger, at antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom er steget i alle andre regioner i verden end Østasien. Derfor er der langt til målet fra det sociale topmøde i 1995 om at reducere dette antal til halvdelen i 2015.
Der er også langt igen til, at alle børn kan gå i skole, sådan som målet er. 100 millioner børn vil stå uden skolegang om 15 år, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
I Kina faldt antallet af ekstremt fattige fra 360 til ca. 200 millioner i 90'erne. Men i Afrika syd for Sahara lever der stadig 291 millioner i ekstrem fattigdom (under en dollar pr. dag). Og i Sydasien (Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka) er tallet ifølge rapporten 522 millioner.
Når det gælder målet om at reducere børne- og spædbørnsdødeligheden med to tredjedele i 2015, er der sket følgende: For hvert land, der har reduceret børnedødeligheden i et tempo, der er højt nok til at nå målet, er der ti lande, som ikke kan følge med - og et land hvor børnedødeligheden endda er blevet større, især på grund af hiv og aids. Samtidig er indsatser mod mødredødelighed stort set ikke sat igang.
Et andet mål på området om reproduktiv sundhed - adgang til prævention - er dels at undgå uønskede graviditeter og at standse udbredelsen af hiv og aids, som er med til at øge kløften mellem rige og fattige lande. Men omkring 120 millioner par, der ønsker at have færre børn, har ingen adgang til prævention.
113 millioner børn, især i Afrika og Sydasien, går ikke i skole. I Afrika alene er der 47 millioner børn, der ikke går i skole - og antallet af børn i skolealderen stiger med yderligere 34 millioner i løbet af de næste 15 år. Så der skal bygges skoler til 81 millioner flere børn, hvis målet om skoler til alle skal nås.
Sidst men ikke mindst bliver miljøet forringet. De fattige er som regel meget direkte afhængige af, at den frugtbare jord, skoven, vandet og fiskene ikke forsvinder.
Men i deres lande og områder er naturbeskyttelsen dårligst.
Der er et påtrængende behov for, at de velstillede lande reducerer deres egne udslip af drivhusgasser og overforbrug af ressourcer - og hjælper de dårligst stillede lande til at bruge energi mere effektivt og anvende naturens ressourcer bæredygtigt.

FAKTA
Budskabet
Rapporten 'En bedre verden for alle' anbefaler følgende generelle politiske prioriteter, hvis man skal komme nærmere målene om at reducere fattigdommen i 2015:
*En stærkere stemme til de fattige. Myndiggørelse, demokratisering, mindretalsbeskyttelse og respekt for menneskerettigheder, åbenhed og frie medier.
Regeringerne skal stå til regnskab for deres handlinger, det vil også øge effektiviteten i de offentlige ydelser og styrke væksten.
*Økonomisk vækst er en nødvendighed. Men den skal skabe større indkomster til de fattige, især i de 30 lande, hvor indkomsten pr. indbygger i dag er mindre end for 35 år siden.
*Den økonomiske politik skal være afbalanceret og fremme ligheden.
Mange lande har brug for stærkere institutioner for at føre deres økonomiske politik og socialpolitik ud i livet.
*De fattige skal have adgang til offentlige ydelser af god kvalitet. Investering i uddannelse, især af pigerne, er det bedste til at fremme den sociale udvikling.
Men også den grundlæggende sundhedstjeneste, vandforsyning og kloakvæsen og sikkerhedsnet for de svageste skal være i orden.
*Globaliseringen giver enorme muligheder for udvikling, hvis landene sænker deres handelsbarrierer, styrer inflationen og tiltrækker investeringer.
Højindkomstlandene skal åbne deres markeder og yde hjælp til et effektivt handelssystem.
*Udviklingslandene skal investere mere i fremtiden og udnytte deres ressourcer mere effektivt.
Udviklingsbistand skal målrettes og mere gæld skal eftergives.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her