Læsetid: 1 min.

FOLK

28. juni 2000

Michelle Pfeiffer
*må sammen med Melanie Griffith, Sylvester Stallone, Demi Moore og Madonna vinke farvel til drømmen om at få eget filmselskab. Deres seneste film har ikke trukket folk i biografen, hvorfor de ikke kan få iværksætterstøtte fra deres selskaber. For Clint Eastwood er det derimod lykkedes at blive producent. Han har vel skudt sig igennem.

Carsten Jensen
*Den internationalt velorienterede forfatter skrev i går sin sidste artikel i Jyllands-Posten, som han har været knyttet til i seks år. Til efteråret er han at (gen)finde i Politikens spalter.

Frants Gundelach
*En historisk aftale om, at danske forfattere, hvis værker kopieres til undervisnings- og erhvervsbrug i USA og omvendt, underskrives i dag af Frants Iver Gundelach for Copy-Dan og Daniel Gervais for søsterorganisationen i USA. En sejr for bestræbelserne på at sikre ophavsfolk internationalt.

Dennis Bergkamp
*Hollænderen, der spiller med i en eller anden turnering, der vist nok p.t. er i Nederlandene, flygtede resolut, da han så 500 pressefolk vente på sig. Han sprang over et hegn og forsvandt ind i en skov, forlyder det.

Svanholmere
*Der er i dag vikingedag på Svanholm i Nordsjælland. Man vil fremstille sværd, fortælle historier samt bage brød over åben ild til publikums store fornøjelse og forundring. Kollektivet Svanholm har nu overlevet i 22 år.

Salman Rushdie
*Den britiske forfatter er tiltænkt en rolle i en filmaisering af Helen Fieldings roman, Bridget Jones på randen. Ikke fordi han selv på
sin vis lever på randen, men fordi han typemæssigt passer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her