Læsetid: 1 min.

FOLK

27. juni 2000

Michail Gorbatjov
*Den tidligere osv. osv. deltager i dag i et pressemøde i Vatikanet om afdøde kardinal Casarolis bog om politik i Østeuropa 1963-89. Gorbatjov skulle være en slags ekspert på området.

Elsebeth Gerner
*Kulturministeren har udpeget et nyt råd for zoologiske haver og anlæg. Direktør Niels Nygaard bliver formand - og dermed abernes konge.

Ritt Bjerregaard
*Fødevareministeren holder i dag pressemøde om sikker mad. Kvik Køkken holder pressemøde om sit nye samtalekøkken (bemærk det nye ord!). Hvorfor har man ikke bare slået begivenhederne sammen?

Jerry Hall
*Mick Jaggers eks "taler ud", som det hedder i de kredse, til The Sunday Times. Hun synes, det er synd for Mick, at hans forhold til andre kvinder aldrig har ført til glæde, og forklarer, at tilfældige seksuelle forbindelser blot fører til kaos. Så fik hun det ud (af det).

Kasper Wedendahl
*Dansk reklamefilm fik guldløve ved festivallen i Cannes, nemlig Wedendahls for den tyske folkevognsbil Lupo - med Lars Simonsen og Morten Grunwald i de bærende roller.

Børge Outze
*I dag for 20 år siden døde Informations stifter og chefredaktør gennem 35 år. Pastor Johannes Møllehave talte ved bisættelsen i Filips Kirke på Amager.

Redigeret af Kristen Bjørnkjær

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her