Læsetid: 1 min.

FOLK

14. juni 2000

Lars von Trier
*Mens det almindelige danske biografpublikum må vente tålmodigt, vises Lars von Triers prisbelønnede Dancer in the Dark i dag på verdensudstillingen EXPO 2000.

Mrs. Swett
*Den amerikanske ambassade og Jurist- og Økonomforbundet holder i eftermiddag en konference på Christiansborg om kvindehandel. Et emne, ambassadørfruen, Mrs. Katrina Swett, er stærkt engageret i.

Frank Dahlgaard
*Den eks-konservative løsgænger Frank Dahlgaard diskuterer i eftermiddag med en anden havkat i hyttefadet, Klaus Riskær. Emnet er de borgerlige og EU, og stedet er Politikens foredragssal.

Frederik
*Efter et lettere forlænget ophold på Grønland skulle den nu være god nok: HKH Slædehundeføreren og hans raske svende under opfedning efter ekspeditionen Sirius 2000 vender i dag hjem til Københavns Lufthavn.

Barney Nygaard
*Ved retten i Kerteminde falder der i dag dom i den sag, efterkommere af Den Lille Havfrues skaber, Edvard Eriksen, har anlagt mod porno-grosserer Barney Nygaard. Efterkommerne mener, at Nygaard har anvendt havfruen i upassende sammenhæng.

Bruce Springsteen
*Når Bossen på mandag spiller den første af 10 koncerter i Madison Square Garden vil New Yorks politi opfordre til en boykott. New Yorks Finest er fortørnede over en Springsteen-sang
om politiets nedskydning af den ubevæbnede immigrant Amadou Diallo i Bronx sidste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her