Læsetid: 1 min.

FOLK

24. juni 2000

Mike Tyson
*Den voldtægtsdømte tidligere verdensmester i sværvægt skal i aften bokse mod sin landsmand Lou Savarese i Glasgow. Som da Tyson sidst var i Storbritannien har hans tilstedeværelse gjort både kvindegrupper og adskillige politikere rasende.

Robert Fisk
*Mellemøst-korrespondenten for den britiske avis The Independent har fået den prestigefyldte Amnesty International National Print Award for sin dækning af krigen i Kosovo sidste år. En del af disse artikler kunne også læses i Information.

Anna Provorova
*Denne 16-årige russiske skolepige har mistet sin netop opnåede udmærkelse fra sin skole, fordi hun har lavet to fejl i et brev, som hun sendte til Ruslands præsident Vladimir Putin. Skolen fandt det flovt, at hun ikke havde skrevet et ord med stort og havde glemt et citattegn.

Robert Mugabe
*Zimbabwes præsident spås ikke uventet gode chancer for at bevare magten efter valget, der efter planen skal gennemføres i dag og i morgen.

Liam Gallagher
*Oasis-forsangeren har sat sin luksusbolig i London til salg. Ifølge britisk presse er det ikke fordi han ikke elsker huset længere, men fordi
han ikke længere elsker sin kone, skuespilleren Patsy Kensit.

Martin Dalgaard
*Mandag starter den tidl. medarbejder ved Information som chef for TvDanmark Sporten. Han skal bl.a. samle folk til en sportsredaktion, der kan give stationen et stort spring fremad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her