Læsetid: 1 min.

FOLK

17. juni 2000

Michala Petri
*Vidunderbarnet, der blev voksen - fløjtenisten Michala Petri - får lørdag Leonie Sonnings Musikpris ved en koncert i Tivolis Koncertsal. Hun har gjort mere end de fleste for at markere fløjten som et seriøst instrument.

Slikmunde
*Fra lørdag og indtil 8. august kan børn fra 10 år og opefter lave deres egen chokolade fra bunden. Stedet er Experimentarium i Hellerup. Mon der er en aldersmæssig overgrænse?

Pjerrot
*"Sig noget, Pjerrot" - Bakkens hvidklædte vartegn har søndag 200 års jubilæum og fejres med et stort show på friluftscenen.

Jakob Christensen
*Blandt lørdagens fødselarer finder vi en af Kristeligt Folkepartis mest markante skikkelser ved dets start, overlæge Jakob Christensen. Senere blev han Centrumdemokrat. Han bliver 75 år.

Henrik Nordbrandt
*Det er ikke fodbold det hele. Lørdag indledes Poetry International i Rotterdam. Fra dansk side medvirker Henrik Nordbrandt.

Napoleon Bonaparte
*Ved Waterloo genoplives slaget i 1815 i weekenden som et spil i anledning af 185-årsdagen. Vi kan røbe, at Napoleon og franskmændene taber og englænderne under Wellingtons ledelse går af med sejren.

Jan Trøjborg
*Udviklingsminister Jan Trøjborg, får sin rejselyst styret, når han søndag letter fra Kastrup med kurs mod Sydafrika. Der er også en større erhvervsdelegation med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her