Læsetid: 1 min.

FOLK

15. juni 2000

Freddy Blak
*Fredag behandles ved retten i Næstved en sag om dokumentfalsk mod en mand, der havde underskrevet sig som Freddy Blak (MEP). Mon ikke han vil forsøge at blive kendt utilregnelig i gerningsøjeblikket?

Joachim og Alexandra
*Fra den royale front gøres bekendt, at det sønderjyske landmandspar HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Alexandra i dag deltager i Danmarks-Samfundets flagfest i Den Fynske Landsby.

Henrik Dam Kristensen
*Socialminister Henrik Dam Kristensen åbner denne torsdag et nyt plejecenter i Odder. Måske kan han også sige et par ord om ØMUen over en kop kaffe og lidt blødt brød.

Loyalister
*Firmaet Stig Jørgensen
& Partners præsenterer fredag en såkaldt "Loyalitets-
simulator". Evnen til at simulere loyalitet er meget anvendelig på dagens arbejdsmarked.

Bill Gates
*Microsoft-guruen, der ellers har mistet lidt at glorien (og måske ikke længere er USA's rigeste mand), vil fredag lade sig udnævne til æresdoktor ved Rikkyo Universitetet i Tokyo.

Nina Davidsen
*CaféTeatret lægger idag kl.14 lokalitet til Danske Teaterjournalister, der uddeler årets Teaterpokal, Teaterkat og Initiativprisen. Modtagernes navne er indtil da en hemmelighed, men Teaterpokalen overrækkes af dette organs Nina Davidsen.

Erik Mortensen
*Den store danske modeskaber Erik Mortensen mindes i dag i hjembyen Frederikshavn, hvor Alexandra skolen for Skræderi og Konfektion åbner udstillingen "Erik Mortensen en memoire".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her