Den første serie kampe ved EM har i gennemsnit været glimrende. Holland spiller ikke optimalt - og det er for tidligt at afskrive danskerne
Jeg sad helt oppe under loftet på det imponerende, stejle Philips Stadion i Eindhoven sammen med små 33.000 andre den mandag aften. Der var så langt ned til banen, at de intense nærkampe, de hurtige dueller langs sidelinjen og spiceboy David Beckhams hårde, præcise drømmeafleveringer over 50 meter tog sig drømmeagtigt langsomt ud - som live slowmotion.
Denne specielle følelse passede perfekt til portugisernes lynende elegante kombinationsspil, deres retningsbestemte klassetæmninger og suveræne førstegangsberøringer og englændernes lange opspark i retning af Alan Shearers hoved.
Dette var EM-kampen mellem Portugal og England, og fodboldhistorien vil arkivere den som en eminent spillet klassiker. Efter 18 minutter var Portugal, Europas brasilianere, bagud med 2-0, og alligevel formåede de at vende kampen på hovedet med intelligent fodbold og tre fortryllende mål i rad til 3-2 i portugisisk favør.
Fortryllende fodbold
Men sådan er standarden i år; Europamesterskaberne i fodbold 2000 har udviklet sig smukt som en nordeuropæisk forårsdag. Som den kommende landstræner Morten Olsen spåede før EM, ville vi komme til at se offensiv og seværdig slutrundefodbold efter mange års ørkenvandring med kedelig alibi-fodbold, og hvad man ellers kalder det. Tendensen kunne læses i de fænomenale Champions League-finalekampe.
Allerede nu, efter en lille uge, har der været enestående fodboldøjeblikke. Alle os, der har fået entusiasmen smadret af den hjemlige, ujævne Faxe Kondi®-liga-sæson, har fået livsmodet tilbage; nu er træerne atter grønne, frøerne kvækker, og gæssene kvæpper.
De fleste landshold har ved EM 2000 spillet bold i et intenst tempo og på et højt teknisk niveau uden at indrette sig synderligt meget efter modstanderen. Det gælder også Danmark, som fortsatte sin angrebsiver, selv om holdet var bagud med 2-0 mod Frankrig.
I kampene hernede er 'individualisten' vendt tilbage efter bedrøvelige år med tung systemfodbold.
Flere hold har én:
I åbningskampen mellem Belgien og Sverige var det Schalke 04-angriberen Emile Mpenza, der kort inde i 2. halvleg i høj fart lagde bolden ned foran sig med skulderen og kanonerede den eksklusivt op i nettaget bag den svenske keeper. Et fremragende mål.
I Danmarks kamp mod Frankrigs verdensmestre snurrede Zinedine Zidane, 27, rundt med bolden på sit helt eget niveau og serverede med legende bevægelser centimeterpræcise afleveringer for fødderne af hvem af de franske medspillere, der måtte have udtrykt interesse med en minimal gestikuleren.
Og Portugals 27-årige FC Barcelona-stjerne Luis Figo, som fra 25-30 meter tog tilløb til et mesterspark, der først sendte bolden gennem benene på engelske Tony Adams, hvorefter den brækkede modbydeligt væk fra den aldrende målmand David Seaman, 36, og lige lukt op i højre hjørne, så Portugal var inde i kampen igen.
Efter at have set Portugal i aktion fortjener holdet at blive skrevet ind på listen over EM-favoritter sammen med Frankrig og Holland. Portugals bedste resultat nogensinde er en semifinaleplads ved EM i Frankrig i 1984. Til gengæld plejer de portugisiske ungdomslandshold at vinde rub og stub.
Portugal-England-kampen blev senere overgået af opgøret mellem Slovenien og Jugoslavien i kategorien 'kuriøse og ekstraordinære kampe'.
Slovenien var sin gruppes outsider, men på forunderlig vis kom holdet til at føre 3-0. Den jugoslaviske træner rev sig i håret i skam, før hans hold i løbet af syv magiske minutter scorede tre gange!
Kampen havde ikke trukket de store tilskuerhorder - kun en tredjedel af stadion var fyldt - men hvad der manglede af engagement på lægterne, var der nok af på banen.
Og så skal jeg bede norske læsere kigge væk et par minutter.
Helt i Drillos ånd
Ét hold har taktisk skilt sig markant ud fra de andre.
Formentlig belært af den resultatmæssige succes fra tiden med den i Norge folkekære, forhenværende landstræner Egil 'Drillo' Olsen har den nuværende træner, Niels Johan Semb, valgt et ultradefensivt system at spille efter. Besynderligt nok.
For mand for mand råder landsholdstræneren over nogle dygtige offensive folk, der gør det godt i toneangivende fodboldklubber som Manchester United, Chelsea, Panathinaikos, Liverpool og Leeds - og norske Rosenborg.
Holdet ville sagtens kunne slippe afsted med at spille flot og forfriskende fremadrettet fodbold, som alle andre hold har gjort.
Men nej, nordmændene holdt hele tiden 10 mand bagved bolden; gravede sig ned; spillede pindsvinefodbold med livrem og seler. Og da Steffen Iversen havde scoret deres tilfældige mål, trak de sig endnu længere tilbage og sparkede bolden væk - bare væk - så snart den var blevet tacklet fra en spanier. Således blev det ved 1-0, og Norge fik sine tre point.
Dengang Danmark under fynboen Richard Møller Nielsen - eller bare 'Ricardo' - vandt EM i 1992, foregik det til en vis grad på samme facon.
Der var dog en slags retfærdighed i, at det netop var de jernhårde guldmedaljeforvænte tyskere, der måtte lide nederlag til slutrundens grimme ælling i finalen.
Nu er det livsvigtigt, at Norge bliver bremset af et hold, som ikke lader sig gå på af mødet med grimhedens anatomi på en fodboldbane. Hvis Norge vinder Euro 2000[TM] på denne måde, er det en katastrofe for europæisk fodbold.
Kevin Keegans humør
Ja, så kan norske læsere kigge med igen. I er ikke gået glip af noget særligt.
Efter kampen mellem Portugal og England var der pressemøde med landstræner Kevin Keegan. Han havde på trods af kampens hårrejsende uheldige udvikling bevaret sit gode humør.
En tysk tv-journalist stillede et spørgsmål og bad mindeligt Keegan om at svare på tysk for de tyske seeres skyld. Keegan, der som aktiv spiller tilbragte årene 1977-80 som en del af Hamburger Sportsvereins Bundesligamannschaft, svarede på flydende tysk, omend en smule modvilligt. Da en portugiser kort efter fyrede et spørgsmål af, spurgte Kevin Keegan tørt, om han skulle svare "på engelsk eller på portugisisk?"
Disse mixed zone-pressekonferencer kan være ganske interessante. Det er spændende at stå i første række og se, hvordan absolutte verdensstjerner agerer over for pressen. I Zinedine Zidanes tilfælde er det for eksempel fuldstændig ydmygt og ukrukket, og der er tid til alle medier.
Med lidt held er pressekonferencerne ufrivilligt komiske. På et pressemøde med det tyske landshold i går udtalte en tysk stivstikker fra Deutscher Fußball-Bund, at målmanden Oliver Kahn, der fyldte 31 år, havde fået en gave. En barbermaskine.
"Alle spillerne får barbermaskiner i år".
Oranje - til at slå?
Det hollandske hold, som Danmark møder i aften, siges at være bedre end nogensinde. Man kan tilføje, at det i dag råder over flere stjerner end det landshold, der vandt EM i 1988. Dengang skilte tre spillere sig ud fra mængden. Det var AC Milan-spillerne Ruud Gullit, Marco van Basten og Frank Rijkaard, der nu er landstræner.
Nu skiller de fleste spillere på det hollandske hold sig ud.
F.eks. den tunge forsvarskæmpe Jaap Stam, der spiller på samme plads i Manchester United. Til wingspilleren Jesper Grønkjærs held er der en vis sandsynlighed for, at store Stam (191 centimeter og 90 kilo) ikke når at blive klar til i aften, da han er løbet ind i lyskeproblemer. Han må være et skræmmende bekendtskab.
I kampen mod Tjekkiet stødte han panden mod (vist nok) den tjekkiske angriber Jan Koller og fik en flænge over venstre øje. Den var så grim, at den skulle sys med flere sting. Det gjorde holdets læge på sidelinjen uden bedøvelse, mens Stam som en programmeret robot med et stift blik rettet mod spillet på banen blot ventede på at komme ind og gøre sit arbejde færdigt.
Som hollænderne spillede mod Tjekkiet, kan de ikke vinde EM. De kunne lide at holde på bolden og kom ikke til mage afslutninger. De var tankevækkende ineffektive.
Ligesom franskmændene er alle på holdet teknisk begavede boldspillere, og langt de fleste har faste pladser på nogle af Europas bedste hold.
Måske man skulle remse op for en god ordens skyld: Storklubben Barcelona udbetaler løn til tvillingebrødrene Ronald og Frank de Boer (Frank er landsholdets anfører og sikkert også storebror) samt til Patrick Kluivert, Philip Cocu, Boudewijn Zenden, Michael Reiziger og Winston Bogarde.
Målmand Edwin van der Sar og midtbanestrategen Edgar Davids, 24 (der spiller med solbriller efter en grå stær-operation), spiller hos italienske Juventus, mens Clarence Seedorf er Inter-ansat.
Da Jesper Grønkjær forleden blev spurgt om sit syn på det hollandske landshold måtte han melde pas. Han kendte kun sin anfører i Ajax Amsterdam, Aron Winter, der er reserve på landsholdet.
"Jeg kender dem ikke. Ingen af dem spiller jo i den hollandske liga," sagde Grønkjær.
Han havde kun set dem på fjernsynet.
Som medvært ved EM har Holland ikke spillet kvalifikationskampe, men blot 15 ligegyldige venskabskampe. Her er det kun blevet til tre sejre og ti uafgjorte opgør - heriblandt 0-0 mod Danmark i Parken for et år siden
Men Hollands styrke tåler ikke bedømmelse ud fra venskabskampe, har træner Frank Rijkaard sagt med et af EM's mest citerede one-liners:
"Pavarotti bliver heller ikke bedømt på, hvordan han synger under bruseren."
Det danske hold lægger presset højere på banen end Tjekkiet, som Holland med nød og næppe vandt 1-0 over i søndags. Det vil formodentlig passe hollændernes spillestil fint. Den højtagtede, tidligere hollandske landstræner Rinus Michels har givet følgende analyse af Hollands hold lige nu.
"Spillerne kæmper hårdt for at vinde initiativet på midtbanen. Derfra styrer de spillet, og de venter til det rette øjeblik med at komme med den aflevering, som har til formål at splitte det andet holds forsvar. Spillerne i angrebet holder på bolden, og de øvrige yder så støtter bagfra, og det betyder, at meget af Hollands spil ofte foregår på modstanderens banehalvdel," lyder det fra Michels.
Træningen onsdag
Onsdag formiddag trænede landsholdet med næsten alle 22 spillere. Dvs. målmandsreserven Thomas Sørensen havde en ispose fastmonteret til albuen og agerede linjevogter, da Bo Johansson delte to hold og lod dem simulere rigtig kamp på rigtig banestørrelse. Alt efter hvordan spillerne er fordelt, plejer man at kunne danne sig et gedigent indtryk af den endelige holdopstilling. Men ikke i onsdags. Journalister, der minutiøst havde skrevet spillernavne ned på en blok i to sindrige kolonner for at få overblik, meldte, at opstillingerne var "total volapyk" og "ubrugelige".
Selv om Jes Høgh trænede med for fuld kraft, skal der vist et mirakel til, før han er kampklar, og det samme gælder for Martin Jørgensen, der mangler almindelig kamptræning.
Lidt mere turbulens og slåskamp er der om de defensive midtbanepladser. Selv om Brian Steen Nielsen havde sagt, at han var klar til kampen mod Frankrig, måtte han se sig vraget til fordel for Stig Tøfting, der klarede sig rimeligt, indtil han blev skiftet ud. Ind kom overraskende ikke Brian Steen Nielsen, men til gengæld den yngre Thomas Gravesen, som næsten spillede bedre end Brian Steen og Tøfting til sammen. Det kan Gravesen ikke gøre for, men det har skabt lidt uro.
Brian Steen kaldte forleden Euro 2000 for et "lorte-EM", hvis han skulle gå fra at være fast mand til slet ikke at få spilletid.
Danmark skal vinde i aften. Spiller landsholdet uafgjort eller ligefrem taber til Holland, vil pressen hernede formentlig benytte weekenden til at skrive deres 'Farvel, Bosse'-artikler. Ved dette EM er de lige så obligatoriske som 'Én dansker i kvartfinalen'-artiklen (den kommer, såfremt landsholdet ryger ud, og den enlige danske dommer Kim Milton Nielsen bliver tildelt en kvartfinale). Når EM er slut for Danmark, er det nemlig også farvel til svenske Bo Johansson efter fire års dansk landstrænertjeneste.
Tiltroen til det danske landshold er lille. Men sådan har de det bedst. Det siger Peter Schmeichel selv.
Kampen i aften bliver dømt af den jazzglade schweizer Urs Meier, hvis yndlingsskuespillere er Philippe Noiret og Bette Davis, som der står i det særlige Euro 2000-opslagsværk for medierne.
Måske det giver den kultiverede læ-ser en indsigt i og tiltro til hans kompetence.
