Forskningen i militære teknologier har taget en helt ny retning inden for de seneste 10 år. Vi er midt i en militær revolution, siger eksperter
I de militære forskningsmiljøer er der fart på for tiden. En række nye militære teknologier er i støbeskeen, teknikker, der ikke alene forandrer krigsførelse, men selve de suveræne stater.
Genteknologi, nanoteknologi og robotvåben er endnu ikke færdiggjorte til militært brug. Men en alliance af militære forskningsmiljøer og kommercielle virksomheder er på vej med en række våben, der kan afløse de nuværende våbentyper.
"Vi er midt i en militær revolution", siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i nye former for sikkerhed ved Københavns Universitet, til Information.
"Faktisk tror jeg, at vi er midt i noget, der kan have lige så store konsekvenser, som da krudtet blev introduceret i 1600-tallet. Den militære teknologi har altid fulgt samfundsudviklingen. Og det gør den også nu."
Den nye teknologi er vidensbaseret. Hele det militære apparat fungerer i ét integreret hele, hvor man via sensorer i marken og viden om troppebevægelser hos fjenden kan fjernstyre raketter, fly og bomber.
"Det største skift ligger i, at alle enheder er knyttet sammen. Spejder- eller sensorenhederne i marken kan se det samme som helikopterne kan se. Der kan se hvad overvågningsfly, satelitter og raketterne kan se. Man har sat militærsystemerne i system."
To typer våben
Det gør, at vi i fremtiden vil se to typer våben: Sensorer vil finde fjenden, og forskellige typer raketbatterier vil skyde fjenden ned via information fra sensorerne. Man vil opleve informations- og netværksbaserede krige som analogi til informations- og netværkssamfundet.
Det samme skete sidste gang, våben og militærteknologien blev revolutioneret.
"I 1600-tallet førte introduktionen af krudtet til musketternes opfindelse. De virkede kun, hvis man satte mange soldater op ved siden af hinanden for at skyde på modstanderen. Det gjorde, at man blev nødt til at have mange soldater på lønningslisten, og dermed at man blev nødt til at indkræve skatter. Nationalstaten eller den suveræne stat opstod af krudtet. I dag er netværksteknologi og nye våbenteknologier med til at forandre de stater, der opstod dengang. For kan man tale om grænser mellem stater, når våbenteknologierne er bundet sammen i netværk på kryds og tværs af alting?" siger Mikkel Vedby Rasmussen.
De nye teknologier beskrives af Bill Joy, der er chefforsker den amerikanske IT-virksomhed Sun Microsystems, inde i bladet. En af disse nye teknologier er nano-teknologi.
Nanoteknologi er biologiske celler, man kan forprogrammere til at gøre ting ved mennesker. Som for eksempel at dræbe dem. Teknikken er stadig i sin spæde start, men professor Paul Hirst fra Birckbeck College i London vurderer, at regulære forprogrammerede nanobomber er et muligt fremtidsscenarie. I en kommende bog War and Power in the Twenty First Century beskriver han, hvorledes robot- og nanoteknologier kan bruges som rekognosceringspersonel i krigssituationer. Hirst mener ligeledes, at vi sagtens kan forestille os dræberrobotter.
Men Bjørn Møller, forsker ved Center for freds- og konfliktforskning i København, mener, at megen af teknologien ikke vil blive brugt.
"Der er klare problemer med offentligheden i denne situation. Robotter er jeg ikke sikker på, at man vil acceptere. Der er altså et klart politisk element i dette her," siger han til Information.
Derfor er et af de vigtigste våben i dag maskingeværer.
"Mange af de teknologier, der udvikles i dag, er så dyre, at de endnu ikke gør en forskel. Man har altid kunnet myrde mennesker. Det kan man også sagten i dag. Men amerikanerne vil jo ikke sætte deres dyre materiel ind. Helikopterne kunne jo styrte ned, og det koster en formue," siger Bjørn Møller.
Krigens renhed
Vedby Rasmussen mener, at det kun er i en overgangsfase, at det vil være tilfældet.
" På mange måder ligner vores situation i dag tiden omkring krudtets opfindelse. Det er vildt dyrt og forskningstungt at producere de jagere og helikoptere, som der her tales om. De bygges i hånden. Men vi har kun set begyndelsen. Det er derfor, mange forskere taler om en 'revolution i militær teknik'."
Udviklingen drives frem af den nye type krigs renhed. Teknologien er rettet mod fjendens hær og skal hindre civile tab og ikke mindst tab af egne soldater. Af medieårsager.
"Alt dette kan finansieres, fordi det nedsætter tab af civile og af egne soldater. Det er den kliniske krigsførelse, der er under opbygning. Den slags kan man lide i Kongressen. Man vil fjerne soldaterne fra slagmarken, så man kan få så gode billeder i medierne som muligt," siger Mikkel Vedby Rasmussen.
