Der er masser af galskab, men ingen suicide-attituder i James Kochalka Superstars musik. Man risikerer faktisk at blive i godt humør
Koncert
Morsom rockmusik - skal det være en vits? Den 33-årige amerikanske sanger James Kochalka Superstar mener nej.
Med afsæt i en karriere som tegneserieskaber giver han galskaben fri i en befriende glad comic-punk uden suicide attituder. I stedet laver han musik, der låner fra den satiriske tegneseries frie formsprog og åbenhed over for gale indfald og skæve vinkler. Og i den sammenhæng er der intet i vejen for at skrive to-minutters hits med tekster som:
"Hey, Ronald Reagan, where did you go - hey, ronny, ronny, ronny Reagan, are you coming back again."
Eller en overraskende voldsom hyldestsang til den udskældte børnelokker Michael Jackson:
"Show respect to Michael Jackson, he's been through a lot, what do you want? (...) no one can dance like Michael can, no one can sing like Michael, he's my man (...) remember when the whole world loved him!"
Ægte rocksuperstar
Intet er således for småt eller stort, til at James Kochalka kan lave en sang om det. Og da han i denne uge optrådte, sprang rundt og sang sine sange om kändisser, monkeys, robots og carrots ved to koncerter i København, havde han da også straks lavet en hyldest-ode til Copenhagen. Med en tekst, der næppe kandiderer til Nordisk Råds litteraturpris, men som udtrykte en amerikaners umiddelbare begejstring første gang, han besøger vort land og falder for både mennesker og de danske 'poelser'.
Inden Kochalka kom til Danmark, var han blevet hyldet som en ægte rocksuperstar på Hultsfred Festivalen i Sverige. "Det var helt vildt," fortæller han glædestrålende. "De troede virkelig, at jeg var en verdensstjerne, og securityfyrene havde deres hyr med at få folk ned fra scenen. Folk, som jo bare ville op og give mig knus!"
James Kochalka kommer fra Vermont i USA og startede sin karriere som musiker tilbage i 1985, i high school-dagene. Dengang som i dag var hans sceneoptræden vild og uhæmmet, men attituden var anderledes.
"Jeg gik på scenen og hadede publikum - og viste det. Jeg følte mig som den geniale videnskabsmand, der er miskendt og derfor vil hævne sig på verden," siger Kochalka med henvisning til tegneseriefiguren, han synger om på pladen Carrot Boy the Beautiful. Pladen er en art rockopera og handler om den geni(g)ale videnskabsmand, der ikke føler sig påskønnet og derfor beslutter at hævne sig på verden ved at dyrke en hær af 'carrot' men, som kan gå ud og ødelægge verden.
I dag er James Kochalka en glad dreng, der, hellere end at søge og destruere, omfavner verden og sit publikum. Det er nye toner oven på 1970'ernes livsbekræftende punk med negativ attitude og efter hele 1980'er-årtiets bølge af indadvendt depri-rock og 10 år i 1990'erne præget af den aggressive, sorte volds- og gangsterrap.
Man bliver faktisk glad af at høre Kochalkas hårde, vanvittige og fantasifulde punk, der afleveres med uhæmmet vildskab og et smil.
I USA har Kochalka udgivet fire cd'er. De seneste to er:
*James Kochalka Superstar. Monkey vs Robot. Tarquin Records. 1997.
*James Kochalka Superstar. Carrot Boy the beautiful. Sudden Shame Records.
Man kan gå på opdagelse i Kochalkas kringlede univers på nedenstående hjemmesider på Internettet.
*http://artists.mp3s.com/artists/10/james kochalka superstar.html
*http://www.indyworld.com/kochalka/
*http://thepants.com/wte.
htm
