Læsetid: 3 min.

Gyngehesterøvhul

13. juni 2000

Billedkraft og vrøvlevers mødes smukt i Mikael Josephsens lyriske barndomserindringer
Pokalhjertet'

'
Ny bog
Michael Josephsens debuterede i 1998 og har nu udgivet sin anden digtsamling, Pokalhjertet.
Som vignetter til samlingen har Josephsen sat to citater. Et aforistisk af Henrik Nordbrandt: "For at beskrive sig selv opfandt døden alfabetet". Og et mere snakkende af F.P. Jac: "Tilbagelænet erindring, sådan vil alt liv uvilkårligt blive. Og så vil man sidde med denne gestus af frihed, hvor man selv vælger de pletter, der passer til ens temperament og sammenhæng."
Død, alfabet og erindring; det er grundsubstanserne i Pokalhjertet, og de blander sig smukt og suggestivt til barndomserindring på vers. I en håndfuld billeder og fænomener, der gentages med forskydninger, optegnes barndommens univers: jeg'et er vokset op ved en travbane, nær Øresund og Holtetoget, og ud over heste og tog kredser denne barndom om fænomener som fisk, sølvtøj, kloder, kød, flænsede flader, en mor med en færing under skørterne og en far med munden fuld af døende Biafrabørn.

Stemningsbilleder
Selv er jeg ikke vokset op ved Holtetoget, men ved det til Farum, men jeg er helt med på vinbjergsnegle i S-togsviadukter, matematikmalede gange, anråbelsen af Mr. Ingalls og urlugten af saftevand i flossede plasticdunke.
Det er, som om vignetternes to digtere, Nordbrandt og Jac, mødes i samlingen; plastiske stemningsbilleder mødes med ordleg.
På den ene side "småblafrer" lyset "som billetter under huden", og fuglene ser op "med blød lort dryppende fra trompetlæber". På den anden side genopstår børnerim erindringsklædte: "Og var det ikke/ et gyngehesterøvhul/ vi trak op af øresundsdybet/ et gyngelyngehesterøvhul"
(Øresunds klanglige lighed med et røvhul åbenbarer sig i skumfødt havmagi).

Skæv hilsen
Der er også en skæv hilsen til systemdigtningen: Gennem samlingen løber bogstaverne fra A til Å, trykt i fed gråtone som en slags overskrifter. Alfabetet er ikke bare dødens og Nordbrandts, men også Inger Christensens og systemets.
Men så vidt jeg kan se, er der ikke noget system i de grå bogstavers opdukken, bortset fra at de holder alfabetets rækkefølge; der kan gå ingen eller mange sider imellem, der kan stå et digt under dem eller ej (dvs. på visse sider står der ikke andet end et gråtonebogstav), og de kan anslå en klang i digtet (som når "O"-digtet er fuld af Holtetog, rosenbrød og torne) eller ej.
Men på en eller anden lemfældig måde kommer vi altså alfabetet igennem - der er sekvens, der er følge, der er tid, der går, men der er intet synderligt system.

Tom Kristensens heste
Endelig sender samlingen også en hilsen længere tilbage i dansk poesi, til Tom Kristensen og "Nat i Berlin": "Hesteklapren Hesteklapren/ Hestesko og Hestehov/ denne By er fuld af / Heste".
Tom Kristensens heste laver storbylarm, mens Josephsens er en del af det travbaneunivers, hvor jeg'et vokser op. På den måde signalerer de to digteres hesteklapren meget forskellige ting. Men i sproget klaprer de sammen.
Josephsen viser sig i slægt med Tom Kristensen og ekspressionismen, når han lader sine billeder gjalde i voldsomhed og skarpe kontraster: En brasen eksploderer i solen, slørhaler danser på glasskår, Maria "drikker fløden sort af erindringskalke", en pistol sættes for hestens tinding, oktober er epileptisk, og vasketøjet suger sort sne.
Børnerim, ekspressionisme og billedpatos mødes storladent, når "hundens hjerte sidder korsfæstet til Kikkassen".

Stærk lyrisk erindring
Karakteristisk for Josephsens billeder er det, at de kommer i stand ved overføring eller afsmitning; ikke mindst smitter travbanehestene af på deres omgivelser, således at skyerne kaster et dækken over den skumfødte sol, som andetsteds sænker sine bløde skridt i den hornede skov, og vokset op ved en travbane må man naturligvis have et "pokalhjerte"; en pokal, der vandrer gennem digtene på denne glidende, forskudte måde, der er karakteristisk for samlingen - og for erindringens arbejde.
Således lykkes det Mikael Josephsen at kombinere billedkraft og ordleg med erindringens forskydninger. Det lykkes ham at blande den cocktail af frodig fantasi og sans for det konkrete, som er karakteristisk for barnet - eller i hvert fald for den voksnes erindring om barnet.
Det bliver til stærk lyrisk barndomserindring, som tåler mangen en genlæsning.

*Mikael Josephsen: Pokalhjertet, 79 s. 169 kr. Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu