Læsetid: 4 min.

Håndvåben fra Europa sætter verden i brand

19. juni 2000

Overalt i verden, hvor der i dag kæmpes, anvendes håndvåben fra Europa. Typisk fra overskudslagre i Øst, der formidles af mæglere fra vest, siger forsker

De er både små, billige og simple at benytte - og de forårsager kolossal skade.
Det anslås, at mellem tre og fire millioner mennesker er blevet dræbt af håndvåben siden 1990. Og der sælges stadig flere af dem.
Ifølge årsrapporten fra Fredsforskningsinstituttet i Stockholm, SIPRI, der kom onsdag i sidste uge, steg verdens militærudgifter sidste år med 2,1 procent. I alt 780 milliarder dollars blev brugt på våben.
Handlen med de store våbensystemer har generelt oplevet tristere tider siden Murens fald, mens stadig flere håndvåben derimod menes at skifte hænder - blandt andet fordi Østeuropa bugner af våben fra Sovjet-tiden, der - for de mindres vedkommende - er lette at smugle.
Samtidig har de væbnede konflikter siden afslutningen på Den Kolde Krig gradvist skiftet karakter: Stadig oftere handler det ikke om nation mod nation, men derimod om interne konflikter, hvor en oprørsbevægelse strides med den siddende regering. Og disse bevægelser har som regel enten ikke mulighed for eller råd til at købe sig andet udstyr end netop håndvåben.
Det er, i alle henseender, de små våbens tidsalder.

500 mio. håndvåben
Ifølge Fredsforskningsinstituttet i Oslo (PRIO) har 46 ud af de 49 krige siden 1990 været ført næsten udelukkende med håndvåben.
Mindst 500 millioner af disse våben er allerede i omløb på verdensplan, og på trods af de skader, våbnene har forvoldt, er det ikke blevet sværere at få fingre i et håndvåben. Og da slet ikke våben af europæisk herkomst.
"Håndvåben fra Europa anvendes i dag i de fleste lande, hvor der kæmpes. På det sorte marked drejer det sig typisk om våben fra lagre i Østeuropa, der formidles af vesteuropæiske mæglere med gode kontakter til både myndigheder, militær og våbenindustri," siger Stig Aga Aandstad, der forsker i udbredelsen af håndvåben ved PRIO.
Fredsforskningsinstituttet og fire andre norske aktører har sammen skabt en database med overblik over den legale og illegale handel med håndvåben.
"Vi har oprettet databasen, fordi der indtil nu ikke har været nogen pålidelige tal om handlen med håndvåben. Ud fra, hvad der afsløres i pressen, tyder det imidlertid på, at aktivitetsniveauet ikke er blevet lavere," siger Stig Aga Aandstad.
Han fortæller, at de færreste lande i dag giver oplysninger om omfanget af deres eksport af håndvåben - noget, der dog gradvist er ved at ændre sig - men ifølge det amerikanske Kontrol- og Afvæbningsagentur (ACDA), krydser håndvåben til en værdi af cirka 50 milliarder kroner legalt grænserne hvert år.

Våben for råvarer
Den illegale eksport af håndvåben vurderes til at rumme værdier på mellem 10 og 80 milliarder kroner.
"Modtagerne er som regel krigsherrer eller oprørerer, og betalingen kommer ofte retur til Europa som værdifulde råvarer såsom uslebne diamanter, mineraler eller råolie," siger Stig Aga Aandstad.
Han fortæller, at der specielt i Rusland, Bulgarien, Hviderusland og Ukraine findes mange våbenlagre fra Sovjet-tiden, der nu i praksis fungerer som varehuse med løbende udsalg.
Blandt de bevægelser, der nyder godt af de tidligere sovjetiske våbenlagre, er NPFL i Liberia, De Tamilske Tigre i Sri Lanka, kurderne i Irak og Tyrkiet, UNITA i Angola, RENAMO i Mozambique, RUF i Sierra Leone og SPLA i Sudan.
Handlen med oprørsbevægelserne foregår næsten udelukkende på det sorte marked, bl.a. pga. af det stigende antal FN-våbenembargoer og nationale forbud mod våbeneksport til lande, der enten fører eller huser krig.
Men også den legale eksport fra Europa udgør et problem.

Rifler til tyrkiet
Ifølge FN's Institut for Afvæbningsforskning producerer 300 firmaer i 52 lande i dag håndvåben, hvilket er en stigning på 25 procent i antal lande siden midtfirserne. I Europa er hovedeksportørerne Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Belgien.
Stig Aga Aandstad nævner som eksempel på en kontroversiel, men lovlig eksport af håndvåben, at det tyske firma Heckler & Koch sidste år gav et tyrkisk firma licens til at producere den meget populære HK-33 automatriffel, som herefter vil blive standardudstyr i den tyrkiske hær. Aftalen fik meget begrænset medieomtale i Tyskland, selv om en tidligere eksport af tyske kampvogne til netop Tyrkiet afstedkom voldsom ballade på grund af landets problemer med overholdelse af menneskerettighederne.
"Det er lidt bizart, eftersom riflerne, på grund af deres størrelse og anvendelse, er bedst egnede til at begå overgreb mod menneske- rettighederne," påpeger Stig Aga Aandstad.
Lignende eksempler er det belgiske firma FN Herstal, hvis FNC-riffel produceres i Indonesien. En anden klient hos belgierne er Saudi-Arabien, hvis omgang med menneskerettighederne også er blevet hårdt kritiseret.
Ifølge Stig Aga Aandstad er lovgivningen i langt de fleste europæiske lande i dag rettet mod simple land-til-land-salg - og det rækker ingen vegne, mener han:
"Hvis man forestiller sig en London-baseret franskmand, som formidler en handel, hvor litauiske rifler sælges fra Hviderusland, lastes i Bulgarien og sendes til Vestafrika, er det ikke altid let at vide, hvem der kan retsforfølge franskmanden. Fransk lovgivning synes eksempelvis kun at omfatte mægling, der foregår på fransk jord," siger han.
Samtidig er det i Europa kun Holland, Tyskland, Lu-
xembourg og Sverige, der aktuelt har lovgivning om mæglervirksomhed.

Information vil i de kommende dage sætte fokus på håndvåben.

Fakta - Våben fra Europa
Opdagede, illegale smuglerier med håndvåben siden 1996
Fra til
Østrig: Kosovo, Indien, Iran.
Belgien: Angola, Rwanda, Uganda, Congo-Brazzaville, Sudan, Den Centralafrikanske
Republik og Etiopien.
Holland: Rwanda, DR Congo, Indonesien, Sydafrika, Iran.
Frankrig: Rwanda, Etiopien, Spanien.
Tyskland: Tyrkiet, Kosovo, Algeriet, Iran, Irak.
Irland: Nordirland.
Luxembourg: Algeriet.
Schweiz: Kosovo, Algeriet, Iran.
Storbritannien: Indien, Sudan, Sierra Leone, Rwanda.
Albanien: Rwanda, Makedonien, Kosovo, Grækenland.
Bulgarien: Iran, Angola, Colombia, DR Congo, Eritrea, Sri Lanka, Rwanda, Cuba.
Tjekkiet: Nordkorea, Jugoslavien.
Ungarn: Kroatien.
Moldova: Rumænien.
Polen: Jugoslavien, Somalia, Yemen.
Rumænien: Grækenland.
Rusland: Tjetjenien, Dagestan, Jugoslavien, Angola, Sierra Leone, Afghanistan, Colombia,
Armenien, DR Congo, Nordirland, Abkhasien, Iran, Brasilien.
Slovakiet: Kina, Nordkorea.
Slovenien: Kroatien, Bosnien.
Ukraine: Jugoslavien, Angola, Sierra Leone, Aserbajd-sjan, Nordirland, Afghanistan, Sydyemen, Sydafrika, Bosnien.
Estland: Jugoslavien, Nordirland.
Kroatien: Kosovo.
Makedonien: Grækenland, Jugoslavien, Kosovo, Albanien.
Albanien: Kroatien, Rwanda, Libyen, Somalia, Kosovo.
Spanien: Iran.

Kilde: Norwegian Initiative on Small Arms Transfers

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her