Læsetid: 4 min.

Haider: Man bider ikke den hånd, der fodrer én

29. juni 2000

I det østrigske forbundsland Kärnten inddrages den offentlige støtte til kunstnere, der udtrykker kritik af højredrejningen

KLAGENFURT - Ved siden af byteatret i Kärntens hovedstad Klagenfurt ligger en lille pavillon, der for øjeblikket pranger med røde lygter og navnet Hurenhaus (horehus).
Nedenunder står ganske vist også husets officielle navn Künstlerhaus für Kärnten. Hvert af de østrigske forbundslande har sådan et kunstnerhus. Normalt dog med en betegnelse uden det lille ord 'für', som synes at antyde, at kunsten skal tjene forbundslandets interesser.
Efter Jörg Haiders tiltræden som lokal regeringschef i Kärnten i maj 1999 har man slået en blå streg (Frihedspartiets farve) over 'für'. Navneændringen får sin forklaring på en plakat med et citat af Andreas Mölzer, hvori han betegner kunsten som "eine Hure" - en luder.
Andreas Mölzer er en af Haiders trofaste håndlangere. Han blev ganske vist en tid droppet af Haider, fordi han i sit tidsskrift Zur Zeit havde offentliggjort en artikel, hvori jødeudryddelserne under Hitler blev betegnet som en myte, og hvor Hitlers socialpolitiske resultater blev rost til skyerne.
Men Mölzer er taget til nåde igen, og Haider, som også sidder tungt på kulturministeriet i Kärnten, har ansat Mölzer som kulturpolitisk rådgiver. Så nu kan Mölzer, der samtidig er fast kommentator i Østrigs største boulevard-avis Kronenzeitung, sidde og stryge statstilskuddene til kunstnere, der ikke tjener Kärntens, det vil sige Haiders sag.
Sådan har i hvert fald Emil Kristof fra UNIKUM oplevet kulturpolitikken i Kärnten. UNIKUM er et universitets-kulturcentrum, som i de sidste 13 år har gennemført kulturprojekter i Kärnten.

Stjernedollarpige
Sidste år fik man 72 kunstnere til at producere salgbare objekter, som kunne bruges i hverdagslivet, og som skulle sige noget om den farlige højredrejning i det politiske liv. Blandt disse kunstværker var en glaskugle, der viste Haider, som 'stjernedollarpige', der hos de tre engle - Hitler, Mussolini og arveonklen Weberhofer - ønsker sig godset Bärental. Det tilhørte før Anden Verdenskrig en østrigsk-jødisk familie, der imidlertid solgte det "påfaldende billigt" til Weberhofer, der senere skænkede det til Haider.
Dette kunstværk kom til at koste UNIKUM 510.000 østrigske schilling (ca. 275.000 kr.), idet forbundslandet Kärnten strøg sit tilskud til kulturcentret, og byen Klagenfurt, hvis kulturansvarlige er Walter Casser fra Frihedspartiet, strøg halvdelen af sit tilskud. Halvdelen af centrets årlige budget var dermed væk. Og det må nu kæmpe for sin eksistens. Men som Haider udtrykker det: "Man bider nu engang ikke den hånd, som fodrer én."
Det ejendommelige ved afslaget fra forbundslandet Kärnten ligger imidlertid i, at det rent faktisk kom i form af en kommentar af Mölzer i Kronenzeitung, hvor det hedder, at man lige så godt kunne "skylle skatteydernes penge direkte ud i wc'et."
Et par, der har mærket de nye tider under Haider, er kunstanarkisterne Viktor Rogy og Bella Ban, som for et par år siden fik til opgave af bystyret i Klagenfurt at indrette og drive Café Om få skridt fra rådhuset.
Et af initiativerne var en portrætsamling af lokalregeringens medlemmer forsynet med overskæg og skråt pandehår. Portrætterne, som blev hængt på caféens udstillingsvindue, vakte stor forargelse, og forbipasserende spyttede på dem - formentlig ikke af foragt for regeringsmedlemmerne, men for kunstnerne. Fra Klagenfurts bystyre kom der en opsigelse af lejemålet.
Ifølge Melitta Trunk, som har grundlagt en komité til "bevarelse af demokratiet i Kärnten,", er de to eksempler blot de mest opsigtsvækkende.
I adskillige andre tilfælde har det været tilstrækkeligt for magthaverne at udtale skjulte trusler. Komitéen har selv fået de barske realiteter at mærke. En ansøgning om tilladelse til at afholde et offentligt møde på pladsen bag parlamentet, hvor sådanne forsamlinger normalt afholdes, blev afslået med henvisning til brandfaren. For Melitta Trunk er det et tydeligt tegn på, at regeringen ikke sætter forsamlingsfriheden højt.
"Vi kan få lov til at holde mødet et sted langt ude i skoven, hvor ingen ser eller hører os."

Pressefrihed i fare
Gerhard Johann, som er formand for partiet De Grønne i Kärnten, og som har startet en "platform for et åbent Kärnten," mener, at pressefriheden er i fare. En journalist har beklaget sig til ham over, at erhvervslivets folk ikke mere tør udtale sig frit, fordi de frygter at få beskåret de offentlige tilskud eller miste offentlige opgaver. Jörg Haider skalter og valter ukontrolleret med de offentlige midler, mener Johann. Sidste år fik han i huj og hast etableret en teaterscene på Wörthersøen for fire millioner østrigske schilling. Det viste sig, at der manglede så meget ved den, at der i år måtte investeres yderligere 25 millioner for at gøre den brugbar. Men pressen tier af angst.
Alligevel har Frihedspartiets ledelse ladet sine funktionærer vide, at de skal opsige deres abonnement på lokalavisen, den katolsk-konservative Kleine Zeitung, fordi den ikke som tidligere ligger på knæ for Jörg Haider. For en sikkerheds skyld har Haider også forbudt sine folk at give interviews til avisen, fortæller Gerhard Johann.
En af de største begivenheder inden for den tysksprogede litteratur - Ingeborg Bachmann-konkurrencen som i årevis har indbragt Klagenfurt international ry - finder i år sted uden støtte fra Kärnten, fordi Haider ud fra sin kunstforståelse har dekreteret, at denne foranstaltning er "gammeldags, uinteressant og uden offentlig interesse."
Forståeligt er det derfor, at han overlader de kulturpolitiske afgørelser til Andreas Mölzer og ikke mere hører på det udvalg af sagkyndige, som hidtil gratis havde rådgivet tidligere lokalregeringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu