Analyse
Læsetid: 4 min.

Hold kæft og vær dansk!

16. juni 2000

Forsøget på at rense Dansk Folkeparti for indre kritik modsiger partiets bevidste forsøg på at tiltrække skuffede og uforsonlige mennesker

Det er en slags Marx. Groucho Marx. Den amerikanske komiker er kendt for replikken: "Jeg ville ikke bryde mig om at være medlem af en klub, der vil have mig som medlem."
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har en spejlvendt variant:
"Opdager vi i Hovedbestyrelsen, at kendte anarkister, kværulanter, landsbytosser, lykkeriddere eller racister indmelder sig i partiet, får de pengene tilbage, og finder vi undervejs ud af, at nogle af de nævnte kategorier alligevel er kommet ind, får de det røde kort."
Sådan skriver partilederen i juninummeret af sit medlemstidsskrift Dansk Folkeblad. Det er svært at forestille sig en leder af noget andet dansk parti opremse en tilsvarende skare af mulige tiltrukne - selv op de nævnte typer ikke kan placeres på nogen højre-venstre skala.
I Dansk Folkeparti er der tale om noget, der ville have moret den anden Marx - Karl - nemlig en antagonistisk modsætning, én der ikke kan heles.
Pia Kjærsgaard gik aktivt ind i Fremskridtspartiet allerede i 1978, mens Mogens Glistrup endnu var partiets folkelige appel. Hun har tit understreget, hvor fascineret hun var af ham.
Alligevel skriver hun nu i partibladet om Fremskridtspartiet helt tilbage ved dets folketingsentre i 1973:
"... 28 mandater, som for en stor dels vedkommende var komplet uegnede til arbejdet. Dog havde de fleste af dem - Glistrup selv indberegnet - én markant egenskab: De var anarkistiske kværulanter og derfor samlet en tidsindstillet bombe."

Efter 16 års tumulter i Fremskridtspartiet brød Pia Kjærsgaard og tre andre folketingsmedlemmer i oktober 1995 ud og stiftede Dansk Folkeparti.
Med sig tog de en betydelig del af Fremskridtspartiets organisation, medlemmer og - viste det sig sidenhen - vælgere.
Med hvorved skulle Dansk Folkeparti adskille sig fra sit udspring? Fremmedfrygten, det kildevæld i folkedybet, som Glistrup havde jokket sig ned i, lod det nye parti fosse så heftigt, at selv tilbageblevne fremskridtsfolk fandt det forargeligt. Pia Kjærsgaard og hendes nærmeste kan slet ikke tale om partiets andre angivelige mærkesager uden at drage "de fremmede" ind. Kravet om strengere straffe bliver først og fremmest rettet mod dem. En forbedret ældreforsorg skal betales ved overførsel af midler fra integrationen - selv om de langt fra kunne række til de udgifter, partiet foreslog. Foragt for balance på statsbudgettet er en stilfærdigt vedgået arv fra Fremskridtspartiet.
Den EU-modstand, som Dansk Folkeparti har gjort sig til mere entydig talsmand for end Fremskridtspartiet, bliver ikke udtrykt uden henvisninger til indblanding fra "fremmede" - dem nede i Bruxelles, der oven i købet kunne finde på at kræve, at vi skal tage flere af andre slags "fremmede" ind i vort land.

I det politiske indhold er forskellen mellem det gamle Fremskridtsparti og Dansk Folkeparti mest det gungrende eftertryk på fremmedpolitiken. I appellen til tilhængere og aktivister er der ikke tale om en væsentlig ændring. Det er stadig især skuffede og uforsonlige mennesker, der får lyst til at stå på. At partiledelsen selv ser det sådan, bevidnes af Pia Kjærsgaards bandbulle i partibladet.
Det, partiledelsen ønsker anderledes, er stilen: Ikke så rå og opkæftende som Fremskridtspartiets, men pænt, borgerligt, ordentligt, uanset hvor harske ordene mod omverdenen egentlig er. Og så - navnlig - er styringen anderledes i Dansk Folkeparti, end den var det i Fremskridtspartiet.
Som vedtægterne er skruet sammen, ligger den totale magt over partiet - dets opstillinger og tillidsmandsvalg - i Hovedbestyrelsen på ti medlemmer. Men reelt er den kun en ydre skal om endnu mindre personkredse. Inderst: Pia Kjærsgaard selv og hendes tre fortrolige rådgivere: Ægtefællen Henrik Thorup, gruppeformanden Kristian Thulesen Dahl og pressechefen Søren Espersen. I en ydre kreds om dette magtcenter er partiets næstformand, Peter Skaarup, gruppesekretær Poul Nødgaard, den organisatoriske næstformand Poul Lindholm Nielsen og den tidligere formand for partiets ungdomsorganisation, Carl Chr. Ebbesen, der er ansat i partisekretariatet.
Hovedbestyrelsen udfører, hvad disse to, om hinanden sluttede, indre cirkler ønsker. De medlemmer af folketingsgruppen på 13, der ikke er i cirklerne, er til fyld eller pynt.

Ved sine utilslørede trusler i partibladet udstillede Pia Kjærsgaard nærmest provokerende de reelle magtforhold i partiet. Formålet var at kue den utilfredshed med topstyringen, der længe har rumlet på kommunalt plan og har medført kraftige frafald i partiets byrådsgrupper.
Men advarslen opnåede den modsatte virkning: Nu brød kritikken i lys lue, også fra folketingsmedlemmer.
"Jeg kan ikke leve med den topstyring. Efterhånden er det, som om den eneste paragraf i Dansk Folkeparti er eksklusionsparagraffen," sagde MF Inge Refshauge fra Sønderjylland, hvor kredsformand Freddy Hansen fra Als spruttede: "Det er svært at se Pia stå og smile i tv, når man véd, hvad der ligger bag." Freddy Hansen har tidligere prøvet at få Hovedbestyrelsen til at udsmide den lokale folketingskandidat, men vups røg han nu selv for sine partiskadelige udtalelser.
Refshauge og den ligeledes offentligt kritiske folketingskollega Mogens Andreasen fra Roskilde modtog strengt formanende pålæg om tavshed - med Hovedbestyrelsen som formel afsender.
Eksklusion er for partiledelsen et selvmordsvåben, når det drejer sig om folketingsgruppen, hvor også Sv. Aage Fauerholdt og Ole Donner højlydt knurrer. For de ekskluderede kunne jo finde på at slutte sig til en anden udbrydergruppe fra Fremskridtspartiet, det nystiftede Liberale Højre, der ved mandathugst bliver skånet for besværet ved at samle underskrifter ind til folketingsopstilling.
Her er den nationale højrefløjs kval, som den også har vist sig andre steder i Europa: Kævl kvæler kraften, men det gør det også at kue kævlet. Ud skal arrigskaben, og det kommer den. Tit på andre måder, end partiledelsen helst så.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her