Læsetid: 3 min.

Det irakiske folk lider

15. juni 2000

Før Golfkrigen var Irak en velstående oliestat. Efter ti år med FN-embargo er der nu i gadebilledet underernærede børn og cigaretsælgende professorer

Ofrene
Fejlernæring har efter alt at dømme kostet flere hundrede tusinde børn livet, adgangen til rent vand er blevet drastisk forringet, og arbejdsløsheden er eksploderet. De 22 millioner irakere har betalt en høj pris for Iraks snart ti år lange konfrontation med det internationale samfund.
Men eksperter strides om årsagen til det irakiske folks lidelser.
De skyldes ifølge USA, at Saddam Hussein ikke udnytter de muligheder, som olie-for-mad-aftale giver for import af mad og medicin.
Ifølge Bill Clintons sikkerhedsrådgiver Samuel Berger importerer det irakiske regime kun modstræbende mad og medicin og aldrig så meget som olie-for-mad-aftalen tillader. I løbet af de første seks måneder i år forventes Irak at sælge olie for cirka otte milliarder dollar, men har indtil nu kun bestilt mad, medicin og humanitær hjælp for 1,8 milliard dollar.
Samtidig befinder en fjerdedel af den medicin, som Irak har modtaget siden olie-for-mad-programmets start, sig ifølge FN-tal fortsat i irakiske lagre.

Vil ophæve sanktioner
Modsat USA mener den amerikanske organisation 'Voices in the Wilderness' at FN-sanktionerne i stort omfang har begrænset Iraks import af fødevarer og medicin, hvorfor den arbejder ihærdigt på at få ophævet FN-sanktionerne.
Organisationens koordinator, Kathy Kelly, rejser jævnligt til Irak for som en provokation illegalt at donere bl.a. medicin. Hun fortæller om en oplevelser fra sin seneste tur i marts:
"Jeg gik rundt med en overlæge på Almansour Hospitalet i Bagdad. Pludselig bliver der råbt efter en læge, og han styrter til. Dér ligger en syv måneders baby, som pludselig er holdt op med at trække vejret. Han forsøger med mund til mund metoden at redde babyen, men må give give op. Henvendt til den grædende mor siger han, at hospitalet desværre ikke længere har iltmasker, som måske kunne have reddet hendes barn."
Kathy Kelly fortæller, at mange af lægerne på hospitalet nu mere føler sig som socialarbejdere end egentlige behandlere, fordi de ikke har hverken nok medicin eller udstyr til rådighed. "Og sådan er det over hele landet."
Sanktionerne rammer især de svageste f.eks. børn. I maj offentliggjorde det ansete britiske, lægetidsskrift The Lancet en undersøgelse af bl.a. børnedødeligheden i Irak.
Undersøgelsen udført af FN's Børnefond (UNICEF) viser, at fra 1984 til 1989 døde i gennemsnit 47 ud af 1.000 nyfødte. Børnedødelighedstallet for perioden 1994-99 var 108. Altså mere end en fordobling.
En sammenligning af de samme perioder viser, at dødeligheden for børn under fem år steg fra 56 til 131 pr. 1.000. I fjor offentliggjorde UNICEF en rapport, hvoraf det fremgik, at 48.000 børn under fem år dør om året som en direkte følge af sanktionerne.
Børnene dør især på grund af fejlernæring og manglende behandling af forskellige sygdomme.
Ifølge rapporten omtalt i The Lancet, så er der en række ting, der har påvirket sundhedstilstanden i Irak negativt. Hospitaler og klinikker er stort set ikke blevet vedligeholdt siden 1990, og der er hyppigt strøm- og vandafbrydelser.
Adgangen til rent vand er blevet drastisk forværret. På landet er antallet af familier med adgangen til rent vand blevet reduceret fra 70 procent før sanktionerne til nu en tredjedel. Hvor der før i nogle landsbyer dukkede en tankbil op med rent vand et par gange om ugen, må beboerne nu drikke vand fra floden, som bruges til tøjvask og toiletbesøg.
En sygdom som malaria, der blev udryddet i 1970'erne, er dukket op igen.

Desperation
"Jeg har fulgt en middelklassefamilie i Bagdad over flere år. Nu er moderen blevet syg og sønnen arbejder på gaden som skopudser for at skaffe medicin. Der bliver flere og flere børnearbejdere, og de bliver mere og mere desperate. Sex med børn og trækkerdrenge var før sanktionerne stort set ukendte fænomener, men det er nu for alvor dukket op i Bagdad. Børnene vil gøre alt for at hjælpe deres familier," fortæller Kathy Kelly.
Mange højtuddannede i Bagdad har solgt de fleste af deres ejendele og frister nu en tilværelse som f.eks. tjener, taxichauffør eller cigaretsælger. Fra næsten ingen arbejdsløshed før sanktionerne anslåes den nu at være over 50 procent.
Siden december 1986
har olie-for-mad-programmet gjort det muligt for Irak at sælge olie for derefter at bruge pengene til under FN's opsyn at indkøbe mad og medicin.
"Programmet er udfærdiget for at forlænge irakernes lidelser. Hvis man virkelig ville gøre noget for at forbedre vand og sanitet i landet, så forslår det ingen steder," siger Kathy Kelly.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu