Læsetid: 2 min.

Kamp om udenrigs-politik i EU

16. juni 2000

EU-kommissær Chris Patten kæmper for den trængte EU-Kommissions plads i den fælles udenrigspolitik

BRUXELLES - Den sidste britiske guvernør i Hong Kong, EU-kommissær for eksterne anliggender Chris Patten, har knap nok siddet et år i sit ny job, før han højlydt lufter sin frygt for, at Kommissionen skal ryge ud på et sidespor i EU's fælles udenrigspolitik.
"Vores rolle kan ikke blive reduceret til at male numre og udfylde de tomme pladser på lærreder, der er tegnet af andre. Vi deltager fuldt ud i beslutningsprocessen i Ministerrådet, hvor vi deler retten til at tage initiativer, og den vil vi bruge," sagde Chris Patten i går på et møde i det franske institut for internationale relationer (IFRI).
Han kaldte det absurd at skille EU's fælles udenrigspolitik fra Kommissionen, der har ansvaret for EU's eksterne handelspolitik og nødhjælp.
Samtidig indskærpede Patten, at traktaten giver Kommissionen en fuld plads i den fælles udenrigspolitik. Patten har for længst skaffet sig ry for at være en mand, der taler lige ud af posen, og han leverede i går det første konkrete vidnesbyrd om det, der et stykke tid har været en lurende konflikt i EU: Magtkampen mellem Kommissionen på den ene side og EU's medlemsstater i Ministerrådet på den anden.

Undgå skyttegravskrig
EU-medlemslandene har med udnævnelsen af tidligere NATO-generalsekretær Javier Solana til posten som EU's udenrigspolitiske repræsentant, der hører under Ministerrådet, flere gange markeret, hvem der bestemmer.
Det blev klart under topmødet i Helsinki i december, hvor det var Solana, der fløj til Ankara for at hamre de sidste detaljer om Tyrkiets status som EU-kandidatland på plads. Og det er siden understreget ved Solanas ledende rolle i genopbygningsarbejdet på Balkan.
Patten anerkender, at udenrigspolitikken er medlemsstaternes domæne men vil sikre Kommissionens berettigede plads. Han peger her på EU's forsvarssamarbejde, hvor Kommissionen bør have en rolle i den mere civile del af krisestyringsopgaverne:
"Militære og ikke-militære opgaver kan ikke puttes i pænt adskilte bokse," siger Patten.
Med en slet skjult trussel opfordrer Patten til at undgå en skyttegravskrig mellem EU-institutionerne, og i stedet skabe et samarbejde, der vil sikre, at "verdens største handelsblok også får vist sin politiske magt."

Seriøs modpart til USA
Patten opstiller det mål, at EU skal blive en seriøs modpart til USA, og bidrage til en "sundere global balance". Det gælder især på de områder, hvor der ikke er enighed mellem de to partnere.
Patten nævner her bl.a. FN og miljøpolitik og visse af USA's love, der rækker udover landets egne grænser, og har straffet europæiske firmaer med investeringer i Cuba og Irak.
"Men vi kan ikke vinde disse diskussioner, hvis ikke vi bliver taget alvorligt. Og det bliver vi ikke på mange områder. Og vi fortjener det heller ikke," fortsætter Patten og langer ud mod EU-staterne, der vedtager store beslutninger uden at ville levere det budget, der skal sikre, at Kommissionen kan udføre dem ordentligt.
Om forholdet til Rusland siger Patten, at "russerne altid har haft større tillid til stærke ledere end til stærke institutioner, "men at der ikke er nogen vej udenom retsstaten, hvis Rusland vil tiltrække investeringer og gøre op med "korruptionen og svindlens kræftbyld."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu