Læsetid: 1 min.

K'NYT

9. juni 2000

Skandinavisk galleri i Berlin
*Et nyt udstillingssted åbnede torsdag i Berlin, nærmere bestemt i Torstrasse 161, Mitte. Det hedder Sparwasser HQ og ledes af den danske billedkunstner Lise Nellemann og den svenske billedkunstner Torbjørn Lime. Udstillingsaktiviteterne i SPARWASSER vil koncentrere sig om en skandinavisk synsvinkel, hedder det i pressemeddelelsen, der også beretter, at den første udstilling med titlen "The Pineapple goes to Berlin", vil omfatte værker af Lilibeth Cuenca Rasmussen, Maria Hedlund, David Krantz, Torbjørn Lime, Nikolaj Recke, Gunnar Sandin, Katrin von Maltzahn og Florian Zeyfang. Der holdes åbent frem til 1. juli on.-fr. 16-19, lø. 14-18. Mere information om det nye udstillingssted for samtidskunst kan søges på sparwasser
hq@snafu.delb

Bryan Ferry på Langeland
*Det sidste hovednavn på årets Langelandsfestival bliver Bryan Ferry. 'Danmarks største havefest' får besøg af den engelske musikers 12-mands orkester lørdag den 29. juli. Bryan Ferry har været kendt på den internationale musikscene siden starten af 70'erne og var ophavsmand til succesbandet Roxy Music sammen med Brian Eno. Store navne som Mike & The Mechanics, All Saints, D-A-D og Bryan Ferry skal være med til at fejre Langelandsfestivalens ti-års jubilæum. ritzau

Litteraturen på skinner
*Nicolaj Stochholm, Lotte Inuk og Sulaima Hind er de tre danske forfattere, som for tiden deltager i "Litteraturekspres Europa 2000",et netværk af europæiske litterære og kulturelle organisationer. Over 100 forfattere, digtere og oversættere er sendt af sted på en tur, der i løbet knap seks uger bringer passagererne til 19 forskellige byer. Der gøres bl.a. ophold i Paris, Berlin, Skt. Petersborg, de baltiske hovedstæder, Minsk, Moskva og Warszawa, inden det hele afrundes i Berlin den 16. juli. EU støtter arrangementet økonomisk, men er kun én af mange bidragydere. Andre offentlige myndigheder, stiftelser m.m. har ligeledes spyttet i kassen, og de forskellige togselskaber har sponsoreret rejserne med det litterære særtog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu