Det bliver ikke nemmere at for studerende, arbejdsløse og bistandsklienter at få en bolig i København
Regeringen og Københavns Kommune er blevet enige om en boligpolitik, der sætter ekstra turbo på nedlægningen af små lejligheder i København. Målet er at fremme lejlighedssammenlægninger til gavn for familier med gode, faste indtægter.
"Jeg kan godt frygte, at vi ender med næsten kun at sidde med lejligheder på 100 kvadratmeter," siger Lars Rimfalk Jensen, medlem af Borgerrepræsentationen for de radikale.
"Og dem er der ingen studerende eller unge, der flytter hjemmefra, der har råd til at betale," siger han.
Hans reaktion kommer på baggrund af, at Københavns Kommune fredag indgik en to-årig økonomisk aftale med regeringen, der lægger op til, at der både skal bygges nye og større boliger og nedlægges endnu flere små lejligheder i hovedstaden.
Kommunens mål er at tiltrække 'gode' skatteborgere, og herunder især børnefamilier med fast arbejde og gode indtægter.
Københavns borgmester for Bygge- og Teknikforvaltningen, Søren Pind, ser ikke noget problem i, at man vil nedlægge flere små lejligheder.
"Det er jo uacceptabelt, at godt halvdelen af byens lejligheder er 1- og 2-værelses. Derfor må vi have en større andel af store lejligheder. Så på det punkt er aftalen med regeringen en fortsættelse og meget klar konsekvens af den københavnske boligpolitik, som er vedtaget i Borgerrepræsentationen, ganske vist uden om venstrefløjen," siger Søren Pind.
Og hos Enhedslisten er der da heller ikke den store jubel over kommunens boligpolitik:
"Boligpolitikken er efterhånden udtryk for en klapjagt på bistandsklienter, hvor hver eneste kommune i hovedstadsområdet spiller bold med bistandsklienterne for at få dem til at forlade kommunen," siger Mikkel Warming fra Enhedslisten og tilføjer, at man tydeligvis ønsker en anden befolkning i København end den, der bor der nu, fordi københavnerne er for fattige.
"Man taler sågar om at skabe en 'bæredygtig' befolkningssammensætning. Men det har i denne sammenhæng intet at gøre med økologi. Det handler alene om økonomi, om folk med tegnebogen i orden."
Mikkel Warming anser den førte politik, hvor man de næste 13 år vil fjerne 21.000 små lejligheder i København, for at være "menneskefjendsk og asocial."
"Der er brug for en byfornyelse for de mennesker, der bor i byen. Man burde sørge for at bedre forholdene for de københavnere, der bor dårligt, ikke har arbejde og måske har sociale problemer. Det kunne måske endda, som en positiv sidegevinst, give lidt ekstra til kommunekassen," siger Mikkel Warming.
Når det anses for et problem, at der er mange flere små lejligheder i København end i andre byer, hænger det ifølge Warming sammen med, at man ser på Københavns Kommune isoleret.
"Hvor man i andre byer ser på byen som helhed med et centrum og et opland, så fokuserer man i København alene på centrum," siger han og peger på, at årsagen er, at man aldrig har fået lavet en gennemgribende hovedstadsreform.
"Dermed ser man ikke på omegnskommunerne, hvor der er få små, men til gengæld mange store boliger," siger Mikkel Warming, som mener at hvis man så på hovedstaden i et lidt større perspektiv, ville der ikke være nogen stor ubalance imellem store og små boliger.
